Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

søndag den 24. oktober 2010

En lavendel vision

 

Igår sad jeg og hæklede armbånd nr. jeg-ved-ikke-hvad, og tænkte: jeg mangler lavendel. Jeg har brug for lavendel. Jeg ønsker mig lavendel.

Senere var jeg i genbrug, en butik i Svendborg, jeg længe har haft et godt øje til, men som desværre ikke rigtig havde noget guld. Lige bortset fra en pose med 3 nøgler lavendel garn. Hvad fanden sker der lige for det? Kan ikke lade være at blive sådan lidt religiøs i sulet over den slags. På den anden side, hvis der er en Gud, så er hans liste nok temmelig lang INDEN han når til at opfylde mit ønske om lavendel garn.

Under alle omstændigheder, så har jeg skumle planer om at hækle alt i mit hjem ind i lavendel nu. Startende med dette hvidløgsosteglas, der nu er en fin lille stage. Passer den ikke bare godt til svigermors rolige dame?
Posted by Picasa

tirsdag den 7. september 2010

Så kan den dåb bare komme an

Hvem sagde sidste øjeblik? Det er sgu da først på søndag!

Synes selv, jeg er ret genial, at få brugt noget af alt det vintage sengetøj, jeg har arvet af min oldemor og bedstemor. Det ligger bare i en bunke, og jeg aner ikke, hvad jeg ellers skal stille op med det. Nu fik et af dynebetrækkene da ben at gå på. Og han BURDE kunne være i det, det er en str. 80, bedre kendt som 1 år! Dog uden sømrum, men prøven passede. Og nu vil jeg så gå ind og finde tøj frem i str. 74, for 68 er da ved at være for lille. Kald mig bare Flødeboob!



torsdag den 12. august 2010

Idag glæder jeg mig over...

At det er regnvejr, så det giver mening at tænde stearinlys om dagen. Og da især, når man lige har begået tre nye fyrfadsstager. De stammer fra tre dåser med tomatpuré, og de er faktisk lidt for store til almindelige fyrfadslys, men de passer perfekt til små bloklys fra IKEA i samme farve. Arhmen altså, nogen gange går alt op i en højere æstetisk enhed.

Jeg glæder mig også over, at jeg igen er kommet igang med mit patchworktæppe (et af dem, det er altid godt at ha noget at gi sig til jo, så jeg har en del forskellige projekter liggende) Det bliver en mørk lilla bund med forskellige blomster. Åh det bliver så smukt, når det bliver færdigt. Og jeg glæder mig over hver eneste blomst, jeg laver.

Og ja, så har jeg sådan en 'baghjul til verden' følelse over, at det var MIG, der fandt det skønne skønne sengetøj i genbrugsen til en 20'er. Oh lykke! Nu fortsætter sommeren i mit stoflager, selvom det pisser ned udenfor.


 
Posted by Picasa



At min skønne, skønne søn kommer og ber mig sy ham en nederdel, for han er altså dame idag. Og så fræser han ud i haven og tager arbejdshjelm på og støvsuger busken.


 



At vores have er børnevenlig. Måske ikke verdens kønneste have, men børn må være i den, og det har også sin berettigelse.