Sygdom er ikke det jeg kommer mest ind på i mine indlæg, da jeg så vidt holder mig til det kreative område og det lyserøde, hvis man kan sige det sådan, men nu kan jeg mærke jeg bliver nødt til at fortælle om det. Oliver har efter næsten én 3 ugers periode været syg on and off. Både med opkast, dårlig mave, forkølelse, falsk strubehoste og nu en værre omgang øjenbetændelse. Stakkels dreng.
En af årsagerne, tror vi, at han er blevet smidt rundt i forskellige gæstedagplejer og sin egen dagpleje og på taget sig en del derfra med hjem. Og ja hans mor, har så også fået en del f det ovennævnte.
Men med mig startede det rigtig fra i torsdags. Jeg følte mig hjemmefra lidt utilpas og en smule svimmel, men jeg tænkte, ¨nå men det går vel over´, så jeg tog på arbejde. På arbejdet har vi en aircondition, som sommetider kan være temmelig varm at begive sig i, især for en som mig som har en rimelig god temperatur i hele min krop og ikke fryser så nemt, men den dag blev det så for meget for min krop og jeg faldt om (jeg besvimmede) lige midt i en ekspedition (jeg tror aldrig jeg har været så meget pinlig berørt - det er aldrig sket før). Det var godt nok en grim oplevelse, men heldigvis kom jeg ved bevidsthed med det samme og jeg fik ringet efter manden og blev smidt til lægen. Jeg fik både tjekket det ene og det andet samt også fik taget en graviditetstest, hvis det nu var det min krop var gået agurk over, men alt var fint. Så jeg blev sendt hjem fra arbejde, da lægen mente det var det bedste og mente jeg kunne tage på arbejde dagen efter. Ja, det kom jeg så ikke. Hen af aften gik min krop kold, og intet kunne jeg holde i mig. Hver gang jeg prøvede at spise noget kom det op igen, sådan forsatte det til lørdag aften. Søndag begyndte jeg at kunne spise en smule, men ikke meget, dog blev det i maven heldigvis og Oliver fra allerede om lørdagen, begyndte at få en smule feber og var utilpas. En mor og søn som bare var ingen ting værd lå på sofaen hele weekenden mens vi blev serviceret af kære svigermor og manden/faren. Søndag aften begynder Oliver og jeg øjne blive helt mærkelige at se på, de bliver røde og der danner sig betændelse i form af gult snask, og når vi lukker øjnene klister de sig sammen, virkelig ubehageligt. Mandag morgen er det rigtig slemt for os begge, se nedenstående billede af Oliver, hvordan det havde udviklet sig.
I håb om at det ville gå til i dag tirsdag, måtte vi opgive og gribe telefonen og ringe til lægen, så fik vi strenge ordre på at blive hjemme mindst et døgn i behandling (vi fik en tube øjendråber hver) da vi er i stor smittefare. Allerede nu efter vi har fået dråberne kan vi se forbedringer men vi ligner stadig nogle som har været med i en boksekamp. Hvor bliver det dejligt at få ham i vuggestue, så vi forhåbentlig kan formindske sygdom en smule. Jeg synes godt nok der har været meget.. Vi når knap nok at blive raske, før vi bliver ramt af det næste.
