Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag

mandag den 1. oktober 2012

Fifty shades of hooked...

Matt Bomer/Christian Gray (Billedet fundet på Google)



Jeg startede på bogen "Fifty Shades of Gray" sidste fredag, det tog mig 4 dage at komme igennem den engelske version (har ikke læst en engelsk bog siden skoletiden) og jeg må jo altså indrømme at jeg er hooked. Da jeg var færdig, var det første jeg gjorde, at suse ud og købe de næste to.

Jeg er lige ved at være færdig med bog nummer tre. Kan ikke huske at det før er sket, at jeg har læst tre bøger på lidt over en uge og slet ikke på engelsk.

Bog nummer et "Fifty Schades of Gray" er lidt voldsom og meget "saftig", men rigtig god, ikke mindst på grund af spillet mellen de to figurer. Bog nr. to "Fifty Shades darker" er mindre saftig, men har noget mere handling og bog nummer tre er jeg som sagt stadig i gang med. 
 
Jeg bliver nød til at læse dem alle tre igen, men må vist heller udsætte det lidt, så jeg igen kan begynde at få lidt mere ud af hverdagen hernede. Og så kan man jo gå og glæde sig til filmatiseringen. Rettighederne til filmen er solgt for længst og nu er det store spørgsmål hvem der skal spille Mr. Gray. Rygterne siger at Ryan Gosling mere eller mindre er booket til rollen. Jeg syntes dog ikke at han er den rette til at spille Christian Gray, i min verden er Matt Bomer den helt rigtige (også selvom han i virkeligheden slet ikke er til piger). Hvad sir I - jer der har læst bøgerne - hvem skal spille Christian Gray??
 
 
 

torsdag den 20. september 2012

Min tur

 
 
Så blev det min tur til at få fingrene i den bog som rigtig mange (kvinder) taler om. Den har været udsolgt i Nairobi siden vi ankom, men i dag havde jeg heldet med mig.

Desværre går jeg og skrænter lidt i disse dage, er ikke rigtig syg, men heller ikke helt frisk. Så i aften når ungerne er puttet skal der bare hygges på sofaen med cola, popcorn og "Fifty Shades of Grey".
 
 

tirsdag den 10. januar 2012

Jeg læser..

.. denne bog for tiden. Fik den i julegave og har endelig haft tid til at læse i den de sidste to dage. Er ikke kommet så langt, men den virker meget lovende...

Ungerne kommer hjem lige om lidt. Nøj hvor har det været dejligt med et par dage for mig selv og nøj hvor bliver det dejligt at se dem igen...

søndag den 13. november 2011

Julebøger


Nu er der ikke længe til og jeg kan snart ikke vente mere med at tage hul på julen. Jeg plejer sagtens at kunne komme i julehumør allerede i august og så er der altså lang tid til midten af november, hvor jeg syntes det er i orden at starte på at jule. I år har julestemningen lade vente lidt på sig og jeg har i stedet nydt efteråret ekstra meget - hvorfor ,kommer der en forklaring på i mit næste indlæg! Men efter i lørdags, hvor den stod på gæster og Mortens and herhjemme er jeg faktisk begyndt at komme i julehumør og i dag har jeg fundet mine dejlige julebøger frem (eller nogle af dem). Amos Store Julebog har jeg lige købt og den tror jeg at jeg bliver glad for, der er masser af gode opskrifter i og hvis I, lige som mig, er glad for Amos store bagebog (1-2 og 3), så er den her helt sikkert også noget for jer. Jeg fandt den i Føtex til 25 kr.

fredag den 28. oktober 2011

Fødselsdag

I dag har min dejlige datter fødselsdag og det skal fejres. Senere kommer mine svigerforældre et par timer og fejre dagen sammen med os. Min svigermor har også fødselsdag, så det er bare så hyggeligt. I morgen kommer hele familien og nogle enkelte venner så og fejre vores lille fødselsdagspige, først til boller og lagkage og senere til aftensmad.

Jeg havde håbet på at kunne afprøve nogle nye opskrifter og bl.a. få brugt den kastanjepurre jeg købte i London i en af mine kager, men i går blev lillepigen syg og måtte blive hjemme fra vuggestue og ville kun sidde på mors arm. Så i stedet for nyt, har jeg lavet de ting jeg er god til og har lavet rigtig mange gange før.

I aften når fødselsdagsbarnet sover, skal de sidste ting til kagerne laves og lagkagen skal overtrækkes og pyntes, så jeg i morgen bare skal bage boller og lave en kæmpe portion aftensmad.

Olivia er stadig ikke frisk så vi tager det meget stille og roligt i dag og hygger os med gaver, boller og kager. Tænk at det er et år siden at min lille prinsesse kom til verden. Dengang havde vi også mine svigerforældre på besøg, fordi vi skulle fejre min svigermor og jeg sad og tog tid på veerne mens vi spiste lagkage og havde det vildeste overskud (suk det var dengang). Men det er en historie for sig, måske den kommer en af dagene...

