Den der gemmer til natten...

Jeg er en gemmer...

Jeg gemmer på alt muligt.

Min kjære mands råd til at få elimineret bunkerne af papirting var - ikke overraskende - at tage tre sorte sække herind og kaste ud...ud..uuuuud.

UD med alt der ikke stod skat - løn - bank eller giro på!

Sådan virker det bare ikke for mig... slet ikke!

Min egen regel, igår på første dag, var derimod, at jeg kun måtte have et stykke papir/et udklip/et brev i hånden een gang ...så skulle det direkte på rette plads! Ikke noget med at lave flere opdelte bunker og inddelinger.

Hver ting skulle på den plads, det rettelig skulle opbevares på.

I ringbind eller mappe - på plads!

Helt holdt min regel ikke - der ER ting der nu er samlet - og hvor der i dag kommer flere til - for så sidehen at skulle fin-sorteres. Men de er nu placeret et sted, i en mappe eller skuffe hvor de kan tåle at vente og hvor der ikke er blandet andet ind, andet som slet, slet ikke hører dertil.

Jeg er dybt sentimental når det kommer til at gemme minder - også af den måske ikke så ...almindelige slags!

Jeg har masser af kvitteringer på emner vi har købt gennem tiden, vores første barnevogn, vores bryllupstøj, en masse små og større samlinger af det ene og det andet, Fint sat i mapper og klæbet flot op i de album de nu hører til i.... Velordnet!

Og så har jeg fx alle - A L L E - familiens årskalendre a la family planners.... og ja, det er ...småskørt og gir da bare mere at holde rede på.

Men for søren da, de indeholder jo vores liv, familiens udvikling og oplevelser - sat i kalenderform. Og så er de jo nøje udvalgt. Flest er med sjove, søde, kække illustrationer og pynt. Og den der ler sidst ler som bekendt bedst! Så ha ha - hvad skal jeg bruge dem til?? Jeg ved det ikke! Men ha ha ...det bliver jo ikke her hos os, at der kan blive diskussion om hvilket år vi var i Astrid Lindgrens verden, eller hvornår Mette arbejdede hos bageren, eller hvilken årstid det var vi stod for at tage os af fællesspisningen i `92.... aldrig!

For jeg kan jo bare hente kalenderne frem fra gemmerne... og dét har så nok lige været mit lille problem; at jeg inderst inde nok ikke selv synes det er ok at gemme på alle de store vægkalendre og derfor har de ikke haft et fast sted at bo. Et sted hvor jeg den 31. december hvert år, har kunnet tilføje det forgangne års kalender! Men se, nu fik de sådan et sted, i går ..... under bunkeoprydningsdag 1.

Og det er så min måde at klare tingene på... hvad enten andre så synes det er godt eller ej! Jeg finder opbevaringsplads, til det jeg synes er væsentligt!

Og bruger så sorte sække til det jeg har fundet ...ligegyldigt!

Men det blev ikke de 22 - TOOGTYVE - uåbnede breve, som jeg nu i stedet åbnede og fik sat i system..hurtigt, effektivt og absolut NØDVENDIGT - især for et par af dem!!!

Nu er der så også en skuffe til alle de gamle skolehæfter fra... ja, 8 børn!

Den skuffe skal være den eneste - og dermed er der givet mig selv en årlig opgave; at være hård og mindre øm om hjertet, når jeg hvert år i juli modtager en kæmpe stak af deres aflagte skolehæfter! Så må jeg sortere dem ganske, ganske kraftigt!

Der er én sorteringskasse med alt dét der skal i børnenes fotoalbums - og dét er meget! - der er en bakke til det ene og en skuffe til det andet, kasser, mapper, ringbind og brevordner.

Meget af dét har jeg allerede etableret, for år tilbage, men tiden og alt andet har gjort, at jeg har haft svært ved at sætte de forskellige ting hen hvor de retteligt hører til... i den rette mappe, i det rigtige ringbind i første hug. Også selv om det er sådan jeg egentlig helst vil ha det.

