Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag

fredag den 12. april 2013

Det sidste indlæg fra altanen…

 

 

 

IMG_7141_resize

 

Ja jeg beklager, men jeg er fra d. 1 maj i år uventet blevet haveLejer :-)

 

Jeg går nu og pakker min min bolig sammen, og dermed også altanen. Der har jo ikke været meget at fryde sig over derude endnu, så det handler mest om at få skruet hylder ned, pakket det løse og så fundere lidt over, hvordan jeg skal få transporteret mine klematisser, som jo er vokset så fint op ad væggen.

 

En have er jo en noget større udfordring, men jeg føler mig heldig fordi den hverken er for stor eller for lille. Selvom jeg kun er lejer af hus/have, har jeg fået helt frie hænder til at gøre som det passer mig udenfor, og i år bliver derfor et haveår med planlægning af, hvordan jeg gerne vil have den skal se ud i fremtiden. De knolde og frø jeg har liggende, vil blive sat tilfældigt og i krukker i forhaven og baghaven.

 

Jeg vil gerne have en have som er frodig, blomstrende og med små stille pletter til at sidde gemt i. Jeg glæder mig usigeligt, og ser frem til at se hvad der dukker op i løbet af sommeren, selvom det nok ikke er meget, da haven aldrig har været i brug. Jeg vil designe, tegne, planlægge og samle ind af matrialer, til både en lille terasse og et fint stakit med låge. Et gammeldags tørrestativ vil jeg også have. et af den slags med snører i kroge.

 

Jeg har valgt IKKE, at oprette en særlig haveblog da jeg synes, der allerede findes så mange inspirerende af slagsen. Til gengæld vil jeg nu blogge havestof fra min anden blog “det nye liv”.  Vil I kigge forbi vil det glæde mig mege,t og I kan finde mig lige her i fremtiden:

 

http://defemibyen.blogspot.dk/

 

Denne blog, som trods alt stadig er sin egen af slagsen bliver i space. Jeg er sikker på, at den fortsat kan inspirere dem, som ved et tilfælde surfer på nettet efter altaner.

 

Tak for denne gang og på gensyn ovre hos  “Det nye liv”

lørdag den 5. maj 2012

Lidt nye billeder fra altanen

 

Jeg har ikke så mange ord i mig for tiden, men billeder er der nok af..

 

 

 

Her kommer et udvalg fra den seneste måned:

IMG_7796_resize

IMG_7661_resize

Jeg har brugt æblegrene til at binde ærteblomsterne op om, og da jeg satte dem var de UDEN knopper!!  Nu står de som om, jeg har et træ med rødder på gulvet, og jeg forstår ikke hvordan det kan gå til? De er jo bare sat i jorden som de er..

IMG_7662_resize

IMG_7691_resize

Lilla blomster i min skuffe. ( De var så fine da jeg satte dem, men nu er alle blomsterne visnet og der er kun grønt tilbage. Mon de kommer igen?? )

 

IMG_7913_resize

Jeg er blevet kaninmor og nye udfordinger er klar til mig.  Jeg har ambitiøst sået alskens salat og morgenfruer, medsamt importeret græs fra en venindes have, MEN første gang jeg glemte at løfte kassen op fra gulvet så det kunne vokse i fred… tjaaa. Så endte vi sådan her. Et styks kanin kigger på resterne af de grønne.

IMG_7940_resize

I dag har solen tørret mit tøj. Under hylderne har jeg hængt en gardinstang op på ribberne der holder gelænderet. Det er så praktisk for der kan jeg så udnytte væggen til ophæng af stole, lygter, klemmekurv og alt muligt andet.

IMG_7581_resize

IMG_7580_resize

Her kan man se hvordan det så ud inden jeg fik fyld helt op.

IMG_7602_resize

Gardinstangen er ikke helt så lang som altanen, så jeg har brugt lidt snor til den sidste meter. Der hænger hynder og klemmer til dugen. ( Jeg har ikke brug for en dug, MEN de pynter alligevel så fint og hører helt klar til hos mig.)

