Vi er flyttet ind december 2015, og nu er haven i store træk anlagt. Det store projekt for tiden er at få en lille køkkenhave til at fungere. Bloggen er nu først og fremmest min havehukommelse. Hvis du vil se flere billeder fra min have, kan du følge mig på instagram hos Ninashave.
Viser opslag med etiketten Køkkenhaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Køkkenhaven. Vis alle opslag
onsdag den 31. marts 2021
onsdag den 14. oktober 2020
søndag den 20. september 2020
fredag den 10. april 2020
Stikkelsbærsamlingen indeholder nu både én plante med hvide bær, som jeg har byttet mig til, og en plante fra sommerhuset. Vi udvalgte den sidste år, som den i krattet med de sødeste bær. I den anden ende af bedet står rabarberen Rød Elmblitz, som jeg vist snart kan begynde at høste fra. Spangsbjerg, der blev plantet samtidig med Rød Elmblitz, er gået til.
fredag den 14. februar 2020
tirsdag den 3. april 2018
Køkkenhaven er også forårsklar
Jeg er endt med både Urtehave og Køkkenhave ... tjae ... sådan kan det gå, når man navngiver sine haverum undervejs i en proces, hvor haven udvikler sig. Køkkenhaven er egentlig højbede med bær. Og nu er højbedene forårsklar ... eller næsten forårsklare.
Bedene indeholder (fra nederste venstre hjørne):
- Efterårshindbær. De er klippet ned, og der er lagt kompost ud.
- Her skal plantes ærter. Hindbærbuskene, som var sat her, slog fejl. Den eneste der overlevede denne vinter er flyttet til det første bed. Der er kommet mere jord + kompost i bedet.
- Blåbær: Goldtraube og Reka. I bunden alm. nordisk blåbær. Tyndt lag kompost.
- Rabarber: Rød Elmblitz og Spangsbjerg. Kompost er lagt ud.
- Solbær: Big Ben med skovjordbær i bunden. Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg har flyttet busken helt ud i den ene side af højbedet, men det giver plads til, at jeg kan købe endnu en solbærbusk og sætte i den anden ende. En klassisk Titania ville sikkert være fint. Kompost er lagt ud.
- Blåbær: Blue Crop og Elizabeth. I bunden tyttebær. Tyndt lag kompost.
- Fire højbede med jordbær: Polka, Senga Sengana, Florence og Malwina. Kompost er lagt ud. Der skal bygges en netoverbygning.
Bagerst mod terrassen har hækken fået kompost. Hækken er ribs: Jonkheer Van Tets
onsdag den 12. april 2017
Så er det endelig grønt i bunden - så mangler bare væggene
Græsset er rullet på, og vi glæder os over, at vi ikke længere har et pløre af mudder udenfor, hver gang det har regnet. Det hele ser mere "færdigt" ud, når der er græs på. Langs hulvejen er sat lavendler på skrænten.
mandag den 10. april 2017
Køkkenhaven tager form
Så er køkkenhaven bygget op i terrasser. Det viste sig at være "nødvendigt" med flere terrasser, end først antaget. Vi troede, at vi kunne nøjes med to niveauer, men vi er endt med tre niveauer, og så et ekstra "trin" op til terrassen bagved køkkenhaven.
Lige nu er det noget goldt at se på, men vi er klar til græs i morgen, og så forvener jeg en forandring af de helt store ...
En oversigt over bedene fra venstre mod højre på billedet - eller nord mod syd i virkeligheden:
- På det nederste trin er plantet 4 stk. hindbær (Autumn bliss), 4 stk. hindbær (Herbsternte) og blåbær 3 små (ukendt) samt 1 new zealandsk blåbær (Reka).
- På det andet trin er plantet rabarber (Elmsblitz) og vinrabarber (Spangsbjerg), 1 solbær (Big Ben) og 1 amerikansk blåbær (Elizabeth) samt 3 tyttebær (ukendt).
- På det tredje trin står fire lidt højere højbede - endnu ikke plantet til.
Abonner på:
Opslag (Atom)