Og derfor er det sådan at jeg har styr på fx alle garantibeviser, alle købsnotaer der er væsentlige. Jeg har plastiklommer med samtlige bonér fra fx julegavekøbene gennem årene. Jeg har førhen altid kunne finde utallige vigtige papirer. der er mapper med alskens væsentlige manualer til både kantklipper´og dvd-afspilleren og til den nye food processor, kvitteringer, dåbsattester og pas, mobilnotaer med aftalebeviser, købsbeviser og kvitteringer fra leje af forsamlingshus, kontingenter, breve fra teknisk forvaltning om vores drikkevandskontrol, aftaler med Telia, Post Danmark, foreningspapirer, vedtægter o.lign nødvendigheder.

Præcis hvad det er der gør, at det er gået sådan i de sidste to år er lidt ...uvist?

Eller i alle tilfælde er det mig ubegribeligt, at dét jeg selv kan komme op med af grunde til sådan et kaos, vitterlig kan få min trang til at gemme systematisk, sat helt ud af drift?!
Dét undre mig...

Men heeeeey, dét kan jo ikke betale sig at bruge tiden på at undres! For jeg skal videre, videre... og der øjnes lidt lys i mørket, efterhånden!

Og så kan jeg fint leve med at andre (aka min husbond og flere veninder) bare slet, slet ikke kan forstå eller begribe min sentimentale trang til at gemme udklip, biografbiletter, fødselsdagskort, breve, avisartikler, ugeblads-riv, notesbøger, bonér på særlige indkøb, nuttede småskriv fra børnene, tegninger i tusindevis, hyggelige små hilsner på servietter og deslige.

Og så er der jo dén der kongkrone! Kongekronen som Lauritz vandt til fastelavn for tre år siden - dén er da ikke værd at gemme på?

Næh, ikke værd i prismæssig forstand! Det er nok en ganske almindelig papkongekrone, købt for 30 kr. i vores alle sammens Fætter-Fuc***-BR... men når jeg ser den, så er dét et af de første beviser på, at vores lille, autistiske søn, der jo en dag skal leve et liv væk fra os, væk fra vores daglige deltagelse, væk fra vores kærlighed med guiding og beskyttelse - og at det kan han faktisk!

Dén værdiløse kongekrone, den vandt han, da han med undren og usikre skridt deltog ved den første fastelavnsfest og tøndeslagning på den skole, der er blevet hans...og han var lige dele stolt og usikker, mens det stod på. Og da han kom hjem om eftermiddagen.

Jeg ved det - fordi hans gode lærer fortalt os det, og fordi de billeder de sendte med hjem dengang, nu sidder i hans album - og der kan kan jeg med lethed se netop de følelser i hans lille elskelige charmeansigt!

Så DERFOR er dén kongekrone, skæv og ikke spor værdifuld, noget af det, der får plads i den smukke kasse fra IKEA. Kassen som også huser hans første sko, hans yndlings sut og hans totalt itubidte rangle! Og der er lignende kasser til hver af vores andre børn.

Hvad gemmer jeg det for - og til?

Tjaaa, jeg er ikke helt sikker på det!

Måske til .... mig selv. Så jeg, en dag - når alle er ude af mine hænder - kan sidde der og samle på minderne...og gennyde al den tid, jeg har lagt i dette liv?

Næh, det tro jeg ikke.

Det får jeg ikke tid til... Der er så meget jeg gerne vil! Jeg har SÅ mange bøger, så meget strik, så mange film, så meget jeg skal gøre - når jeg får tid.....

Men jeg gemme fortsat på minder af alle mulige og umulige slags....

Der er gipsbandager fra brækkede børnearme og -ben, gamle slidte bamser, sutteklude, yndlings baby-pegebøger, danseskoene fra 1. turneringsdans, hjemmegjorte lerfigurer,hjemmesyede puder, nisser i papmaché og lignende sager.

