Påsken er godt igang og vi hygger med venner og familie til gode frokoster. Jeg har haft gang i bagværket og skabt farmors russere på ræd og række, pakket i glas til værtinderne rundt omkring. De kan varmt anbefales til en god kop kaffe, og man kan variere indholdet efter smag - mandler, pistacienødder, solsikkekerner mm.
Jeg var til en rigtig dejlig påskefrokost med tøserne jeg mødte på handelsskolen - vi medbragte hver især retterne og vores lod var salat og frikadunser. Jeg lavede en couscous-salat m. mandelflager, stegte tomater, rucola, feta, kapers, løg, citron og mynte - en lækker anderledes etnisk salat der smagte godt til de andres medbragte herligheder - lam, laksetimbale, rugbrødslagkage, muffins..NAM! Nu venter vi på spændt på morgendagens familiefrokost, og hvad den kan byde...glasset med farmors russere står parat!
Hermed opskrift:
250 g. sukker
2 æg
piskes sammen...
125 g. margarine (blødgøres)
375 g. mel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. vanillesukker
ca. en kop solsikkekerner el. andet
ælt massen til 6 pølser - 3 på hver plade, bages v. 200 g. til de er lidt faste, tag dem ud og skær i stykker på ca. 1 cm. sæt i ovnen igen v. 175 g. på siden til de er lysebrune.
Rigtig god fornøjelse!