Københavnertur 2013 - del 1

Sommerferien begyndt og allerede mandag var det afsted til København.

Første besøg gik til Christiansborg Slot – og hvem møder os? Selvfølgelig Frederik d. 7. – grundlovens indfører.

Flot bygningsværk – store dimensioner.

Slottets historie var nærstuderet inden turen, så vi var klar over, at kun dele er af slottet har overlevet det oprindelige bygningsværk. Undervejs er slottet nedbrændt flere gange.

Vi startede med at få sikret os billetter til Folketings-rundvisning kl. 11. men så var der en time, som skulle anvendes til noget.

Vi fandt Rigsarkivet, som lige præcis er een af de bygninger, som er helt tilbage fra det oprindelige Christiansborg Slot – fra 1730´erne.

Spændende sted – der var en mini-udstilling om politiske attentater og attentat-forsøg op gennem årene.  

Det mest spændende var næsten to store collage-agtige malerier i den lille forhal.

Masser af små-vignetter fra Danmarkshistorien – man kunne gå på opdagelse i mange timer, hvis man ville have alle detaljer og hentydninger med.

 
De ansatte kendte ikke navnet på kunstneren, og jeg kunne ikke læse signaturen på billedet, så den viden har jeg stadig til gode.

Det var på Rigsarkivet, at der nyligen blev stjålet dokumenter fra nazi-tiden. Bestemt et sted, som fortsat rummer mange hemmeligheder og selv denne tidlige mandag morgen i juli, var der ganske velbesøgt.

Bondegårdsferie

Overskriften er måske ikke helt retvisende, da vi kun besøgte bondegården et par timer. Men det blev turen ikke mindre betydningsfuld af.

Yngstesønnen har set en Lille Nørd-film med børn, som får lov at passe dyr på en bondegård en hel dag. Ikke mindst det at fodre dem virker meget dragende.
Nu flaskede det sig så heldigt, at vi blev inviteret på bondegård af min venindes mor. En bondegård med dyr!!!

Dér var vi så i går – regnvejr ganske vist. Meget regn. Men pyt! Der blev fodret dyr og indsnuset velværds-stemning til den store guldmedalje. Vi tager dyrene i kronologisk rækkefølge.

 
Først fandt vi katten, som fik stjerneformet foder. Med en snert af fiskelugt;-)
En meget selskabelig kat, som helst indtager sin mad, når der er mennesker i nærheden. Uha – der blev guffet. Pelsen strøget MED hårene, og når hånden nåede halen, blev den løftet for at få al aeningen med.

De syv (snart) velvoksne kyllinger blev lukket ud i haven, hvorefter de fik kraftfoder støet med rigelig hånd ud i græsset. Det varer lidt tid endnu, inden de er klar til at lægge æg. Kyllingen i forgrunden er faktisk en hane, men det varer ligeledes noget tid, inden han er klar til at gale flokken til samling.

Den gamle vædder fik også en ordentlig portion kraftfoder og dertil et par totter græs. Som du ser på billedet er ulden ikke meget bevendt til at lave tøj af. Det er simpelthen for kort-fibret og stridt. 

Så var det shetlandsponyens tur. Gulerødder serveres her på flad hånd. Dejlig overkommelig højde på en hest i øvrigt;-)

Hesten er helt tryg og rolig ved at modtage en strigle-tur

   
Når man gnider fingeren i cirklende bevægelser midt mellem hestens øjne, kan man se, hvor den nyder det.

Der var tre køer på marken, men det var tydeligt, at de har rigeligt græs at guffe til dagligt. De var ikke specielt interesseret i at lade sig fodre. Måske de heller ikke er vant til at blive menneske-fodret.

  
Men ved en ihærdig indsats af sønnike, lykkedes det at få dem lokket helt hen til henget og modtage et par strå.

Vi gik også ture i den vidunderlige have, og her benyttede jeg lejligheden til at fange indtryk. Alskens finurligheder – mange af dem i keramik.

  


 

Den dag og alle dens indtryk med dyr, natur, nærvær og indtryk fra Afrika (som der ikke lige er nogle billeder af) vil blive husket længe.

Kunst på sønnikens skole?

DR har et igangværende projekt med “Vores kunst”. På min søns skole er de meget engagerede i at vinde muligheden for at få dette kunstværk til skolen.
Jeg tror det vil blive enormt flot og ikke mindst vil det også blive til glæde for de mange borgere, som dagligt passerer forbi skolen.

Hvis I vil hjælpe ham/os på vej, må I meget gerne stemme på Rosengårskolen på dette link: Kunst til Rosengårdskolen.
Det er “tomlen op”, der er bedst at bruge;-)

Poul Pava

Først vandt den ene kollega i (sidste) årets jule-lotteri, og så vandt den anden kollega. Heldigvis for jule-freden på kontoret blev eet af mine numre også udtrukket lige før jul.