Og så alt det af papir, det der kan være i mapperne og albums.

Og jeg lever med det - og lever fint...når altså det hele er på rette plads og frigjort fra de for andre af samfundets væsentlige papirer og ikke uheldige forputtede noter og breve!

PS. Og igår gav da også hele to sorte sække med affald.... jo, jo da!

Oprydningsdag 2

Uh ha - igår fik jeg hul på 2 store bunker...papir-ophobnings-bunker !

Det var drøjt...et par ubehagelige overraskelser var der deri - men det er også ...dejligt! Det letter ubegribeligt på sjælen at få styr på de der drøje hængepartier, som jeg jo inderst inde tynges gevaldigt af.

MEN; jeg er et...systematisk-føle-menneske!

Ja, tag ikke fejl, men excel-regneark dét er ikke noget for mig - jeg er systematisk og god til at finde lige dét der gør, at jeg kan styre og have fod på det meste.

Intet andet sted, end lige i disse bunker, er der kaos og ophobning i sådan en grad. Bevares, vi lider ikke af rengøringsmani herhjemme, nixen.... ikke dét der ligner - men her hos os er der altid ryddeligt og orden på tingene. Og trods alt rent i en grad så det ikke er sundhedsskadeligt.

Vi kan - stort set altid - finde al ting.

Alle ting bor et sted, og er for langt størsteparten af tingene at finde på deres plads.

Og det gælder ligeså vel for sikkerhednåle, sakse, støvsugeren, indkøbsnettet, osten, tapen og fotografirapperatet som det gør for fx hvore tøj hver især, opvaskebørsten, termometeret, hæfteplasteret, teposerne, nøglerne, cykellygterne osv.

Det er ikke rod der er at finde herhjemme...undtagen dette med papirbunkerne!

Dér er det ganske så utilregneligt og helt hen i skoven at tale om orden og systematik lige for nuværende!

De sidste 1½-2 år hard et været et svært område... der er snadet til og har taget overhånd igen og igen...

Den går ikke længere, det er for trælst, for kedeligt, for dumt og bare ikke til at udholde...

Så mens jeg lavede andet end at rydde op i bunkerne igår - og det gør jeg, når jeg tager fat i sådanne store opgaver - holder planlagte pauser; jeg havde tre breaks igår; uldvasketøjet, en gåtur i det überskønne solskin samt tilberening af fyldte mørbrad'er til aftensmaden (nå, ja bare som køkkenkuli og medhjælpende hustru - det er jo ikke mig der er kokken herhjemme!! Jeg planlægger, bestemmer og køber ind - men har sjældent mandat til at tilberede maden 100% - jeg tildeles næsten altid kun overvåget samvær med gryderne, når det gælder aftensmaden!Kold mad, salater, bagværk og sjove ting som hummus o.lign er til gengæld mit suværene domæne!) - så gik tankerne på at få lavet mig et system for papirorden, så der ikke er bunker af denne type i tiden fremover!

Det er underligt med dette her, for jeg ER som sagt utrolig systematisk og af sind meget ryddelig.

Der er ikke meget i vores liv der er tilfældigt og uordentligt... og jeg elsker papirnusseri, elsker at få sat i mapper, hængt op, sorteret, smidt ud, samlet og gjort overskueligt.

Så jeg forstår det ikke.... meeen dét er jo så heller ikke opgaven i disse dage!

Man kan jo kalde det så meget...

- for mig er det bare oprydning!

Systematisk, detaljeorienteret oprydning, vil mine nærmeste kalde det!!

Og ja, jow...altså; det ER systematisk - i det små.
Og det ER detaljer jeg går op i imens - på meget afgrænset specialområder! Og altid bare ét område ad gangen i kort koncentreret, afmålt tid. Start, effektivitet og slut!

