Dernæst fordi jeg stadig bliver imponeret over naturen - at et lille tomatfrø under en millimeter, kan blive en stor, kraftig plante der forsyner os med lækre tomater.
Men bestemt også fordi, det tager den værste uro mens vi haveejere venter på foråret.
Sidste søndag såede jeg lampepudsergræs - det er virkelig nogle frø med kraft i - allerede dagen efter spirede de første og jeg har dagligt kunnet se de første grønne skud blive længere og længere.
Jeg har for første gang i år varmemåtter og vækstlamper, og jeg kan afgjort se, hvordan det gør underværker for spiringsprocenten... Også mine frø af blå kugletidsel har lagt stærkt ud - så jeg skal lige lære at så lidt færre frø.
Det skader ikke at passe på med pladsen, når ens frøkatalog fra Impecta ligner katalogerne fra BR da jeg var barn og ønskede mig hele kataloget :oD
Ude i haven kommer foråret dog også listende. Her er det Helleborus Double Ellen i pink der står og er vældig smuk. De ligner små ballarinaer med deres skørter. Det er imponerende hvordan naturen midt i de mest grå og kedelige dage, kan prodcere så fine og elegante og sarte blomster.
Dog er denne lille fyr alt alt for tidligt på den...