Viser opslag med etiketten årets gang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten årets gang. Vis alle opslag

torsdag den 30. juli 2020

Sommer 2020

Om et døgns-tid er sommeren ovre for i år...på kalenderen i alle tilfælde!






Det sidste er, for mig, det allerdejligste. 





Der er naturligt nok mange fødselsdage at fejre herhjemme - og dét gør vi!
Og så er der alle de tider i løbet af et år, hvor der er mulighed for frie dage og derfor større sandsynlighed for, at vi alle kan mødes.



Men jeg er ikke så afhængig af, at der partout er samling på tropperne i løbet af fx helligedage eller årlige mærkedage! Vi kan samles så snart der overhovedet er mulighed for det - uanset dato og ritualer!!

Der er jo for søren da hele 364 andre aftner 
at være samlet, end lige præcis juleaften!!!

For jeg vil langt hellere, at vores voksne børn får deres eget voksne livog uden familiære "konflikter" i form at uro over 
hvem-er-hvor-i-julen-og-hvilken-familie-skal-vi-nu-skuffe!!


Og med både arbejde, studier og evt. deres partner og dennes familie, 
er der knageme meget at få fedtet ind på meget kort tid - fx i julen!
Så vores tydelige melding til alle vores voksne børn er at vi ikke sidder og begræder noget, føler os forsmåede eller valgt fra - endsige keder os!! - hvis det ikke er hos os de kommer og holder juleaften! 
Men kommer de er de SÅ velkomne - præcis som resten af året!

 Jeg tror, at mine tanker, oplevelser og følelser en juleaften er meget mere afhængig af, at jeg ved de alle har det godt og at de er i fællesskaber og derved gør julen til dét julen faktisk er;
en glædelig, livsbekræftende begivenhed!


Og julemiddagen (som ham min eneste ene (også) laver på helt uovertruffen vis),
og glædelig overraskelse til følge!


For mig er sommeren 2020 at regne som en dejlig sommer!
 


mandag den 6. januar 2020

Strik i 2019




Hvem der bare kunne lave så flot, spændende og læseværdig års-kavalkade af strikkeriet, som Merete hos Monstermønster.
Tjek lige hendes kavalkade, hvis du ikke har se den før...
- og tjek gerne de foregående år også, for de er lige så herlige!


Men jeg må, som sidste år, nøjes med mindre her hos mig - hvad angår
teknikker til diagrammer og søjler, farvehjul og diverse! Og samlet mængde i strik!

Færdigt strik - forstås! 
Tror ærlig talt at jeg ville gå ind som en sikker vinder, hvis vi talte UFO'er med....



Antal 

 - ialt har jeg i 2019 strikket 23 ting - 26 ting hvis strikdukkerne tæller hver for sig! 
Det gir' jo nærmest to ting om måneden - dét er et godt snit - for mig der er en langsom strikker...meget langsom strikker!




Emnefordeling 

- jeg har strikket flest småting...ikke at de ikke er at regne - dukkestrik var fx tidskrævende - og dejligt! Men de store ting i år var min egen cardigan Delft og børnebørnenes striktrøjer. 
Det blev til;

6 trøjer/sweatre
3 par færdige sokker
1 sjal
2 køkkenklude 
2 køkkenhåndklæder
1 babyromber
2 par blebuxer
2 par fingerløse handsker
1 dukkehusdukke
1 sovebamse
4 dukker
1 par filtede hjemmesko


Farve

- tjaaa, der har da været flere farver i spil end tidligere.
Delft cardiganen er nok det tydeligst - men også alle farverne brugt i de 4 strikkede dukker og det ene sovedyr, har givet brug af flere farver end tidligere.
Og så hjælper sokkestrik i flerfarve-strik også på kulør-forbruget!

Faktisk er det kun de fingerløse vanter, babyromberen og det ene køkkenhåndklæde der har de to keeeeedelige farver grå og sort i sig!
Ellers er der masser af rødt, petrol, grønt og lyserødt...blandet med blåt og mix allevegne!





Modtagere

Jeg strikker mest til familien. Dvs.  til børnene og børnebørnene - og en enkelt veninde! 
Men så er der jo gave-strik, der også bliver til folk uden for mine allernærmeste. 
Men se lige...jeg har strikket til mig selv hele 5 gange! Wow... 

børnebørn 10
mig selv 5
hjemmet 5
børn/svigerbørn 3
gaver 3




Winnerstrik 2019

Årh, men jeg kan lide alt det jeg laver!!!