Fx var det forleden vores skab med spil der stod for tur.

Alt blev taget ud af skabet, alle små dele blev kigget igennem, lagt i de dertil indrettede kasser og boxe. terninger blev parret, lagt i raflebæger i det antal der hørte til. Yatzy blokkene blev revet rene for brugte sider, kuglepennene lagt samme med dem og i en fly-pose - I ved, dem i lidt fed plast og med zip-låsesystemer.

Ligeledes blev alle vores utallige kortspil talt op - og mangler der flere end tre kort bliver de kasseret. mangler der under tre kort kommer de i en pose for sig - i venteposition... for tre kort KAN faktisk godt vise sig at dukke op!!
Ligeså blev alle puslespil tjekket, alle brikker blev fundet og der hvro der mangler mere end tre brikker blev spillet kasseret!

Der blev lagt Kalaha-kugler i spillet, Master Mind dupperne blev samlet til huse og lagt i de små rum, matador-pengesedlerne - som har en næsten magnetisk tiltrækningskraft for mine små - blev fundet og stablet og de der evt. havde haft en hård medfart blev kasseret! Og kasserne og evt. vildfarne spillevejledninger blev fixet med tape og lim og alt blev i den skønneste orden.
At klistre kasserne sammen og lime vejledninger ind i låget, så vi ved hvor de er, er da én af min kære husbondes yndlingsopgaver, når jeg går amok i oprydning af spil!! ;0)

Bilerne til Rush Hour blev sat på pladen, tillægskort og limosinebilen blev lagt for sig i en flypose af de mindste - og basisspillet kom i en stor fly-pose.

SÅDAN... zip zip zip... jeg bli'r glad af at få ryddet op! Selv - og måske især - i de små detaljer!
For der er andre steder hvor bunkerne kan nå at blive meterhøje UDEN at jeg få taget sådan en rydde-op-og-af-vejen-trip.

Til hverdag bor vi temmelig ryddeligt - i de store træk og ofte til folks slet skjulte forundring!
Så mange mennesker og så lidt rod.
Jamen, det er jo en vanesag - mener jeg!

For vi KAN godt rode... længe og inderligt. Men det er i bunker...særlige bunker.
Der er kontoret hvor det helt klart vil være ønskværdigt, om mine store stabler var ryddet op og ting lagt direkte på rette plads - men sådan fungerer min hjerne ikke, når det gælder den slags kreativitet. Jeg arbejder bedst med lidt bunke her og der...
Men i de daglige hverdagsomgivelser - dér hvor vi skal trives og være alle sammen. Dér skal der være orden, og kun et eller to hot spot-steder, hvor der kan hobes lidt op i løbet af en dag.
Og så er det sådan, at hjemme hos os bor alle ting hver sit sted.

Hver en lille saks, bomuldssnor, viskelædder, umbraconøgle, tandbørste, kam, kuglepen, farvekridt, karklud, støvkost, støvsugerslange, malerpensel, hårspænde, madkasse, kalender, mobiloplader, halssmykke, kvittering, frimærke eller stoppenål HAR et sted der er det rigtige at være... og det vi så kan herhjemme, er faktisk at få ting bragt på rette plads - hver dag og altid.

Det gør det let for os alle at rydde huset een gang om dagen.
Det gør vi efter aftensmaden - hver dag. Det tager ca. 20-25 minutter! Så er der ryddet til side, vasket op, fejet/støvsuget, lagt vasketøj sammen, hængt nyt op, lagt på plads og tømt diverse skraldespande, vasket tre små og bare sådan generelt clearet huset rundt!

Alle ved jo godt hvad der skal være hvor og hvad der skal laves af aktiviteter for at vi alle kan synke ned i en rolig - eller aktiv - aften klokken ca. 19 hver aften! Så selv de mindste ved hvad de skal, når vi siger tak for mad... de kender rytmen og ved hvad målet er.

Dét er smart, synes jeg.

