Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

tirsdag den 8. september 2009

Fik en sms idag...

Hej Skat. Jeg går ud fra at forlovelsesdag ikke er noget vi går op i. Men jeg
vil alligevel gratulere med 5 års dagen. 1000 kys din mand.
Nååå ja det havde jeg da glemt - har i stedet for en sushiaftale med 2 veninder. Eller faktisk så havde jeg husket det, eller i hvert fald prøvet at huske det, for det står i vores familiekalender. Godt nok står det under den 5. september, og som Jesper sagde da han opdagede det "hvem mon du har været forlovet med i 5 år den 5.... for jeg blev forlovet den 8."

Upssss siger jeg bare. Men jeg kan altså huske vores bryllupsdag, ja jeg kan.

mandag den 24. november 2008

Skøn weekend.

Hold da op, den weekend forsvandt alt for hurtigt.

Jesper var ikke på jagt overhovedet i weekenden, og det var faktisk første weekend i over 1 måned. Det var lidt underligt ;-) Næste weekend tager han sikkert afsted, for han blev drillet med hans normale fravær hele tiden – og som han siger “hvorfor dog blive hjemme, når i alligevel driller mig med det!

Lørdag havde han så planlagt den helt store menu, nu var det tid til at nyde noget af det, de havde skudt. Og jeg må indrømme, at anden var lækker. Er normal ikke så vild med vildand, for det bliver meget let tørt – men i lørdags var den stegt ved lav varme, i 4 timer… og smagte SKØNT!

vildand

Igår fejrede vi gudbarnets 3 års fødselsdag, og sikke en dag. Prinsessen fik barbidukker af os, og hun legede med dem hele dagen – undtagen når hun lige brugte tid på kigge på den duplo julekalender vi havde med til hende.

William – som jo er 5 år – fik en Duplo politi julekalender. Knægten lavede ikke andet hele dagen, end kigge på den…. tælle hvor mange dage der er til jul, og drømme. Hertil morgen havde han igen brugt tid på at kigge på den. Og som svar på faderens spørgsmål om hvad han ønsker sig mest til jul, svarede knægten

“det jeg ønsker mig mest, er at få lov til at åbne en af de her små kasser før 1. december”

Helt ærligt, så er de penge til den julekalender da givet godt ud, tænk så stor lykke!

Det meste af min weekend, er dog gået med at hoste og snøfte. Jeg tror, jeg har reddet mig en ond omgang bihulebetændelse – har i hvert fald ondt i hovedet og kæben, må se hvad lægen siger her om lidt.

fredag den 21. november 2008

Den første sne?

Uhm de lover sne i aften/nat, og da der samtidig er frostvejr på vej, så ender det måske med en hvid weekend?
Opdatering: nu sner de ski herinde på jobbet. Klokken er 12.48. Bare jeg ikke sner inde ;-) Skal vi vædde, togene bliver forsinket pga dette her?

Det er helt okay for mig, for vi skal ikke det helt store. Udover at gudbarnet skal fejres på søndag, 3 år er jo en fest værd.

torsdag den 30. oktober 2008

Jeg burde...

Jeg burde skrive et indlæg, men lige nu føler jeg mig næsten helt tanketom. Ikke fordi der ikke sker noget i mit liv, for det gør der.

Fx er min dejlige 77 årige far blev hofteopereret igår. Det er gået godt, han har det efter omstændighederne godt. Min søde mor har så sovet alene hjemme, for første gang i mange mange år - og hun skal i hvert fald gøre det et par nætter endnu. Det er også gået godt i nat, og hun virker klar til at tage endnu en nat alene.

Jeg har været kursist på et edb-kursus. TÆNK hvad man kan tillade sig at kræve for et totalt intetsigende kursus, hvor kursuslederens rolle bestod i at sikre sig at vi alle havde fået opgavemapperne udleveret. Havde vi det, kunne vi bare slå op på 1. side i materialet, læse og begynde at løse opgaverne.... tsk tsk! Jeg er nok stadig mundlam over det.

