Den sidste buket er nok den smukkeste

 

 

 

 

 

 

 

I går blev de sidste rester af blomster klippet fra altanen.  Nogle af dem har været meget gavmilde, andre har faktisk først nu givet mig et par enkelte stilke. Jeg har ventet længe på dem, og helt tvivlet på om de mon nåede at blomstre overhovedet. Det gælder den lilla og den lille røde blomst til højre i buketten.

 

 

Tilbage er nu kun at få gravet to pelagonier op fra altankasserne. De skal overvintres indendøre, og jeg læser lidt på hvordan jeg gør det bedst. Har gennem årene prøvet flere metoder med større og mindre held, så jeg tænker over det. Imens jeg gør det kan jeg sidde her i min stue, og beundre buketten på billederne. Jeg føler mig så heldig, fordi jeg som altanejer kan samle så smukt et farveflor. Det KAN altså lade sig gøre uden 2000 kvm jord og hvad har vi.  Forresten er jeg meget spændt på, hvordan mine georginer ser ud i næste uge. Der er lovet frost og een af dem er først nu ved at springe ud. Jeg vil så gerne se farven og formen på den, for det har jeg jo glemt siden dengang i april hvor de blev lagt i kummen. Der er også mange mange knopper på de to, jeg allerede har høstet af længe, men om de når at leve inden kulden må tiden vise.

 

Om jeg vil eller ej, så er sæsonen næsten slut for mit vedkommende. Jeg sidder mere inde end ude nu, og her til morgen var det altså virkelig koldt, så der tog jeg kaffen inde i sofaen. Det er egentlig ok, for jeg er træt af at vande og pusle om det grønne, og så er glæden jo så meget desto større, når næste marts viser sig. Det lyder ikke så slemt, men nu jeg tæller efter så er der sgu et helt halvt år til!  Syntes ellers at dette års altantid er gået mega hurtigt. Nå, jeg fabler deruaf.. Sorry :)

 

Jeg har ingen altan mere..

Det er meget længe siden jeg har skrevet herinde.  Siden sidst er mit liv jo røget af det vante spor, og jeg bor i dag ikke længere på Ålekistevej med den dejlige altan. Jeg håber dog af hele mit hjerte at den lejlighed jeg går og venter på at få tilbudt også har altan, for netop nu ville det være et plus for min psyke at vide at jeg kunne se frem til endnu en sommer med grønt og frodigt omkring mig.

 

Jeg bor på et krisecenter lige nu, på Østerbro. Hvor længe det skal vare ved jeg ikke, men jeg håber på at det kun er nogle måneder endnu. Vi får se..

 

Indtil da er alle mine planter og de løg jeg satte i efteråret stadigt på min gamle adresse, og det ville have været ok, hvis ikke det var fordi jeg ikke længere kan klare at være i kontakt med min eks. Det gør for ondt og derfor er planen nu, at om ikke så længe så henter en veninde og jeg alt hvad der står derude, og så kommer det til at “bo” på hendes altan. Mine planter vil dermed også være i krisepleje :-))

 

Hende besøger jeg regelmæssigt og jeg kan derfor få mulighed for at følge med i hvordan tulipanerne og alle de andre forårsbebudere udvikler sig. DET bliver godt. Tilbage er så kun mine pelsede, der ikke kan komme “ hjem” til mor før jeg har min egen bolig. Jeg savner dem hver dag, og de skal helt bestemt hentes så snart det kan lade sig gøre.

 

Kære blomstervenner, indtil jeg igen kan blomstre her på bloggen vil jeg ønske jer alle en fortsat god vinter. Vi rammer nu heldigvis februar og dermed er vi et skridt tættere på det skønne forår.

 

 

 

 

Tidligt koldt på altanen i år

 

 

Dette års august har været noget koldere en vi er vante men her i landet. August plejer jo at være en hed og solrig måned, med masser af muligheder for at nyde sensommerens flor af grønt og blomstret, men altså ikke i år.

Efter flere uge med regn og blæst og nu også kolde nætter, har jeg været hård og renset ud derude. Jeg gider ikke se på en altan der ligner en plantekirkegård, så hellere soignere og rydde op, for at gøre plads til det der nu skal have æren af at bo på min altan.