Og så er der de her steder hvor kaos alligevel får overtaget og hvor jeg sådan ca. hver 2. - 3. eller hver 5. måned lige tager et detaljetjek på udvalgte steder.
Og forleden var det så spilleskabet.

Det tog ca. ½ time og passede lige med den tid hvor jeg var stand by for Lauritz.
Det er den times tid, hvor han i løbet af en hverdags eftermiddag ikke evner at opholde sig sammen med andre og ikke kan være helt alene - men godt kan lave noget selv, hvis bare een af os er tilgængelig og synlig konstant.
Det var så min opgave forleden og mens Lauritz sad og læste de nylånte bøger og var dybt koncentreret om det, fik jeg systematisk ryddet op, kasseret og finsorteret spil, kort, brikker og terninger.

Og til slut fik jeg lige en "hjælpende hånd" - da jeg var på nippet til at fjerne (- aka kassere) Lauritz's 4 år gamle fiskedam - så blev den lige interessant og bestemt IKKE et emne til gi' væk sådan som jeg havde forestillet mig! Meeen om nogen tid kan det så være dén gives bort....!

PS. Dagen efter var det de 3 skuffer i stuen, med vores cd'er jeg fik ordnet. Dét har trængt længe... og er skønt at ha orden i! Og dagen efter igen var det skabet med film og dvd'er i stuen jeg tog en omgang med. I går var det vores grydeskuffe i køkkenet og kosteskabet med skopudsegrej og extra el-pærer jeg fik ordnet. Og i aften er det... jubiii....kassen med Barbie- og Bratz grej jeg har til extraordinært kærligt tjek; smid ud, til reparation, gemmes og sorteres! Og flyposer ER gode til fx mine trang til at skabe orden - her i de damers fødder... stakkels Bratz dukker der lever et fodløst liv og som af og til må "gå" i en sko med høj hæl og een med flad sål - fordi de unge damer ikke holder orden! Ja, ja - jeg ved godt det nok mest er mit behov med ordne her - mere end mine småpigers - oprindeligt i alle tilfælde - men sådan har vi vel alle vore små særheder - og lidt autistiske er vi alle - på udvalgte særlige områder, ikk`? Og jeg har i flere år nu holdt mig fra tidligere tiders yndlings sorteringsarbejde; at lade alle - A L L E - legoklodser får hvert sit lille rum i en kæmpe kommode til søm og skruer. Uhhh JEG synes jo det ville være en fryd om man sa d der med sådan et arrangemenet og kunne tænke i sin konstruktionsfase; orv, røde runde lygter vil være saneg her, eller kunne finde hvide to'ere eller blå 5'ere i smal når man skulle bygge! Meeen jeg er i familie med 10 andre der synes det at lade fingerene glide voldsomt og læææænge gennem et hav af forskellige Lego dele og lede lede og lede kollektivt efter een bestemt dims og klods bare ER sagen.... så jeg har opgivet lige dén del af min trang til orden og systematik. .......

Meeeen, så er der kasserne med alt vores PlayMobil... dér kan jeg regere... he he he!

En løgners forfølgelse

Jeg har en tro følgesvend - en særlig livsdommer - med på sidelinjen.

Hun er der ofte - men af og til er der en lang pause fra hende.

Hun fortæller mig mange ting - og mange ubehagelige ting.

Jeg forsøger at lade det sive ind - og ud igen.

For hun har det tydeligvist ikke let - er nok nærmest syg i sit indre.

Selv om hun ofte går under opdigtede navne, ved jeg ved hvem hun er - ja, jeg har endda mødt hende...

For et par indlæg siden gav hun sin mening til kende i kommentarfeltet - og atter engang under falsk navn. Men jeg kender hendes pen og tone så godt, at jeg efter bare de 3-4 første ord vidste at det var hende - og det til trods for, at hun længe ikke har været i min sfære - hvad jeg har vidst af ?
HUn har heller ikke tidligere inficeret min blog her.