Mit søde tøsebarn var tæt på at få talent prisen på sit hold, for hun har åbenbart udviklet sit spil rigtig meget i år. Det er da en rar tanke.

Men jeg kan ikke rigtig finde på ord og billeder der skal hænge sammen - jeg tror, at dette her vintertidshalløj har taget på mig i år.

mandag den 20. oktober 2008

Farvel uge 42

Så gik der en hel uge - og hold da op sikke en dejlig uge.

Ugens højdepunkter er:

Løbeturene - vejret var fantastisk. Skoven er så smuk, der dufter himmelsk af våd jord. Var afsted mandag, onsdag, fredag og søndag.

Fridagene onsdag - søndag. Skønne dage, med masser af hygge. Fik strikket en masse. Besøg på Glyptoteket, flot flot bygning, og masser af skønne skulpturer.

Fredag aften sammen med Jespers barndomsven og hans familie var super hyggelig. Vi "gamle" hyggede os, og teenagerdullen havde en god aften sammen med deres datter.

Lørdagsbesøget af svigerinde med familie - og ikke mindst vores fantastiske klippe"dulle". Væk er de grå hår.

Jeg er helt klar til at tage fat på uge 43 :-)

fredag den 19. september 2008

Aftenrundvisning i Zoo

Via mit arbejde var min lille familie på aftenrundvisning i Zoo. Jeg ELSKER zoo, og igår aftes kunne man så også se at min teenager"datter" også delte denne passion med mig.

Det er ingen hemmelighed, at da jeg havde booket arrangementet, var hendes begejstring meget lille. Men vi var vel kun lige nået indenfor, var blevet opdelt i grupper, da man så hende stå i forreste række ved løverne med sit kamera i hånden - og bare skyde løs.... og begejstringen i blikket var ikke til at tage fejl af :o)

Det var en super god aften. Så bla. elefanthuset, flodhestehuset, girafhuset, de allerede puttede chimpanser - løver, søløver, isbjørne... og ja mange mange dyr. Det var bare rigtig hyggeligt.

Havde jeg glemt mit kamera... ja selvfølgelig! Pokkers!

tirsdag den 19. august 2008

Hverdagshygge

I aften har vi haft besøg af mine svigerforældre - bare til en omgang hverdagsmad. De ville så gerne give Elisabeth en lille pengegave her til ferien. Og det mente jeg skulle fejres med en omgang mad.

Min svigermor fik billeder udlevet - over 200 stk fra både konfirmationen og fra hendes egen fødselsdag, så var hun glad.
Min svigerfar fik en omgang "røg" for det skal han have, for ellers bliver han alt for "broksagelig", i aften skulle vi vende om sommerhuset skulle sælges eller ej - og hvis den skulle skal det så være til fremmede mennesker, eller skal Jesper og hans søster have lov til at købe det?

Herhjemme er vi ikke i tvivl, de skal slet ikke sælge det endnu. Min svigerfar nyder stadig at komme op i sommerhuset, og har stadig både overskud og lyst til at nusse rundt deroppe.
Og når det så skal sælges, så skal det selvfølgelig sælges til børnene - for både vi og min svigerinde med familie elsker at komme derop.

Nå men nu er vi så 5 dage fra vores ferie - det er en okay tanke.

lørdag den 19. juli 2008

Her er så stille nu....