 

IMG_7887_resize

Min blomstrende stol er godt på vej. Tallerkensmækkerne vokser fint til, og selvom man ikke kan se den, står der også en Løjtnantshjerte på den anden side. Jeg er nu ikke sikker på at den kommer til at blomstre i år.. Den vokser, men sætter ingen knopper. Endnu..

 

IMG_7915_resize

Mit lille kastanietræ er også sprunget ud. Det var bare en lille pind jeg fik sidste efterår fra Roskildevennen, men den pind har vist sig at være levedygtig nok. I potten er endnu en omgang tallerkensmækkere. Jeg indrømmer gerne at jeg er glad for de frodige og kulørte slyngplanter, så hvor der har været en bar plet jord har jeg smidt et par frø.

 

IMG_7928_resize

Og her ser man hvordan jeg har udnyttet højden, for ikke at bruge for meget af gulvet. Det er smalt nok i forvejen, og når man som jeg ikke kan få det grønt nok, ja så må det OP i stedet for.

 

Jeg slutter af med ham her. Taget på fersk gerning  ;-)

IMG_7893_resize

onsdag den 18. april 2012

Så er der nyt fra altanen på 2

 

 

 

Problemet med Writer blev løst ved et tilfælde, og jeg har allerede så småt fået gang i skriveriet igen ovre på min dagligblog. Nu må jeg vist så også se, at få gjort noget ved det her på altanen. I første omgang bliver det dog bare i form af de nyeste fotos, for MEEEGET er gjort siden jeg i marts tog arbejdstøjet på ,og gik igang fra en ende af. Det er alt for omfattende at skulle opsummere hele processen fra losseplads til palads trods alt, så jeg tager tråden op fra i dag, og glæder mig til at dele mine erfaringer, succeser og fiaskoer med jer.

 

IMG_7366_resize

En kommode er blevet til en jordbærholder. Jeg har fyldt poser med jord og lukket skuffen næsten helt i. Dernæst er der dækket af med strandsten, så jorden ikke ses.

IMG_7367_resize

Jeg kan godt lide at bruge andet end det, der ligger lige for til at potte i, og har på samme måde genbrugt et fuglebad der er gået midt over.Faktisk er det fru due, som i vinter så sig gal på det. En morgen lå det på gulvet og ku ikke lige bruges til vand mere..

IMG_7186_resize

Hun er IKKE tilfreds med at jeg har indtaget hendes domæne nu..

 

To fluer med et smæk er det nu blevet, for fuglebadet er brugt som forhøjning til en kumme, og dernæst har jeg udnyttet hullet imellem de to, så der nu vokser en bundplante fra mine forældres kolnonihave. Med tiden håber jeg selvfølgelig at rodnettet vil vokse og holde sammen på de to dele, og det gamle porcelæn jeg har lagt nederst bare for sjov.

IMG_7384_resize

 

 

Mange mange timer har jeg allerede tilbragt der i mit lille retreat, ja faktisk har jeg stort set hver dag siden midten af marts opholdt mig derude fra morgen til aften i al slags vejr. Iklædt tykke trøjer og sokker, har jeg aset og maset, flyttet og rokeret, pottet og plantet, fejet og fejet igen, besluttet og ombestemt mig, indtil der nu næsten ser ud som jeg vil ha det. Meget er stadigt på tegnebrædtet, men de store linier er på plads, og nu er det kun det virkeligt sjove der venter forude. At følge spirer og knolde vokse og folde sig ud. At få malet hist og her. At få hængt dit og dat op her og der. At få min lille nye pelsede ven kaninen lært hvad den IKKE må spise, OG at nyde mængder af kaffe og strikketøjer så snart jeg kan se mit snit til det. Det er det bedste sted i min tilværelse, og jeg skal benytte mig af at jeg egentlig har fået skabt mig et ekstra rum i lejligheden.

 

IMG_6750_resize

Varm påklædning er et must i marts.