Rigtig god dag derude!






mandag den 24. oktober 2011

Lækker kagebog


The hummingbird bakerys kagebog er lige nu på tilbud i Føtex til 69 kr. Den er fyldt med lækre cupcake opskrifter og også opskrifter på andre lækre kager og den er naturligvis på dansk. Jeg så også en Mette Blomsterberg dessertbog til samme pris - tænker det måske også er noget for jer.

torsdag den 30. juni 2011

It's like an addiction


Nogen vil måske mene at 6 bøger om cupcakes er lige i overkanten (f.eks. min mand). Men der sker altså bare et eller andet, når man sidder og kigger i de smukke - meget tøsede - appetitvækkende bøger og jeg ELSKER dem. Jeg har allerede udpeget mig nogle opskrifter i mine nye bøger, der skal afprøves inden længe.


mandag den 27. juni 2011

Amazing Amazon


Jeg har været en tur forbi Amazon og har haft svært ved at begrænse mig. 5 kagebøger - en om dekoration, en med cakepops og 3 cupcakebøger blev det til. Jeg har også købt flere tyller og en non stick rullepind, så nu er det bare at komme i gang.

 

onsdag den 4. maj 2011

Nye bøger...

Jeg elsker bøger og kan slet ikke få nok af dem (min bogreol vidner dog om noget andet, der er nemlig overhoved ikke plads til flere). Jeg har en drøm om en dag, at få et hus der er stort nok til, at jeg kan have et bibliotek. Et helt rum, kun med bøger og så en enkelt stor og blød lænestol, som jeg kan sidde og læse dem i. Nu er 3 nye bøger flyttet ind hjemme hos os. Den ene dog kun midlertidigt, da den er lånt på biblioteket.

Generation Multiorgasme, har jeg før skrevet om og længe glædet mig til at læse. Der har været rift om den, for jeg har været skrevet op til den på biblioteket et par måneder. Nu er den min de næste 30 dage og jeg glæder mig meget til at dykke ned i forfatterens beskrivelse af vores generation, nemlig en generation der vil havde det hele og aldrig rigtig er tilfreds.

Macarons, har jeg også længe ville have fingrene i og i sidste uge, kunne jeg ikke stå for fristelsen længere. Jeg glæder mig til at prøve de små franske fristelser af.

Fyrmesteren, er Camilla Läkbergs seneste krimi og den har jeg ventet på RIGTIG LÆNGE. Jeg elsker nemlig krimier og især de svenske (de danske, engelske og amerikanske går også an), men Camilla Läckberg er på det område nok min yndlingsforfatter. Hver gang hun udgiver en bog er den bedre end den forrige og så syntes jeg det er hyggeligt at mange af personerne går igen i bøgerne, så man ikke skal koncentrere sig om, at lære en masse nye karakterer at kende, men bare kan nyde handlingen og spændingen.

mandag den 7. februar 2011

Bogudsalg

Som I måske har bemærket, er jeg ret vild med bøger, så for mig er bogudsalg helt fantastisk. Jeg har været en tur forbi Bog & Ide og har fundet tre skønne bøger. Babystrik, er som titlen afslører en strikkebog med masser af opskrifter på sødt babystrik i str. 3-24 måneder. Jeg har faktisk bogen i forvejen, men har alligevel købt to eksemplarer af den til to gode veninder, der lige nu er på barsel og som er dygtige til at strikke. Jeg fik også bogen "sund mad til babyer & tumlinger" - ret genialt at også den var sat ned til 50 kr., når nu jeg har en af hver. Den sidste bog jeg købte hedder "helende berøring af børn" den fik jeg til 30 kr. Den er godt nok til børn fra 4-12 år, men jeg er så glad for politikens bog om babymassage, at jeg tænkte at jeg også ville blive glad for den her når børnene bliver gamle nok.

mandag den 24. januar 2011

Generation Multiorgasme

- Den bog vil jeg gerne læse. Jeg så noget af et interviewe med forfatteren i Lorry i går. Kort fortalt beskriver forfatteren vores generation - generation multiorgasme, som en generation der vil det hele og vil have det hele. - Et emne der er godt gennembelyst i de fleste dameblade, både danske og internationale.
Vores generation (måske især os kvinder), vil gerne både have en strålende karriere, en skøn succesrig mand, der ser godt ud og også har lidt kant, nogle fantastiske (og gerne ekstra smukke, kloge og velklædte) børn, de helt rigtige og dybe venskaber, tid til at dyrke os selv og vores interesser, den perfekte krop og det perfekte klædeskab - igen, et emne der er blevet godt og grundigt gennembelyst de seneste år. Jeg så ikke helt interviewe i går og har heller ikke læst bogen endnu (den udkommer vist først i dag), men jeg glæder mig til at dykke ned i emnet, for jeg tror at der er noget om snakken, men må indrømme at jeg også blev lidt trist ved tanken om denne definition af vores generation. For jeg kan godt nikke genkendende til problemstillingerne, men jeg kan ikke lade vær med at tænke, hvorfor vi (jeg) mon har det sådan. Har vi bare for meget tid til at tænke over tingene eller er vi bare død forkælede? Eller handler det om, at vi er rigtig dårlige til at administrere alle de muligheder vi har og i virkeligheden ville være bedre tjent med færre muligheder? - Mere om dette spændende emne, når jeg har fået fingre i bogen...

tirsdag den 18. januar 2011

Fantastisk bog

Har lige set denne skønne bog på tilbud til 69 kr. Jeg købte den selv, da jeg var på barsel første gang og den er bare skøn. Det er en super gave idé til en der lige har født, er på barsel eller venter sig. Bogen er en meget ærlig fortælling fra forfatteren Julia Lahmes egen barsel og det er enormt befriende, at kunne læse, at det ikke kun er ens egen barsel, der ikke altid er lyserød eller lyseblå, men at kan kan være en lige god mor af den grund...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...