Huset er helt stille, klokken er 13.30 - Jesper sover, det samme gør mine forældre. Elisabeth ser tv på værelset, og jeg sidder her i udestuen og nyder stilheden.
Mine forældre kom igår aftes, så hele aftenen og det meste af dagen idag er gået med snak - min mor har bla. også været for første gang på nettet, og været forbi både mit arbejde og min blogg. Spændende sagde hun, og tænkt at alt dette ligger bare derude, og enhver kan kigge på det.
Når klokken er 15, så er freden brudt. Så vælter det ind med gæster - Jesper søster med familie, mine svigerforældre, Jespers farbror, vores søde naboer. Vi bliver 14 i alt. Desværre kommer min søster ikke, det bliver lidt underligt at skulle holde fødselsdag uden hende... men hun har lovet, at det bliver anerledes til næste år.
Men lige nu er her stille... og jeg nyder stilheden!

fredag den 18. juli 2008

Besøg fra Jylland


Idag kommer mine forældre - det gider jeg bare godt.... glæder mig til at se dem, og til at være sammen med dem hele weekenden.
Men først skal jeg lige arbejde, der er en deadline der skal nåes. Jeg arbejder hjemme idag, derfor kan dagen starte med lige at tjekke hvem der har tilført nyt på bloggen!
Det flotte dobbelte valmuer, er fra svigerfars have, vi er blevet lovet nogle frø, for vi vil nemlig osse ha´ dem i haven, ja vi vil!

tirsdag den 15. juli 2008

Vi havde en aftale....

Vi havde faktisk en aftale, vi skulle IKKE give hinanden noget igår på vores 7 års kærestedag. Men som altid herhjemme, så overholdes sådanne aftaler ikke - så der stod 20 langstilkede røde roser og ventede derhjemme i min yndlingsvase. De er bare super smukke... ikk?

Og her er den trætte men skønne,dejlige giver......

mandag den 14. juli 2008

7 år....

Idag kl. 20.15 mødte jeg min mand for første gang for 7 år siden.

Mødet var en blind-date foran Roskilde Domkirke, og vi skulle mødes kl. 20 - men jeg var som sædvanlig for sent på den. Men han var tålmodig, og ventede på mig. .... Heldigvis.

Det var kærlighed ved første blik - og jeg elsker ham stadig - og sådan vil det være resten af mit liv.


mandag den 7. juli 2008

Stille mandag aften....

Så er der ro i det lille hjem, har besøgt naboen, aftensmaden er fortæret - manden læser avis og jeg sidder og surfer rundt.

Har snart fødselsdag, og familien har udbedt sig gaveønsker, problemet er at jeg ikke rigtig ønsker mig noget.... men jeg leder videre, jeg har et par ideer, og lad os se om det kan findes.


Desserten står i køkkenet og venter - manden havde god tid i aften, så der er også bagt rabarber/hindbærtærte. Uha den dufter godt.



Egentlig er sådan en stille mandag aften rigtig dejligt!

søndag den 29. juni 2008

Jeg burde ikke bande..

Men jeg gør det SKU alligevel... FANDEN SKU og det der er meget værre.

En skøn lørdag hvor vi alle 3 skulle kigge på udsalg, endte med et marridt af en tur i Roskilde. Og som furrien sagde til mig, da jeg tilfældigt mødte hende EFTER hun løbende havde jagtet barn og mand rundt i Roskilde "giv mig 3 ord om mig" - gerne "voldelig, grænseoverskridende og højt råbende"

FANDEN SKU og meget mere, nu gik det lige så godt herhjemme... nu var der ro på de høje bølger, og alle kunne igen tåle at sidde i båden uden man var bange for at nogen skulle blive søsyg.

For 3 år siden, havde vi det på samme måde - FANDENS siger jeg bare. Havde håbet, at tøsebarne ville kunne få en skøn ferie, uden at alle de der dumme minder skulle vælte frem igen. Men nu står de alle i kø, lige i forreste række!

FANDENS!

Denne gang mandes der op om tøsebarnet - alle får at vide hvad der er sket, så alle kan hjælpe hvis "søsygen" skulle opstå uden at vi som "forældre" er i nærheden.

FANDENS!

mandag den 9. juni 2008

Bryllup

Sidste weekend var vi jo til bryllup i det jyske, en super skøn dag - masser af sol, og masser af dejlig bryllupsstemning. Det var min nevø der skulle giftes.