 

IMG_6767_resize

Kreativ tænkning er et must hele vejen rundt, når man har med skæve gulve at gøre. Ligeså er alternative løsninger, når der er støbt underlige ting ind i murværket som dermed blokerer for potter og kummers placering. At løfte i højden er blevet hovedtemaet på min altan..

IMG_6786_resize

Bla måtte disse to kummer løftes temmeligt meget for at kunne klemmes ind i mellem to kroge jeg IKKE lige ville bruge til noget. Det endte lykkeligt fordi jeg dermed pludseligt fik mig ekstra plads underneden, og ved siden af til mere sjov. Billedet er fra marts og der er siden da ændret på meget, men kummerne står hvor de står og der bliver de stående. De er nemlig for tunge til at flytte hihi.

 

IMG_7141_resize

Tidlig april og farverne stråler fra alle hjørner.

 

 

IMG_7371_resize

I den ene ende har jeg lavet mig en potteplads. Alt er inden for rækkevidde og lige til at gå til. Jeg elsker den plads.

IMG_7375_resize

Bla er mit gamle opvaskestativ igen kommet til ære og værdighed. Nu bor der alle størrelser af bunde til potter i rækker og stabler.

IMG_7376_resize

Jeg slutter for nu og vender tilbage igen snart, med mere fra altanen på 2.  Der er masser af ting at vise frem og fortælle om endnu, men der skal jo også være lidt tilbage til i morgen ik.. :-)

lørdag den 10. marts 2012

Indkøb til altanen giver smil på læben

 

 

I går kom denne smukke sag med mig hjem. Den er købt her, og jeg kan kun anbefale et besøg.  Butikken er lille bitte, men så meget desto mere fantastisk og indbydende. Det er ikke størrelsen men..  :) 

Jeg glæææder mig til at varmen gør sit til at det bliver skønt at være på altanen, men indtil det sker skal intet og ingen varm sweater forhindre mig i at nyde morgenkaffen derude alligevel.

tirsdag den 6. marts 2012

Mine frø fra Fauerflora / Lines Kolonihave

 

 

 

Line fra kolonihaven FauerFlora, har selv været en blomst over for mig i år. Hun har nemlig doneret frøposer som starthjælp til min nye altan. For det første er jeg selvfølgelig vældigt benovet og superglad over at hun sådan tænker på mig, og for det andet er det simpelthen så fine blomster, jeg har udsigt til at kunne beundre i sommer. Jeg fik lov at vælge fem poser, og har selv valgt lidt ekstra ved siden af, så der er et herligt udvalg nu.

 

Line er kolonihaveejer, og alle frøene er fra hendes egen have. Testet og udvalgt, så der er sikkerhed for at kvaliteten er i orden. Jeg syntes bestemt at I skulle kigger over til hende, hun har en fin hjemmeside med masser af information og billeder OG en webshop. Fristelser med andre ord..

 

Efterhånden har jeg alt i hus, så jeg kan komme igang med at så og forberede planter, men desværre er mit helbred ikke helt godt, så det går ikke så hurtigt som jeg gerne ville. Indtil videre er alt sat frem og gjort klart, og jeg er glad for at det kun er mig der bestemmer, for ingen anden ville sikkert synes om at det halve af stuen nu ligner et udhus. Tagrenovationen gør det nemlig ikke muligt at stå udenfor på altanen endnu, men jeg håber bestemt på at der kan blive en lille planteplads senere hen.

 

Foruden Lines frø ligger der en lille portion fra Isabella’s. Som altid har hun skønne valgmuligheder, men i år syntes jeg ikke helt om alle poserne. Nogle af dem er nemlig uden illustration udenpå, og for en amatør og IKKElatiner, er det svært at huske hvad der er i. Jeg har derfor været inde på hjemmesiden igen, for at kopiere oplysningerne ind på et dokument, og selvom det er let som ingenting irriterer det mig lidt alligevel.