Men nu var hun her ...tydeligvis.

Det gav jeg den anden dag til kende, at jeg var klar over.

Bad hende ophøre med at skrive under falsk navn - bad hende om at fægte med åben pande, som alle vi andre - og skrev, at jeg ikke kan forstå, at hun ikke bruger sin energi på sit eget liv, egne børn og veluddannede lægejob!

Så skrev hun en e-mail til mig - lang og hadsk.

Jeg troede, det var en god ide at undlade at svare direkte på emnerne i hendes angreb - men det var som om, at min manglende respons opildnede hende til at skrive endnu flere e-mails til mig!

Resten af fredagen føg det med ubehagelige mails i min indbakke..... lange, gennesyrede af ubehageligheder, hån og nedladende kommentarer om mig, mit liv og min familie - med absurde antagelser af hvad jeg lever for et løgnagtigt og ringagtet liv - og hvordan jeg angiveligt søber mine børn ind i det!

Og beskyldninger om, at jeg er en løgner og at jeg ikke vil tage en åben debat om mine valg og fravalg - og ikke vil anerkende andre kvinders livsvalg og ihærdige forsøg på at leve et godt liv. Eller at jeg udelukkende vil lade de positive kommentarer til mit liv passerer...

Ja, hun har fulgt godt med gennem mit liv - for hun kender til artikler jeg har skrevet for flere år siden - om mit private ophav og deslige. Og hun har tydeligvis lagt et lille CV for mig og min færden de sidste 20 år!!!! (Ærgerligt at man ikke kan google alt, siger jeg bare!)

Ak, ak, ak... var jeg dog bare så hårdhudet som mit spæklag kunne indikere - men dét er jeg ikke! Slet ikke....

Jeg bliver både såret, sidenhen vred, forurettet, hidsig og meget, meget ked af det, når jeg sådan hjemsøges af denne kvinde.....

Den første mail i fredags kom jeg til at smile af... den var bla. fyldt med udsagn og meninger om mig og min overvægt!!

De efterfølgende chokerende mails gav mig ikke anledning til at smile... ikke engang anstrengt!

Jeg ved ikke hvor klogt det er, men jeg vil lade mit behov komme ud og sende et par sentencer fra alle de forskellige mails jeg blev beriget med...
(Jeg har overvejet og tænkt OM det er en god ide - men det ved jeg ikke - det er muligvis ikke helt gennemtænkt. Men så gør jeg det, bare fordi jeg har behov for at dele lidt af alt det jeg fik hældt ind forleden ....)

• ”(…) Jeg kan godt se, du hygger dig i dit lille liv med din nørklerier. Men der er kvinder, der ikke er tilfredse med bare at hygge sig.(…)”
• ”(…) Hvis ikke der havde været kvinder som havde dedikeret sig - på trods af deres eget moderskab og måske også pænt store børneflokke - til at blive læger eller tage andre lange uddannelser - så havde du IKKE haft 9 børn i dag.(…)
• ”(…)Du ville selv skulle leve som en paria i samfundet ildelugtende og handicappet og dine børn ville skulle leve et liv i sygdom og mistrivsel.(…)”
• ”(…) Du maler som altid et kæmpe skønmaleri af dit liv.(...)"
• "(...) Der er også det med vægten. Du er et umanerligt dårligt eksempel for dine børn, når du forherliger overvægt og fedme.””(…)
• "(...)Det er en kæmpe livsløgn når du siger, at du stadig kan nå det hele i en alder af 45-Der er ting, du stadig kan nå - men der er mange ting, du skulle være startet på - senest - for 10 år siden, hvis det skulle være realistisk. På den måde er du ikke til hjælp for det store flertal af kvinder og børnefamilier - fordi du ikke fortæller sandheden. (…)”
• ”(…) Det er det, vi skal arbejde på som gode, kærlige og ansvarlige mødre.At vi selv men især også vore egne døtre kan få lov at uddanne sig, dygtiggøre sig og have spændende udadvendte liv, hvor de sikrer sig og deres børn økonomisk samtidig med, at de er gode og nærværende mødre. For kun ganske få kvinder ville kunne leve dit liv.Jeg synes også man kan se, det har været hårdt for dig. Du har ikke haft tid til at give dig selv og din overvægtige krop særlig meget omsorg. Det er ikke et godt eksempel for dine børn eller andre kvinder.Og så bør du ikke stå frem som rollemodel.(…)”
• ”(…)Det er en livsløgn når du postulerer, at det eneste, der kan være for sent er at føde børn.Ja det er en af de ting i livet, der har en deadline. Men det har rigtig mange andre ting også.Ellers vil jeg gerne lige se dig tage en krævende, hård universitetsuddannelse nu.Du burde anerkende, at der er kvinder, der træffer andre valg end dig, som får noget, du ikke kan nå at få. - ligesom de så heller ikke får 9 børn - hvilket kun de færreste trods alt ønsker.”
  