Indrømmet, jeg har ikke spurgt brudeparret, om det er okay at jeg smider dem ud her.... men helt ærligt, er de ikke bare smukke?

Og se lige hendes brudebuket, er den ikke bare smuk? Brudgommen havde helt selv valgt både form og blomster - lidt god smag må man da sige at man har i min familie.

Selvfølgelig dansede de brudevals :-)
Og bruden var lykkelig.. MEGET lykkelig!

Min nevø udtalte flere gange i løbet af dagen, at jeg burde stoppe med mit job som ejendomsmægler, og blive bryllupsarrangør i stedet - eller i hvert fald bryllupsfotograf :o) Ja jeg skød altså omkring 185 digitale billeder den dag!

søndag den 13. april 2008

Konfirmation når det er bedst!

Min gudsøn Magnus blev konfirmeret - det var en stor dag, han havde glædet sig, og vi havde glædet os. Og det blev en god dag for os alle sammen - og vigtigst af alt, så var det også en god dag for knægten.

Bare fordi man har et mindre handicap kan man da sagtens more sig og glæde sig selvom man er festens midtpunkt.
Magnus skød - efter opfordring fra en tryllekunstner - en af gæsterne og han næsten græd af grin over en af talerne.

Tak for en god dag Magnus!





fredag den 28. marts 2008

Denne weekend byder på den første i rækken af konfirmationer - min nevø Magnus skal konfirmeres. Der er ingen tvivl om at det er en stor dag for knægten, og jeg VED at han glæder sig.

Det gør vi også - og vi er klar til festen - tøjet er fundet, sangen er skrevet.

Min faster kommer og sover fra lørdag til søndag, og det bliver hyggeligt. Det er næsten det bedste ved disse familie sammenkomster herovre på øen, det kræver altid at vi skal have nogen boende. Denne gang vandt vi altså Fasteren! Super super hyggeligt.

Men inden Fasteren - med det skrappe falkeøje - ankommer skal hytten lige endevendes, der skal gøres rent i den helt store stil. Faktisk er det lidt strengt at skrive sådan om hende, for hun er fuldstændig ligeglad med hvordan der ser ud hjemme hos os, hun kommer for samværet med os.

Vi glæder os!

tirsdag den 19. februar 2008

Vinterferie

Elisabeth havde ferie i sidste uge, så Jesper og jeg tog også lige 2 dage. Det var 2 gode dage, for vejret var super flot - flot solskin.

Torsdagen blev brugt i København, hvor vi var kulturelle - en super GRATIS oplevelse, som vi helt klart skal besøge igen. Vi både grinte og blev forundret.... At vi så havde problemer med at finde rundt derinde, det er en helt anden snak.
Efter vi var blevet fyldt op med indtryk, gjorde maven sin ret gældende. Og vi endte efter lidt familie votering på Restaurant Tivoli hallerne. Jesper ville nok hellere have haft en rød bøf, men Elisabeth og jeg ville hellere have en god dansk frokost. Og 2 mod 1 vinder jo.... :o)
Det var virkelig et super sted, lidt som at gå ned i en helt anden verden. Maden var rigtig lækker, og vi måtte melde "al sult væk" efter 2 stykker meget højt belagt. Bagefter skulle maden fordøjes, og Elisabeth mente, at det gjorde den altså bedst med en tur på strøget - efter 20 butikker med tøjstykker, meldte "de gamle" altså pas, og mente at det var tid til kaffe og kage. Så vi gik i Illum.
Og så var bægret fyldt, og familien drog med toget hjem til det lille hus på landet igen.

Fredag var vi til fødselsdag hos min søster Lene, en rigtig hyggelig eftermiddag hvor min anden søster også deltog.

onsdag den 21. november 2007

Jagtrejsen...

