Er snart ved at være oppe over...

   Jeg kan virkelig mærke hvordan lillemanden sparker, han har været rigtig rigtig aktiv i mange mdr nu, men synes det er virkelig slemt nu, hvor det før var, "ej kunne mærke ham sparke" til nu at det gør rigtig ondt. Men der er jo heller ikke længe tilbage, passere jo snart de 14 dage før terminsdato, hvor det ofte er førstegangsfødende der føder her, men min mor fødte også min lillebror og jeg 14 dage før, ligeledes min mormor, så mon ikke jeg også gør det. Han er også bare ved at være stor nu den lille dreng, vejer lidt over 3 kg nu, er rigtig tungt, og jeg er bare lille og ikke så stor, så føler mig grande.
Men hvor bliver det fantastisk når han kommer til verden, børnværeslet er næsten klart, jeg mangler bare lige at sy et par småting. Der har bare været så travlt herhjemme. Produktionen er godt igang. Skal gøre klar til jul når de fleste bornholmere skal på Juleskibet til Køge, jeg glæder mig helt vildt, og svigermor tager sig af den lille, så jeg kan komme afsted min mor og mormor. Første gang, så glæder mig helt vildt. Det er et stort arrangement på et skib. Det skulle være en stor oplevelse, er noget helt andet end almindelig krammemarkedet samt loppemarkedet. Smider en reklame ind på et tidspunkt, så vil da opfordre alle til at komme:)
  Jeg tænker også ofte på den omvending der sker når han kommer til verden, men også den usikkerhed om jeg vil gøre det godt nok. Vil jeg gøre tingene rigtigt. Men tror den usikkerhed opstår hos alle der skal være forældre. Og ingen tvivl om jeg vil klare det godt, men usikkerheden er der stadig i underbevidstheden, derfor har jeg sagt ja til at der kommer en sundhedsplejerske forbi en gang imellem, så hun kan se jeg gør det rigtigt og komme med råd. Selvom familien kommer med diverse råd, er meget dejligt, men tror det er meget godt også at høre det fra en "fremmed" at man gør tingene rigtigt..:)
  Men hvor jeg glæder mig til at han kommer til verdenen <3

Sket en masse

  Det er ved at være rigtig længe siden jeg har været herinde sidst, men der er bare sket en masse, så har ikke rigtig taget mig sammen til at komme herind. Men håber det vil ændre sig lidt nu, for det er endelig meget rart at komme af med sine tanker og spekulationer.
  Jeg sluttede mit værnepligt forløb i slutningen af november, var super fedt, den bedste oplevelse nogensinde, og jeg ville gøre det igen hvis jeg kunne. Lærte utroligt meget om mig selv og fik prøvet en masse grænser af. Hvis jeg ikke havde stået her hvor jeg gør nu havde jeg 100 % gjort karrierer ind for det fag. Følte mig så levende, det var sådan en fed oplevelse, og glad for jeg nåede at opleve det. En mdr efter jeg var færdig, finder jeg ud af at jeg er gravid og min kæreste og jeg er bare så lykkelige. Vi har længe gerne vil have eet barn, men havde godt nok ikke regnet med at det ville gå så stærkt. Jeg smed p-pillerne i okt og ja sluttede i nov, også var vi gravide. Er bare imponeret over at sådan en pille som har fulgt mig siden jeg var 16 år gammel, kunne udskille sig så stærkt fra kroppen på så kort tid. Imponerende.
  Jeg må sige at jeg levede op til gennemsnittet med at man siger at de tre første mdr er de allerværste, især for kæresten. Der har været dage hvor jeg virkelig har været rødhåret. Og det synes jeg var svært at på det tidspunkt, men når jeg kigger tilbage kan jeg da godt følge ham lidt;)
  Ulempen ved at jeg blev gravid efter værnepligen, var at det var svært at finde arbejde, hvem vil ansætte en som er gravid? Ikke mange. Og især ikke denne tid hvor det er svært at finde arbejde, specielt i vinterhalvåret på Bornholm. Så jeg røg hurtig i aktivering i en fritidsordning, godt nok en omvending, når man har været vant til at modtage ordre. Men denne omvending, var for mig også en stor oplevelse, der var en del børn som havde vanskeligheder, nogle med forældre som var alkoholiker, diagnose børn og børn med sociale vanskeligheder. Det var en øjenåbner, var virkelig ikke klar over at der var så mange børn på Bornholm som havde det sådan. Dette har lært mig en del, samt hvordan man skal tackle teenage børn - den skønne alder - ;)
  I marts-april, besluttede kæresten og jeg at tage ud og rejse uden lillemanden kom til verden, sidste chance før fly selvskaberne ikke vil have mig med - for så ville jeg være for længe henne. Kreta er et dejligt sted, men tror ikke det ville være et sted jeg ville vende tilbage til. Men var nu dejligt at komme væk fra det hele. Og kæresten friede også til mig:)
Jeg er nu på barsel, tænk at der er allerede er gået lidt over 8 mdr, er gået stærkt og jeg er sat til 29 august, så det er jo snart. Synes stadig det er meget surrealistisk at vi skal være forældre, men nøj hvor jeg glæder mig. Bliver fantastisk at få et småfolk ind i familien, og vi er de første i familien, så bedsteforældrene er helt vilde. Dejligt. Han skal nok blive en forkælet lille troldeunge:)
  Jeg er næsten færdig med hans værelse, synes det er ved at blive rigtig skønt, dejlige grønne og blå farver. Han har overtaget mit hobbyrum, så jeg er flyttet ned i stuen, synes godt nok jeg har fået samlet meget sammen gennem årene, fylder rigtig godt. Men har også et stort issue med at smide ting ud;) Det er også en af de ting, vi vil tænke på når vi ser på hus, vi vil snart gerne flytte til noget større. Jeg kunne godt tænke mig igen at få mit eget rum så jeg rigtig kunne udfolde mig, er min store passion og håber en fremtid inde for faget.
Men ellers får jeg tiden til at gå med at sidde foran symaskinen og sy en masse. Har fundet ud af at sy mange tingene til lillemanden er billigere, samt det også bliver som jeg gerne vil have det, dog kan jeg alligevel ikke lade være at gå ind i babyforretninger og lige "kigge" og ender ofte hjem med et eller andet:) Men hvad skal man gøre, det er jo ens første?;) Bliver dejligt når han kommer til verdenen. En lille familie på 2, bliver til 3:)