Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag

fredag den 11. januar 2013

Tak, udsalgspost!

Bliver man ikke bare en lille smule skør over alt det lækre udsalg som titter frem allevegne?? - jeg gør!
Fornuft, ufornuft, musthaves og økonomi....pueha!
Nå, men tøserne og jeg har ihvertfald fået fyldt op i garderoben igen med lækre sager til gode priser...noget manden i huset ikke helt kan sætte sig ind i, men han har fået sig en bil, så det går vel op på en eller anden måde :)
Her har jeg fundet 2 skønne bluser hos barnlil som er såååå fine i farve, print og kvalitet.
Nu må udsalget godt stoppe!

lørdag den 4. februar 2012

Tanket op...

Utroligt hvad en enkelt nat uden børn kan gøre for ens energi og overskud!! Jeg har været helt nede, Morten har været nede, Olivia har været nede med mellemørebetændelse, øjenbetændelse, tandfrembrud og udslæt...en uanmindelig ondsindet cocktail!!!
Blev nødt til at kaste håndklædet i ringen efter 3 uger med få timers søvn og bede moar om hjælp. Så de hentede det pistne barn, mens det store barn blev hentet af farmor (håber hun også nyder godt af, at mor og far igen har lidt positivt overskud at dele ud af)

-På med nyt sengetøj, kaste en i hver sofa, bestille pizza og læne sig tilbage med wordfeud og x-factor i fjerneren, sove til 9.30, stå op kl. 11, spise lækker brunch...og være klar til at familien igen skulle samles. Det må vi simpelthen gøre noget mere, for det har da godt nok givet alle modet tilbage!!

fredag den 21. maj 2010

Bamseis

Varmen er over os, så det var da helt tiltrængt med en lækker bamseis! Jeg deltog i en give away hos Busters mors verden men vandt desværre ikke - heldigvis havde jeg helgarderet mig og bestilt en hæklet bamseis m. papir alligevel, for den måtte vi da eje...isen har allerede været med på en del ture, fedter ikke i bilen, Luna bliver ikke svinet til i hovedet og den smelter ikke...den er da FANTASTISK!

søndag den 9. maj 2010

Hovsasa....!

"Hej skat - har du haft en god dag?"...Luna har lavet noget far ikke er så glad for, vel Luna?"...SE MOR!! Hymf!??!#...suk! NÅ! Det var næsten ikke til at skælde ud, for pigen var jo dæleme så stolt, men vi fik taget snakken igen, om hvor der skulle tegnes, efter at stoltheden havde lagt sig lidt igen. Så nu tænker jeg "stor wallsticker", plakat a la madpyramide eller noget andet dækkeligt...tænker ihvertfald ikke "ny omgang maling"...ikke lige nu!

tirsdag den 16. marts 2010

Eventyrlig...


Var så heldig at opdage denne skønne eventyrlige kjole hos bloggeren, LilleLindell og den var lige syet i en størrelse der passer Luna, så haps! Den nuppede jeg. Luna vil slet ikke have den af igen, når først den kommer på..den er syet i det sødeste stof med ugler, paddehætte, hjerter, træer og i skønne, skønne farver.

fredag den 5. marts 2010

On time?


Faldt lige over disse fantastiske ure til børn i canvas med tryklås. Luna elsker at lege med mit ur og tager det på, men det sidder ikke ret godt..det her er da super sejt og så kan de få et ur der passer. Tidsindstillingen passer også meget fint..20 over 8..tid til at komme op (i weekenden ihvertfald) og tid til at gå i seng. Uret fåes i mange farvekombinationer på www.pipsqueak.dk

fredag den 26. februar 2010

2 et halvt -og afvænning


Vi kan snart ikke trække den længere..vi biver nødt til at begynde på projekt "næsenussekluds-rehab". Luna har været saglig forbruger af stofbleer siden hun var ganske lille, først startede det med at den bare skulle være der ved siden af, men nu skal hjørnerne op i næsen, og jeg er ved at få pip af tilsnottede stive klude der ligger overalt, for når de bliver for brugte smider hun den og daffer ind efter den næste rene på hylden. Det er ikke sådan at hun render rundt med den konstant, men når hun er træt, pyldret eller skal sove, så er den der...i næsen! Om et halvt år skal hun starte i børnehave, og vi vil gerne have næsenussekluden lagt i glemmebogen inden da..for tænk nu hvis hun ville blive moppet! Ved ikke helt hvordan jeg skal begynde denne afvæning..en kold tyrker?? Er der nogle mødre derude med samme problem, eller som har oplevet lignende? Hjælp!