Jeg havde fire forskellige ting at vælge imellem. Først havde jeg forelsket mig i 4 diminutive Margrethe-skåle, men det var da lige indtil jeg fik set ordentligt på to skønne dåser. Poul Pava var designer af deko – på det tidspunkt havde jeg i nylig erindring, at min samlig af dåser knapt modsvarede de mængder af småkager, jeg fik lavet nogle dage forinden.
“De dåser nupper jeg…”

Dåserne var tunge. Tænkte, at der måske ville være kaffe eller småkager i. Men næh nej. Der var to store velformede krus og to pakker Pava-servietter.

Super julegave at vinde"!

Elvira Bach

Er hun ikke bare for skøn?

Læs meget mere her: Elvira Bach

Kunsthåndværk i Odense

Da jeg dimrede rundt inde i Odense i dag, faldt min vej ned gennem Kongensgade. På den nederste del af den gågade, er der efterhånden kun butikker til udlejning, men pludselig fandt jeg en lille perle af en shop. Noget så sjældent som en odenseansk kunsthåndværksbutik – den hedder Værket. Prøv at klik ind på deres hjemmeside.

Der er mange forskellige retninger indenfor kunsthåndværk og kunst repræsenteret. Ikke alt er fuldstændig unika, men der er rigtig mange fine ting, og jeg var turen rundt indtil flere gange.

Bl.a. er der en smykke-kunstner, som har arbejdende værksted – det er altid interessant.

Det som fangede min opmærksomhed allerede ved kig ind gennem indgangsdøren, var de sødeste små decoupage-skåle af Hanns Osbirk, som jeg har omtalt i dette tidligere indlæg. Det er et rigtig stort udvalg af hendes forskellige skåle, som nok er et kig værd.
Kommer din vej forbi Odense og Kongensgade, så slå et smut forbi.

Decoupage-skål

I går fik jeg den mest vidunderlige lille skål i gave af min mor. Kunstneren-navnet er Steentoft Design, og desværre har jeg ikke rigtig noget sted at linke til – ville ellers gerne give credit.

Skålen er vel ca. 10 cm i diameter og en 6 cm i højden. Der er mange nuancer af blåt, grønt og lilla samt guld- og sølveffekter. (Desværre kommer de ikke helt til deres ret på billedet.)
Den vejer næsten ingenting, og man kan godt fornemme, at den nok ikke skal udsættes for de store vandmængder;-)

Det er vist den første decoupage-ting, jeg har fået indenfor hjemmets fire vægge. Pudsigt nok for det er ellers lige en teknik efter mit hjerte. Kender mest teknikken fra omtale af Dronning Margrethes og Mette Nørbys værker.

Skålen står nu og pynter i vindueskarmen – håber en dag at stifte endnu mere bekendtskab med teknikken.

Kleinkunst

Jeg holder meget af det, som tyskerne kalder "Kleinkunst" - de små værker, der glæder i dagligdagen. Har selv en del indenfor kunsthåndværk-genren.

Det viste billede er i postkort-størrelse og lavet af kunstneren Inge Reinholdt. Det er efterhånden en del år siden, jeg købte det på en håndarbejdsmesse i Vissenbjerg.

Billedet hænger, så øjnene falder på det mange gange i løbet af dagen. Det er forunderligt, at man på det lille areal og med de beskedne virkemidler som stof, tråd, lys, struktur og silhouetter er, kan skabe noget så smukt. En daglig glæde;-)

Jubii

Så vandt jeg en give-away! Bestemt ikke første gang jeg har smidt lodder for at deltage i een. Men første gang jeg har været så heldig at vinde - jubii!

Det er disse billeder, som jeg har vundet. Dem vil jeg glæde mig til at modtage og så finde et godt sted at hænge.



Tusind tak til Camilla - kig forbi hendes fine blog her: Tulles Klædeskab

Hvilken kunstretning?

Leonardo da Vinci og Picasso har ikke levet forgæves. Denne fortolkning er begået af min yngste søn. Flere udgaver følger nok de nærmeste dage, da han er meget optaget af motivet. I de seneste udgaver har også bagvedliggende landskab fundet sin plads i gengivelsen.
Han er i det hele taget meget optaget af Leonardo da Vinci. Tror det oprindelig startede, da han fandt ud af, Ninja Turtles havde sin oprindelse i fire af de store renaissance-kunstnere, hvoraf Leo(nardo) altså er een af dem. Jo jo kunsten har mange veje at nå ind til børnenes hjerter på;-)