Jagten er gået ind….

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en mand der elsker naturen og elsker at gå på jagt. Der er ikke tale om en mand, der er skydegal, faktisk er der mest tale om en mand der elsker naturen. Jagten bruges til at regulere bestanden, og der bliver ikke skudt bare for at skyde.

Jesper kender rigtig mange jægere, som gerne invitere på jagt, så mange af weekenderne her henover efteråret, ser jeg ham ikke ret meget. Men sådan har det været i 8 år, og jeg har lært at nyde mine stille weekender :-)

Twist er altid med, og selvom han kun kan se på det ene øje, så er han er lige så pjattet med jagten som Jesper. Når Jesper tager jagttøjet på, så kriller det i maven på hunden, og han bliver rastløs og småtuder hele tiden.

I tirsdags afhold Jesper den første jagt i år, og der var 4 “drenge” var ude at “lege” på en fantastisk flot efterårsdag, og det hele blev afsluttet herhjemme med jagthornsblæsning. Gid jeg havde optaget det, for Gorm kan virkelig spille så hårene rejser sig, det var fantastisk flot – og jeg håber, at der var en eller 2 i Hvalsø der hørte det.

Lørdag den 16. maj

Herhjemme er det en dag vi glæder os til af forskellige grunde.

Jeg glæder mig fordi jeg her lige om lidt skal klippes og farves. Har fået en "flot" grå motorvej der hvor mit eget hår er begyndt at vokse igennem.

Det er første morgen i bukkejagten. Jesper er jæger, men en jæger der nyder naturen, og ikke bare skal skyde for at skyde, naturoplevelsen er MINDST lige så vigtig.
Men han har glædet sig, som et barn glæder sig til juleaften. Han tog afsted kl. 5. Han er tilbage igen ved 10-tiden, for der kommer 4 andre jægere, og der skal afholdes "pralemorgen" herhjemme. Man kan fremvise evt. buk der er har skudt (de 7 år jeg har kendt Jesper, har der aldrig været nogen der havde buk med), eller blot underholde om alt det man har set og NÆSTEN har skudt.

Jeg glæder mig bare mest til den gode morgenmad, og så frisørtiden.

Afslapning

Det er weekend, og vi har faktisk næsten ingen planer. Det er bare helt okay for mig, for jeg syns den første uge på jobbet efter 14 dages dejlige ferie har været hård og lang.

Elisabeth har fået veninden på besøg, Jesper sover, jeg sidder her i udestuen og nyder lørdagens stilhed – og at det bliver mørkt ganske langsomt. Al julepynten er væk, det eneste der har fået lov at overleve er lyskæden i juletræet udenfor udestuen, det lys er så hyggeligt.

Imorgen skal vi på Sørup Herregård til jagtshow. Jesper drømmer om en tur til Skotland til efteråret for at skyde hjorte, og jeg drømmer om smukke gåture i det skotske højland.

 

Stille søndag morgen

Manden stod tidligt op – uagtet af gæsterne igår aftes først tog hjem kl. 2. Men når der bliver lokket med hare-tramp og fasanjagt på en stor ejendom i Sverige, er der intet problem i at stå op omkring kl. 7.

Problemet er bare, at jeg også står så tidligt op. For jeg er ikke god til at sove alene deroppe i den der store seng.

Men nu er fuglene fodret, køkkenet er næsten ryddet – der er gjort klar til morgenteen, skal bare lige have besøgt bageren. En lang søndag er foran mig, er stadig i overvejelser om hvad den skal bruges til. Måske julekort, måske gavekøb, måske konfekt, men en ting er sikkert, søstrenes julegaver skal snart på pinden, ellers når jeg det jo ikke.

Nå jeg må til det. Hav en dejlig søndag derude…..

Buketten fik jeg af mine forældre da jeg var syg. Den var bare så smuk. 

Skøn weekend.

Hold da op, den weekend forsvandt alt for hurtigt.

Jesper var ikke på jagt overhovedet i weekenden, og det var faktisk første weekend i over 1 måned. Det var lidt underligt ;-) Næste weekend tager han sikkert afsted, for han blev drillet med hans normale fravær hele tiden – og som han siger “hvorfor dog blive hjemme, når i alligevel driller mig med det!

Lørdag havde han så planlagt den helt store menu, nu var det tid til at nyde noget af det, de havde skudt. Og jeg må indrømme, at anden var lækker. Er normal ikke så vild med vildand, for det bliver meget let tørt – men i lørdags var den stegt ved lav varme, i 4 timer… og smagte SKØNT!

