Første december og så er det tid for nisserier! Det var simpelthen bare nødt til (også) at gå ud over kollegerne på kontoret. I den ideele verden ville jeg gerne have været første mand (m/k), der mødte ind på kontoret, så jeg i det skjulte kunne stille en pose på hvert bord. I virkelighedens verden var jeg dog nærmest den sidste på pinden. Men alligevel virkede alle både glade og overraskede. Papirs-poserne er forsynet med initialer til idenfikation af hver kollaga, og de er fyldt med usunde og fedende godter - lad mig sige det sådan: Jeg hørte ingen klager over tiltaget i sin helhed - ejheller over hverken form og indhold;-)
Du er da en helt unik og vidunderlig kollega, Anette. Smuk idé.
SvarSletHvor er du skøn Anette...
SvarSletJeg gad godt at nogen stillede en pose på mit bord :0))