Viser opslag med etiketten olivia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten olivia. Vis alle opslag

fredag den 18. november 2011

Mere lækker farmorstrik!


Endnu engang har farmor været flittig med pindene og kreeret en SÅ sød og fin, blød og lun cardigan til Olivia.
Disse dage forberedes der min fødselsdag på søndag, hjemmegjorte julegaver og kalenderpakker: Vi hygger med mødregruppen til babysvømning og babysalmesang og kæmper med seperationsangsten som kommer op i lille O når hun skal sove i egen seng om aftenen. Jeg har nu kun resten af november og december måned tilbage som hjemmegående og begynder så småt at føle mig stresset over alt det som gerne skal være på plads, inden den hektiske hverdag igen kalder!

torsdag den 25. august 2011

Sån' står det til...



5 måneder og 1 dag gammel :-) Olivia spiser med velbehag 2 portioner grød om dagen. Der er indtil videre forsøgt med risgrød og kartoffelmos med gulerødder, men tror vi nu kan udvide udvalget en smule. Hun drikker rigtig flot af glas og er blevet en smule bedre til at sove om dagen.(tror vi enkelte gange har sneget os op på halvanden time i streg) Om natten vil hun meget gerne op og ha' sig en tår hver anden/tredje time :-( Vi går stadig hos kiropraktoren som for tredje gang har smuttet nakkehvirvel på plads. Ellers er hun en skøn, smilende og glad pige der elsker at hænge ud sammen med sin storesøster. Blikket viger nærmest ikke fra hende, fra det sekund hun træder ind ad døren. Hun elsker at betragte hende og lytte til hendes stemme. Jeg formår altid at skabe ro, ved at ligge hende, så hun kan kigge på Lunas leg. De 2 skal nok få rigtig meget glæde af hinanden!

mandag den 30. maj 2011

Helbredt?

Har før nævnt vores lille øffer, Olivia. Hendes urolige aftener og meget utålmodige og opgivende forældre, men så tog jeg en tur til kiropraktor og det viste sig at der sad en nakkehvirvel i klemme. Den kære kiropraktor fik med den mest kærlige og blide berøring sat den på plads igen. Vi var idag ude til opfølgning og har endnu en tid tilbage, men så ser det meget lyst ud derfra...vi har de sidste par dage haft et par virkelig behagelige aftener uden øfferi! Thank God! (hun er nu også blevet meget gladere for at ligge på maven, men det var der så en grund til, at hun bestemt ikke ville før)

tirsdag den 3. maj 2011

Dr. Jekyl / Mr.Hyde

Allerede 6 uger gammel...jeg har lige flyttet str. 56 ned i kælderen og fundet 62 frem - igen, masser af ubrugt tøj! Det eneste jeg rigtig har brugt er bodyer og leggins. Herhjemme kører barselsrutinen - op om morgenen, stor pige afsted til børnehave, hjem og spise morgenmad, i bad og så ordne alt det praktiske inden det er tid til en lille lur på sofaen mens lillepigen sover. Om dagen sover hun fint,er i godt humør (begyndt at smile) meeeen når det blir' aften..!!!! Hun transformerer sig til et lille babymonster der kun er til for at chikanere forældrenes aftentid sammen. Det er rigtig svært ikke at blive møgirriteret med tårer ned ad kinderne.. Vi tror hun har en slags aftenkolik - hun skriger i flere timer og kun hoppen på fars lår kan stoppe sirenen. Hun har fået 3 gange zoneterapi men uden den store effekt..nu håber vi bare snart det blir' bedre!!

søndag den 27. marts 2011

Så kom Olivia...

Trods benhårde, ømme bryster og flækkede vorter - kan jeg med største lykkefølelse sige, at vi torsdag eftermiddag (en uge over termin) blev forældre til Olivia - 3700 g. og 51 cm. :-)
Storesøsteren er stolt og vil gerne være med i det hele - vi, forældre skal lige ha' genindkørt alle de glemte babyrutiner men tager det hele meget mere med ro denne gang kan jeg mærke.
Nattesøvn er en opreklameret luksusgode!!!

Ooooork! Jeg kan ikke indsætte flere billeder :-( Plejer den ikke at komme med en besked om det??