Igår fejrede vi gudbarnets 3 års fødselsdag, og sikke en dag. Prinsessen fik barbidukker af os, og hun legede med dem hele dagen – undtagen når hun lige brugte tid på kigge på den duplo julekalender vi havde med til hende.

William – som jo er 5 år – fik en Duplo politi julekalender. Knægten lavede ikke andet hele dagen, end kigge på den…. tælle hvor mange dage der er til jul, og drømme. Hertil morgen havde han igen brugt tid på at kigge på den. Og som svar på faderens spørgsmål om hvad han ønsker sig mest til jul, svarede knægten

“det jeg ønsker mig mest, er at få lov til at åbne en af de her små kasser før 1. december”

Helt ærligt, så er de penge til den julekalender da givet godt ud, tænk så stor lykke!

Det meste af min weekend, er dog gået med at hoste og snøfte. Jeg tror, jeg har reddet mig en ond omgang bihulebetændelse – har i hvert fald ondt i hovedet og kæben, må se hvad lægen siger her om lidt.

hvad mon jeg laver?

Jeg ved det godt, jeg har været stille et par dage - men der er bare sket så meget, men så alligevel så lidt.

Manden kom hjem fra Polen, træt og glad. Han havde heldigvis ikke skudt noget trofæ-bærende dyr, så slap vi da for IGEN at skulle diskutere om døde dyr har plads i stuen eller ej. Pyha.....
Jeg har undervist 2 gange i denne uge - begge gange har været underholdende, dejligt og skønt. Men jeg er træt idag, så det er sørme godt at weekenden er klar.

Har kigget rigtig meget bag bloggen, prøvet at ændre lidt her.... og lidt der. Jeg er ikke helt tilfreds endnu, men jeg har nogle ideer der skal prøves af, men jeg skal have lidt mere tid og overskud.

der pakkes...

Både gummistøvler og gevær pakkes ned - for imorgen tager husbonden 5 dage til Polen med gutterne. Den årlige jagttur er tæt på, og Jesper glæder sig.

Jeg glæder mig bare ikke, for jeg er ikke så god til at være herhjemme uden ham. Men selvfølgelig under jeg ham en tur som denne, bare det ikke skal ske hver måned ;-)

Min tossede mand...

Jeg har en fornemmelse af, at Jesper syns at mit liv er blevet alt for præget af nyt kamera og strikketøj. For da jeg her til morgen, lige hev kameraet frem, for at prøve en eller anden teknik af - så rejste han sig fra udestuen.... skramlede lidt rundt både i gangen og ovenpå. Og kom så tilbage iført disse her:

Nye gummistøvler - indkøbt til jagten.
Og med i hånden havde han sit jagtgevær. Det blev så pudset lidt.... og så læste han lidt videre i Børsen.
Indimellem tog han så geværet op, skød efter imaginære fugle imens han sagde "skydelyde"
Når jeg kan sidde med min hobby i udestuen, så vil han også!

Hvem sagde tossede mand? :-)

Tålmodige Twist

Når Jesper finder jagttøj og gevær frem, ved Twist godt hvad der er i vente. Men lige nu er det i starten af sæsonen, og han har ikke helt fattet endnu, hvad det betyder.
Normalt vil han vælte rundt, pibe og være rastløs - men sådan var det ikke idag.

Jesper fandt tingene frem..... Twist var ikke rundtosset - men holdt sig bare tæt på ham.

Eller lå bare helt stille, og holdt øje med ham.

Men han ville gerne med... så nu er der fred og ro i hjemme. Ingen mand, ingen hund og intet teenagerbarn. Bare lørdagsstille.

Kemi forsøg?

2 voksne mænd, 1 spand med vand, et litermål og en vægt. Helt ærlig hvad laver de?

Jesper fik besøg af Søren, og der gik ikke mange slurke kaffe før man så de 2 stå i køkkenet.
Hvad pokker har de gang i? Der var i hvert fald noget der skulle måles helt nøjagtigt.

Nåååå... bukken som Jesper skød sidste lørdag i Sverige. Det er den der var genstand for projektet, for Jesper skal bruge volumen for at beregne om det er en guld medajle eller en sølv medalje han har skudt.

De tog en spand vand, og hældte vand op uden opsats - så dyppede de opsatsen ned i (og de skulle kun være stænger og rosenkrans), målte hvor meget vandstanden steg. Hældte vand i, og undersøgte hvor meget vand.

