fredag den 29. april 2011

Tænk engang...



Jeg har fået tildelt en blogaward af kongemor og tager imod med stort smil og åbne arme. Med den følger nogle spørgsmål, som jeg svarer på her:

Hvorfor startede du med at blogge?
Jeg startede fordi jeg ikke rigtig kunne lade vær. Det var først i december (2010), at jeg begyndte at kigge indenfor i blogland, efter jeg havde læst en artikel i Boligliv om forskellige juleting man kunne finde herinde. Før det havde jeg kun læst enkelte blogs, men jeg blev simpelthen suget ind og var helt solgt og tænkte, at jeg også ville være med.

Hvilke blogger følger du?
Jeg følger en del, bl.a. dem i min blogroll, men også andre og så elsker jeg at hoppe fra blog, til blog og lade mig inspirere. Jeg syntes det er rigtig sjovt at følge dem der (lige som mig) er forholdsvise nye i blogland, der rigtig meget inspiration at hente.

Favorit make-up mærke?
Jeg har nogle stykker. Mac, Tromborg og Dior.

Favorit tøj mærke?
Størstedelen af mit tøj er købt i Vila, Saint Tropez, Inwear, Vero Moda og H&M. Enkelte er købt hos Sand, Designers remix, Burberry og Malene Birger.

Dit "må ha" make-up produkt?
Mineralpudder fra Tromborg.

Din favoritfarve?
Sort når vi taler tøj, hvid når det gælder bolig og så er jeg også ret vild med pasteller.

Parfume?
Min ynglingsparfume heder Black by Kenneth Cole og den er fantastisk. Jeg ved ikke om man kan få den herhjemme. Den er købt i London og er en af de ting jeg altid kigger efter, når jeg er derovre. Den dufter skønt og så elsker jeg den fordi jeg ikke kender andre der går med den. Black er min vinterparfume.
Om sommeren bruger jeg Gucci Rush 2 og den holder jeg også rigtig meget af, men den er der mange andre der går med. Da jeg har småfolk i mine arme størstedelen af min dag, bruger jeg kun parfume når jeg skal ud (altså uden børn).

Favoritfilm?
Jeg kan godt li' film og er til både kærlighed, spænding, gys og drama og så er jeg også til gamle film. Kat på et varmt bliktag med Elisabeth Taylor og Poul Newmann er en klassiker, som jeg holder specielt meget af. Det samme gælder Borte med blæsten. Størstedelen af de film jeg ser, er dog film min mand også gider at se (altså den slags hvor der sker lidt mere, end at de får hinanden til sidst). Men den film jeg nok har set flest gange og som jeg sætter på, hvis jeg en dag har mulighed for at sidde alene i sofaen, under et tæppe med en latte og et godt stykke chokolade, er The Family Stone. Første gang jeg så den, var jeg bestemt ikke solgt, men det er jeg nu. Det er ikke noget mesterværk, men den rør mig meget og jeg syntes filmens historie bliver meget smukt fortalt, med forholdsvis få sener og skuespillerer.

Hvilke land vil du besøge og hvorfor?
Der er mange lande jeg gerne vil besøge. Jeg er så heldig, at jeg har rejst rigtig meget og har oplevet rigtig mange forskellige lande og kulturer. Jeg Elsker England og især London og er også vild med (nord) Italien, Frankrig, Østen og USA. Men der er ingen tvivl om, at jeg har tabt mit hjerte til Afrika. Jeg besøgte Kenya for første gang for snart 8 år siden og har siden da været i Tanzania og Sydafrika. Og når først de afrikanske trommer har fået ens hjerte til at slå hurtigt, bliver de ved. Hvis jeg skulle vælge ét land, ville det være Sydafrika. For godt et år siden var min mand, Elliot og jeg dernede i  1½ måned og det var balsam for sjælen og noget jeg drømmer om at gøre igen (og igen).

Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?
Min mand har længe arbejdet MEGET hårdt for at starte "noget stort" op og jeg glæder mig til, at der kommer noget afklaring på det område. Jeg glæder mig også til sommerferie med min dejlige familie og til at opleve mine to små guldklumper få mere og mere glæde af hinanden. Jeg glæder mig også til forhåbentligt at få noget mere tid for mig selv, efter Olivia starter i institution og inden jeg selv starter på arbejde, til at finde ud af "hvad jeg gerne vil".

- Og så selvfølgelig til at give denne award videre.

Det gør jeg hermed til:

Camilla, med bloggen Fru Millas Cupcakes. Både Camillas blog og hendes søde kommentarer er noget af det der gør det sjovt at blogge.

Naninja, med bloggen Dimseriet, som er fyldt med fint håndarbejde.

Vibeke, med bloggen Glad med mad. Vibeke blogger lige nu fra Israel.

Sidsel, med bloggen Frøken Fut, som er fyldt med skønne billeder, fantastisk genbrug og lækre kreative sysler. Jeg har kendt Sidsel i snart 30 år (jo, jo den er go' nok), men på trods af det, er jeg spændt på hvad hun vil svare, på mange af de spørgsmål jeg sender videre.

2 kommentarer:

  1. Hej Pernille

    Takker mange gange for award'en - den vil jeg glæde mig til at kigge nærmer på.

    Synes det er rigtig hyggeligtig med disse Awards, hvor man får mulighed for at få lidt mere at vide om personen bag bloggen.

    Rigtig god weekend

    Camilla

    SvarSlet
  2. 1000 tak Pernille. Den er jeg meget glad for. Jeg har lige puttet den på bloggen. Dejlig weekend til dig.
    Kh V

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...