Så drog Jesper afsted på jagtrejse, og efterlod lille bitte mig her hjemme helt alene - eller arj okay alene er jeg ikke, for jeg har jo både Twist og Elisabeth. Men i hvert fald savner jeg ham. Men han glædede sig frygtelig til at komme afsted, og det forstår jeg jo godt - jagten er hans store hobby, og endelig har han råd til at tage udenlands.

Det er 3. år i streg han er afsted, og det bliver altså ikke lettere år for år at han tager afsted.

Hvem skal jeg nu brokke mig til, når jeg syns at min kollega på jobbet glemmer os andre i gruppen og kører solo-løb hele tiden? Hvem skal jeg nusse på ryggen for at jeg kan falde i søvn? Hvem sørger for at der er tændt op i brændeovnen hver aften når jeg kommer hjem?

Især det sidste gør sku livet lidt surt for mig, eneste tidspunkt jeg nogensinde ærgre mig over at jeg ikke blev spejder. Men helt ærligt... hvor svært kan det være? *suk*

onsdag den 31. oktober 2007

Fridag - næsten!

Idag har jeg en fridag, og hvilken luksus :o) Har idag være igang med mit nye job i 2 uger, og det er stadig lige godt. Jeg har faktisk gennemlevet en pms uge HELT uden problemer, jeg er hverken blevet sur på jobbet eller herhjemme (det mener jeg i hvert fald selv) så det er gode tegn.

Dagen idag er NÆSTEN en fridag, for faktisk holder jeg fri fordi min mand skulle til en speciallæge og undersøges. Jesper blev for 2½ år siden involveret i et trafikuheld, hvor han fik en kraftig hjernerystelse og var sygemeldt i 3 mrd. Han har siden været ukristelig træt, faktisk sover han i weekenden mindst 1½ time både lørdag og søndag - og han klarer sig kun igennem hverdagen, fordi han kan sove i sin frokostpause, og nogle gange sover han også når han kommer hjem. Skal vi noget i weekenden, skal vi sørge for at aftalen indbefatter at han har mulighed for at sove. Manden er kun 44 år, men indimellem er han næsten lige så gammel som sin 75 årige fader - i hvert fald hvad angår trætheden!

Lægen kunne ikke se der skulle være noget galt med hans hjerne, han gennemgik en række tests med ham, og alle havde gode resultater. Så nu ryger han et skridt videre, og næste indkaldelse er til en neuro psykolog. Måske kommer trætheden fordi han hver nat gennemlever det marridt det var at sidde i sin bil, og vide at om 2 sekunder bliver du ramt af en bilist som har overset køen - og derfor stadig kører 110-130 km/t.

Det var rigtig rart at der ikke var nogen skader på hjernen, for det ville have været lidt svære at behandle. Hvis det nu "blot" er psykisk, så kan de behandles væk - og det er virkelig en lettelse herhjemme. Jeg havde virkelig rullet det helt store skræk-senarie op i min lille forskruede hjerne.

mandag den 22. oktober 2007

Overskudsagtigt!

Jeg skulle have gjort dette her for LANG tid siden, for jeg kan virkelig ikke mindes hvornår jeg sidst har haft det sådan her! Jeg har OVERSKUD, og ikke bare lige sån lala-lidt-agtigt, nej virkelig overskud! Ikke overskud på bankkontoen, for det er der sku aldrig, men overskud til livet, familien og vennerne.

At skifte job til bankens verden er bare det bedste jeg har gjort. Her er der faste arbejdstider, og møder man 15 min før, jamen så må man gerne gå 15 min før - er det lige fedt, eller hva?
Jeg møder hver dag fra kl. 8.45 - 16.15, dvs jeg er pludselig her i vinterhalvåret hjemme før det bliver mørkt - eller næsten i hvert fald.

Jeg elsker mit nye job..... jeg skifter ALDRIG tilbage til mæglerbranchen igen. I hvert fald ikke frivilligt!