Jeg fik reddet det meste af basilikummen, selvom en masse allerede var nærmest smeltet bort på bare tre fire nætter, og nu er der pesto på lager. Nogen siger man kan fryse det, men det ved jeg ikke om jeg tør. Måske jeg prøver.. Ihvertfald tåler den friske basilikum ikke den mindste kulde og dør nærmest på et par nætter derude.

Georginernes sidste gave i år, var denne smukke lilla blomst som nu står og pynter i mit retreat, endnu ikke helt sprunget ud. De fire knolde er klippet helt i bund og jeg venter nu bare på at de tørrer helt ud, så de kan komme i hi til næste forår. Jordbærrankerne er klippet og de største af de nye planter er klippet af og sat i altankasserne. De skal nok nå at slå rødder inden vinteren.

Min humle blev aldrig helt som jeg havde forestillet mig, så den er klippet helt ned, og så ser vi om jeg vil give den en chance igen næste år. Klematisserne er ved at vise tegn på forfald og de skal nu bare vandes og stå lunt resten af sæsonen. Inden den hårde frost viser sig om natten bliver de store krukker pakket lidt ind, så de er godt isoleret igennem vinteren. Det er en praktisk og nødvendig anordning for at sikre deres overlevelse på en altan.  I altankasserne er nu kun urterne tilbage og så lidt småtterier af dit og dat. Jeg er i tvivl om hvorvidt timian, rosmarin og mynthe er flerårige, så det vil jeg undersøge nærmere. Er de det får de lov at stå der vinteren over.

Jeg har taget pælargonierne ind, for de må godt pynte i mit retreat indtil de om lidt skal i hi i det kølige soveværelse. Specielt den enorme duftgeranie skal klippes ned, men lige nu står den i stuen så jeg kan beundre den lidt endnu. Jeg nænner næsten ikke at gribe saksen, men det er nødvendigt for ellers kan den slet ikke være på altanen næste år hihi.

Nu er der ryddet og fejet derude. Jeg har nydt en kop kaffe og et stykke wienerbrød serveret af Josefine ovenpå alle anstrengelserne.

Potter og planter har fundet deres plads  for resten af året, og der er i stedet gjort klar til altanens næste opgave.

Det er nemlig ikke slut endnu derude, selvom jeg måske ikke lige selv kan bruge den som ekstra stue. En af de kæmpe store fordele for os med små køkkener og dermed også små køleskabe, er at vi kan have de fleste grønsager og frugter derude lige fra nu af og til næste sommer. Der er sat pæne kasser og kar frem til opbevaring af æbler, apppelsiner, gulerødder og rødbeder, kål, rodfrugter og så selvfølgelig salat og agurk til de pelsede. Smukt ser det ud og om ikke så længe skal hylden pyntes med lanterne, græskar,pynteløg og lyng i flok.

Selvom det bliver efterår, er der masser af muligheder for anvendelse af en altan. Den kan pyntes fint op, og vinduerne kan pudses så udsigten fra stuen viser hygge og harmoni trods regn og blæst. Det er bare med at dekorere efter årstiden :-)

Jeg vender tilbage om en mds tid med inspiration til dekoration af altanens efterår.  Vi ses…

Storm og blæst a la oktober

 

 

 

 

 

Altså, denne her blæst vi er blevet begavet med i dag, er IKKE en populær gæst på altanen.

Faktisk er den noget af en minikatastrofe, for min store duftgeranie lå væltet omkuld da jeg stod op i dag, alle jordbærrankerne er blæst ind over altankasserne, min basilikum som er ret velvoksen ligner en, der har fået frost, mynthen er næsten fladmast, bladene rasler af humlen og værst af alt..  min klematis er i færd med at miste sine smukke blomster, der indtil nu har prydet væggen i flere uger.  Hele gulvet flyder med alskens jord og andet grimt, så alt i alt er der slet ikke pænt derude nu.

UFFF    .. jeg gider ikke efteråret selvom det er er smuk årstid, for jeg syntes bestemt at det er liiige lovligt tidligt.

Det er sgu da

KUN AUGUST!!!!

Skønhedsbevarelse

 

 

 

 

 

Feriens anden uge er ved at være forbi, men jeg kan her afsløre at min familie og jeg nyder den i fulde drag.  Her på altanen, er især sidste uge brugt på intensive skønheds bevarende behandlinger, af blandt andet mine georginer.