De er stadig lidt i tvivl, men sølvmedalje er i hvert fald hjemme. Her er opsatsen, godt nok vendt på hovedet.

Nu lyder det så så om jeg er den store bukkejæger, men det er jeg ikke. Jeg er blot gift med en, som sidste lørdag skød den største buk i hele sin jagtkarriere - og her taler vi altså små 30 år.

Her kan du læse lidt mere om bukkejagten og medaljer.

Farvel weekend...

Farvel weekend - og hvilken herlig en af dem.

Jeg tror, jeg vil indføre en oversigt over min uge - lidt på samme måde som Netti gør det ( og hun har så også hugget ideen fra en anden)

Denne skønne uge har indeholdt:

• start på arbejdet igen, efter 14 dages dejlig ferie. En god start, med en forstående sjæf - kan man næsten ønske sig mere?
• skolestart for Elisabeth - fedt som næsten-forælder at vide at ens barn glæder sig til at komme i skole, både for at lære noget men også for at mødes med veninderne. Hvor var det bare en god beslutning at vi flyttede hende sidste år.
• hyggelig tøse-fredag med Elisabeth - vi shoppede og snakkede.
• dejlig lørdag sammen med min søster og hendes 2 børn. Der var tid til det hele, og intet skulle jages igennem... det må vi gøre igen!
• kontakt med barndomsveninden Janne igen - hende har jeg savnet, fik næsten tåre i øjnene da jeg så hende. Fik bjørnekram og en lang snak - og nu snakker vi videre via sms. Dejlig dejlig tøsebarn!

Og Jesper er i Sverige, men mere om det senere - for han har skudt en buk... vist nok den største buk i hele hans jagt-karriere.

Men nu står den på tøsefilm på Elisabeths værelse, vi er nemlig ikke helt færdig med at være tøse-alene endnu.

Tøseweekend...

Imorgen drager Jesper til Sverige, for der går bukkejagten nemlig ind i weekenden - så Elisabeth og jeg er alene hjemme. Og så er der dømt tøsehygge.

Fredag skal vi på fisketorvet, vi ville faktisk have være i biografen, men der går simpelthen ikke noget vi gider at se - vi har set Mamma Mia og SATC. Fisketorvet er ikke lige min yndlingslegeplads, men Elisabeth elsker det... så jeg gør det for hendes skyld.

Lørdag skal vi være sammen med min søster og hendes børn.
Og søndag skal vi bare tøse-sumpe herhjemme.

Åha det bliver en god weekend - bare lidt spændende om jeg kan sove, for det er jeg ikke særlig god til når Jesper ikke er hjemme.

Jagtrejsen...

Så drog Jesper afsted på jagtrejse, og efterlod lille bitte mig her hjemme helt alene - eller arj okay alene er jeg ikke, for jeg har jo både Twist og Elisabeth. Men i hvert fald savner jeg ham. Men han glædede sig frygtelig til at komme afsted, og det forstår jeg jo godt - jagten er hans store hobby, og endelig har han råd til at tage udenlands.

Det er 3. år i streg han er afsted, og det bliver altså ikke lettere år for år at han tager afsted.

Hvem skal jeg nu brokke mig til, når jeg syns at min kollega på jobbet glemmer os andre i gruppen og kører solo-løb hele tiden? Hvem skal jeg nusse på ryggen for at jeg kan falde i søvn? Hvem sørger for at der er tændt op i brændeovnen hver aften når jeg kommer hjem?

Især det sidste gør sku livet lidt surt for mig, eneste tidspunkt jeg nogensinde ærgre mig over at jeg ikke blev spejder. Men helt ærligt... hvor svært kan det være? *suk*

Og så gik jagten ellers ind...

Endelig blev det den 1. oktober, det siger jeg pga så er min løn på kontoen :o) men Jesper siger det nu mest fordi at så går jagten ind igen.

Så ham og Twist drog afsted imorges og kommer først hjem midt på eftermiddagen, begge 2 godt trætte. Men jeg ved også at begge kommer hjem med en masse dejlige naturoplevelser i lommen, for Jesper og hans jagtfølge er ikke typen som bare skal skyde for at skyde. Næææ nej lige så ofte er det blot for at nyde naturen at der tages afsted.

Og jeg, ja jeg skal bage en kage, som skal leveres til jægerne lidt senere.