Banket på plads...

SLAM BAM....så kan jeg da lære ikke at gå og være så selvfed midt i al min sorteren og rydden op!!

En halv dag fik jeg til at gå der og godte mig over mit systematiske forehavende!!

For da jeg trallende og aldeles selvfed efter at have handlet i en ruf, holdt budgettet for ugentlig indkøb OG fyldt lækkerier i køle- og køkkenskabe, gik og holdt øje med de sidste cm på hvert juletræslys, pillede pynt af og så på mine tre renskurede småbørn, der sad med rene, nyklippede negle og skinnede rent og blankt fehår (jow, et gennemgribende nytårs wellnessbad for dem alle tre med en total renovation af hår- og neglelængde, indsmøring i diverse naturligt duftende cremer og ikke een plet efterladt at lade øjet falde på - HELT TOTAL styr på det - også!) og nu iført rent og fint hyggetøj, smukt arrangeret i sofaen og suttede de sidste bischmarksstænger i sig, faldt mit nådesløse blik på en gammel smuk kurvekuffert under det gamle "konsolbord" ved væggen... hm, hvad er det nu jeg har deri???

AAAaarrrgggghhhhh........GARN!!!!!!!!!!!

Så meget for dén sortering - på den igen og frem dukkede i aftes en del flere UFO'er !! Og mange gram garn.... Tænkte nok at min hjerne ikke helt havde glemt hvor meget det er jeg har gang i.... æv, æv, æv....

Nå, men jeg er jo så heldigvis meget hurtig til at tilgive mig selv for småfejl, så jeg glædes i stedet over, at den underlige tomhedsfølelse jeg trods alt havde igår morges, var helt korrekt; jeg manglede det der er det mest betydningfulde for mig i forhold til garn; mit lager af mange farver uldgarn af Tvinni, shetlandtuld, højlandsgarn, spinni og tweed 300!!! .
Havde tænkt forsigtigt på det et par gange igår morges, under al min oplisten af gemmernes indhold, men skudt det fra mig - der VAR jo så meget andet......!!

Men ud over 5-6 UFO'er mere til listen, så var der altså ialt godt og vel 3,7 kg garn mere til listen at holde styr på. Så nu er der INGEN tvivl - jeg skal ikke købe mere - jeg skal se at få det omsat i projekter der bliver færdig! Og jeg er meldt til 12 af 12 eller hvad det nu hedder inde på Ravalry...som et minimum kan dét vel trække lidt ud af mængden!?!

Jeg får listen i sidebare opdateret i løbet af kort tid... og lidt billeder puttes ind undervejs.. det SKAL være gjort for ellers holder jge jo slet, slet ikke mit nye image med at være mere ajourført og tjekket!!! (fniiiis... må man godt omgås sandheden allerede på årets 3. dag?)