Delft cardigan'en kunne godt tage første pladsen for winner strik - men jeg ved ikke rigtig, om det er den bedste trøje jeg har lavet!
Men ...det kunne også være Esters Dahlia - til hende og en mini til dukken - dét var sådan en succes at jeg bare blev mega-glad og stolt over at den blev god...og brugt!

Eller det kunne være åbenbaringen i forhold til strømpestrik - dels at lave bondehæl
( aka after thought heel!!!) og dels at forstå (!) at flerfarvestrik/fair isle OGSÅ behager mig, og fremskynder processen en hel del, når jeg skal strikke sokker og strømper! 


Fodnote til mig selv;
Jeg ER virkelig en late bloomer når det kommer til at opdage hvad det er, der gør mig godt! Hvor det er jeg får styrke, glæde og nydelse!





Frydefuldt strikkeprojekt 2019

Dukkerne ...ej, men de var sådan en fornøjelse og hyggelige at lave. De må være årets bedste strikkeprojekt!
Generelt så laver jeg jo nærmest ALDRIG ting jeg ikke finder behag i at lave.
Jeg har brug for og lyst til at hygge mig med at strikke - ikke sidde og lide mens jeg skal slappe af og fordybe mig!





Pinligste strik 2019

Det er noget der er så slemt at det ikke engang er med på listen over færdigt strik! 
Et par filtede hjemmesko til 5. ældste barn - han kunne ikke engang få sin fod ned i dem!! 
Det er mig ubegribeligt, at jeg efter 18 år med disse filtede hjemmesko i h o b e t a l , så kan lave et par der bare var ...kassable!!! Og jeg har ikke engang ydet den unge fodfrysende mand et par nye! Pinligt!

Dét var strikkeriet i 2019.
Så er der rent bord til strik nu, i 2020.
Masser af planer for strik, mange igangværende projekter der kunne trænge til en kærlig hånd...men sådan er det, sådan har det altid været ...og hvorfor lave om på noget der fungerer godt...eller??!



søndag den 24. september 2017

SEPTEMBER

September...uhmmm...en dejlig tid, en rolig tid og en lystfyldt tid. Udendørs er luften altid frisk - der er den der særlige blå himmel, alt er kørt i stilling, høsten er ovre og dog stadig i gang. Naturen bugner...vi begynder så småt at finde de lidt varmere klæder frem...man tænker i huer og vanter - og vinterstøvler! Især når man er nogens mor....og det er man jo stadig her på matriklen!

Vores meget mere end særdeles velvillige Vedbend, der be-gror vores gavl, skulle tæmmes bare lidt...højt til vejrs især!
Nærmest oppe i "Septembers himmel er så blå"





Og på vej på arbejde, tidlig morgen,
med dis og tæt tåge herude på landet,

mødte jeg et hav af disse 
nærmest kæmpespind inde i byen!




 Man kan ligefrem SE tyngden af duggen!
Jeg synes, sådan et spind er betagende og helt fabelagtige!  


Lidt mere nede på jorden,
er det at fylde den halve lørdag med strik...
uh ha som jeg er konstant bagud - både med alle de projekter
der allerede ER sat på pindene,
de der "mangler" og alle de mange,
 mange inspirerende ting
jeg ser og læser om hist og her!

Så...naturligvis er kuren at lukke øjnene
 for den hob af strikketing
 der ligger og skriger på at blive rørt
- og så starte op på noget nyt
 der pludselig synes N Ø D V E N D I G T !!!!!




På de koldere dage i butikken
er det godt at pryde sig med håndledsvarmere
Den ene var færdig...og nummer to ?
Jaaaahhh, den bliver skøn at lave,
for strikke-anarkisten i mig
 vil jo A L D R I G lave ens striber, vel?
Nixen...her bliver det altid til to ens
 - der så er vidt forskellige - det er liiige mig!

PS. Hva' siger du? Trådene...hæftes!!! Jow, jow - det er jo nærmest
en form for terapi for mig - så dét skal nok blive gjort - ordentligt!