 

Med det mener jeg, bekæmpelse med alle forhåndenværende midler, af illegal green aliens…

 

 

 

De har nu nået en højde på en meter, og er bundet op efterhånden på den mest kreative måde.

 

 

Heldigt for mig, at jeg kun har et lille område at have med at gøre, for jeg kan se problemerne tårne sig op i store haver og anlæg. 

 

Simpelt beskrevet har jeg med en pædantisk nidkærhed, hver dag sprayet gentagende gange med vand på især de nye skud og knopper. Derefter jeg har ventet på spring ( heldigt at jeg kan sidde ned i mens hehe ), og når de små sataner har forsøgt at undvige vandet så      HAPSEN GEWESEN, har jeg splattet dem ud som små bumser.

 

Det rene blodbad faktisk,  havde det ikke været fordi de nu altså ikke har blod i sig, men kun saften og kraften af mine blomster.

 

Efter blot et par dage var bestanden næsten udryddet, og nu står så kun tilbage at opretholde ro og orden i geledderne. Et par stykker eller tre vover pelsen og lander hos mig, men det varer kun få sekunder, så er deres grønne liv forbi.  Jeg er en hård banan og ikke til at forhandle med. 

 

På den måde er georginerne faktisk reddet, og allerede nu kan jeg præsentere hele TO knopper i den ene. Jeg er så stolt og glæder mig til at se, hvilken en af dem det er, der kommer først.

 

Værre står det til i den ene halvdel af mine altankasser. Af mystiske årsager er det kun der, der er ubudne gæster, og for at det ikke skal være løvn er der to forskellige slags! Små bitte sorte og så de større grønne. I Stedmødrene har de kronede dage for de sidder så tæt og er så velvoksne ( altså blomsterne..), at jeg ikke kan komme til med samme grundighed. Det betyder at jeg nu har fået stedmødre i en blondet udgave..

 

Bitte små cirkelrunde huller over alt i ansigterne og på de grønne blade viser sig hver eneste dag, og konsekvensen er, at jeg i dag har taget hårdere midler i brug. Vandforstøveren har været i aktion, denne gang med en tynd opløsning af sæbe i. After en tid er de så skyllet grundigt af igen, og så må jeg bare vente og se om det hjælper. Ellers har de jo tjent mig godt og smukt de kære små, og jeg kan takke for mange måneders ivrig blomstring.

 

 

 

Altanen er i brug næsten døgnet rundt, dog med indlagt siesta fra ved to-tiden og til ca syv aften, da der simpelthen bliver for varmt, selv under parasollen. Ikke meget andet end dase og strikke og spise og sove bruger vi tiden på, og ved I hvad…??

 

SÅDAN skal en ferie bare være ik  :-))

 

 

 

PS:  det ensomme lille røde jordbær er et af fem, af egen avl.  De bor også i altankasserne, men i år har foråret været for hårdt, så der er ikke mange at tage af. Jeg nøler også lidt med at smage på det, for faktum er jo at der med garanti er en stor portion benzinos på.  Men pynter det gør det da    

ik os.. :-))

Aften i byen

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har ferie og nyder vores held med sommervejret. Altanen bliver mere og mere frodig dag for dag, og her til aften i mørkningen bruger jeg det sidste lys til at skrive lidt. Computeren er ikke tændt særligt meget i disse dage, trods det at jeg fint kan have den med herud. I stedet nusser jeg om mine planter og hækler videre på mit ripple tæppe.

Her er så smukt at det næsten ikke er til at forstå, at for bare halvanden måned siden, troede jeg aldrig det skulle blive muligt at bruge dette ekstra rum.

Levende lys og lidt godt i glasset…

Vi nyder livet i byen :-)

Endelig som det skal være herude

Nu er altanen som jeg vil have den :-)

Der kunne godt have været flere blomster på alt det grønne, men hele sæsonen er jo stadigt forsinket så senere regner jeg bestemt med at det vil være mere kulørt herude. Jeg er bænket med alt mit livsnødvendige habengut, hækletøj, bærbar, friskbagte boller ( vi har jo ferie..), kaffe, skygge indtil videre og fred i sindet. Om lidt bliver parasollen hentet op fra kælderen, den kan jeg ikke undvære længere for omkring halv tolv står solen allerede lige på, og både jeg og alle planterne bliver ristet alt for hårdt. Jeg er ikke den store solnyder, bliver let forbrændt, så derfor er jeg solidarisk med resten af altanens brugere..  Begge døre kan være åbne, og det får det hele til at virke større, som en lille del af stuen og det elsker jeg.

 

Marsvinene bruger den også, men ikke på hverdage for tiden, da der er voldsomt støjende med jævne mellemrum, fra byggeriet omme bagved. Nu skulle man så tro at jeg også selv ville være generet at støjen fra mine omgivelser, men jeg er uhyggeligt god til at lukke den ude. Både lyttebog, men også vanen og mine år i terapi, har lært mig teknikken med at lukke af. Kun børnenes skænderier og alm teenage støj kan jeg ikke klare i længere tid af gangen, men det er en helt anden og for altanen uvedkommende historie :-)

Det er en daglig nydelse nu, at være herude. Jeg nusser om det hele, bruger meget tid på bare at sidde og se det hele gro for øjenene af mig. Især klematissen vokser så ivrigt, at det er lige før at jeg kan se med det blotte øje, dens stængler blive længere og længere. Der er noget terapeutisk ved det med at kigge på det grønne der trivedes og gror. Mine naboer som slet ikke bruger deres altaner, og kun har en enkelt blomst eller to derude, må tro jeg er mindre underlig når jeg sådan sidder stille længe af gangen, og bare kigger rundt. Jeg gør mig også umage for ikke at fotografere i en bestemt retning, for det kunne jo misforståes og få dem til at tro jeg retter linsen mod deres privatliv, og ikke mine egne planters udvikling..  

 

 

 

Også på den anden side af lejligheden, inde i soveværelset har vi jo en lille bitte altanlignende tingest. Der er dobbeltdøre og ikke meget andet end en lille gesims med gitterværk for, men alligevel er det lykkedes mig at få grønt til at gro derude. Solen står på fra tidlig morgen til ved middagstid, og det virker fint. Jeg har ærteblomster der snor sig op af gitret, men ikke så højt som sidste år, vedbend som er nyplantet da vinteren slog min gamle ihjel. Det har jeg været ret så trist over, da den var fire år gammel og efterhånden dækkede det hele så fint som jeg havde forestillet mig da jeg satte den.  Nu får den nye lov at overtage, og så må vi se hvor gammel den kan blive. Derudover er der en enkelt rankeblomst, som har overlevet forårets forspiring indendørs. Den vokser til gengæld helt vildt og har nu sat knopper til en masse blå blomster. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at se ud om ikke så længe :-) 

 

 

 

 

Lige uden for dørene bor disse to duer. De er møgmugne over at jeg ikke vil lade dem bo i mine altankasser. Jeg syntes måske nok bare at det er lidt træls de maser de få der er til plukfisk  hihi

Sommeren er endelig over os, og det skal nydes hvert minut. Vi har ferie og held i uheld er det, at vi ikke kan låne sommerhus i år, for så kan jeg jo hver dag nyde altanen og sikre at det hele ikke dør af tørst :-))

Hurra for en dejlig sidste majaften herude

 

Jeg har virkelig nydt denne aften, for jeg har for en gangs skyld kunnet sidde på min altan og strikke i stille vejr, og med den nedadgående sol i horisonten. Nu må jeg trække indenfor da det mørkner for meget til at jeg kan se hvad jeg laver, men denne sidste majaften skal nok blive husket. Husket fordi den er en af de få vi har haft i år, hvor det har kunnet lade sig gøre i det hele taget, at sidde derude så sent.

 

Der spares op i hjertet af de gode oplevelser og her er der nogle af dem:

 

Den nedadgående sol rammer en ellers kedelig mur og et nedløbsrør, nu snart dækket af den klematis jeg frygtede var død for halvanden måned siden.

 

Solen stråler også på de søde ansigter i altankasserne når kl er halv ni aften.

 

Inden solen helt forsvinder om bag hushjørnet laver den næsten røgen om til ild. Det ser helt fantastisk ud ik.. ?

 

Og vupti ser himlen sådan ud to min senere

 

Selv fulglene på taget kigger efter solen..

 

NU er der ikke mere lys for denne gang, men jeg håber at det kommer flere aftener som denne

 

 

       De herrer Karamel og Chokofant sigetr godnat for denne gang og venter på at mor får gjort klar til at de kan få sig en løbetur på altangulvet..

Vand = farver

 

 

 

 

Om ikke andet ser det da ud som om jeg har en frodig altan :)