Jeg skal nok senere lave en komplet planteliste, også for min egen skyld ellers kan jeg ikke huske, hvad der er hvad fra år til år, men det kender I nok ik.. :-)

 

Jeg skal heller ikke undvære georginer i år har jeg besluttet, og passende store kummer er indkøbt til formålet. Jeg har erfaret at de udemærket kan klare sig i krukker, men de giver ikke helt så meget, så i år skal den have fuld skrue med pladsen til rødder og vækst. En pakke med pæoner fra Netto og andre småplanter ligger også på bordet. De koster nærmest ingenting, så bliver de ikke til noget gør det ikke så meget.

 

For nu vil jeg bare gribe til stakken af bøger og lade mig undervise og inspirere. Jeg når nok det jeg skal i tide, og der er så meget at beslutte når man begynder forfra. Hvor skal hvad placeres i forhold til lys og vind, hvilke farver skal der være, og skal det hele blandes til en palet af kulører, eller skal det stå i farveorden og grupperet??

 

 

Jojo, at lege med jord og håbe på grønne fingre er skam ingen leg. Det er en sport og kræver minimum en universitetsgrad…. siger nogen. Jeg selv siger bare at det kræver lyst og gåpåmod. Så lærer jeg lidt efter lidt, og har glæden med hele vejen.

lørdag den 3. marts 2012

Fugleliv på altanen.

 

 

 

Morgenkaffen er indtaget udenfor. Med en tyk sweater går det fint, selvom det endnu er køligt på den side af huset. Lige foran huset står et kæmpe træ, og i det kan man med kameraet indfange småfuglene. De pipper så jeg ved de er der, men de er godtnok svære at se uden zoom. På billedet har jeg indrammet en musvit, der ihærdigt er igang med at finde føde. Den er småsur fordi jeg sidder her og bruger min altan, hele vinteren har den og alle dens venner jo haft pladsen for sig selv.

 

Hende her er også vældigt utilfreds:

Hun kan nu godt indstille sig på at surmule fremover, for jeg bestemmer nemlig her gør jeg.

 

I morgen håber jeg at have kræfter nok til at tage på besøg her:

http://www.plantorama.dk/da/articles/plantorama-hiller%C3%B8d-%C3%A5bner-fredag-den-2-marts-kl-1000

http://www.plantorama.dk/da/articles/plantorama-hiller%C3%B8d-%C3%A5bner-fredag-den-2-marts-kl-1000

Der vil garanteret være andre end mig der får den tanke, men nu prøver vi at se om det kan lade sig gøre at få lidt inspiration deroppe. Er det for voldsomt med besøgene, tager vi bare turen som en oplevelse og skyder istedet lidt billeder fra det smukke Hillerød.

 

Jeg har mange planer og drømme, og ikke alle kan blive realiseret i eet hug selvfølgelig, men vigtigt er det i første omgang at få etableret væggen, så klatreplanterne kan finde noget at sno sig omkring. Så det bliver det første jeg vil kigge efter. Det og så altankasser. Jeg har fået nogle, men der mangler lige et par stykker mere, så derfor skal der også tjekkes priser og udvalg på sådan nogle. Uhh jeg er helt boblende over at solen skinner og at foråret er inden for rækkevidde. Mon ikke I er det samme ?  Nå ja forresten, jeg skal også have mig et fuglehus så pipperne kan bo hos mig.

 

Morgenkaffen, solen og de første små bitte beviser på hvad der venter har skudt lørdagen igang her i Brønshøj:

fredag den 2. marts 2012

Første glimt af forår

 

 

 

Det er fredag d. 2 marts, og i lokal-avisen stod i denne uge flg..

Brønshøj-Husum avis:     “  … erantis og vintergækker blomstrer mange steder. På Husum torv står solen op kl. 07.15 og den går ned igen kl.17.41. Dagens længde er 10 timer og 36 min, og i alt er dagen tiltaget med 3 timer og 35 min.”

 

*******************

 

Fredagen blev dagen, hvor jeg rigtigt ku mærke forår i kroppen. Lidt over frokost åbnede jeg døren ud til altanen, og i et par timer fik jeg afløb for trangen til at komme igang med sæsonen.

 

Her er min altan..  De sidste to mdr har jeg været pakket fundstændigt ind i stillads og plastik, fordi vores tag skulle skiftes ud. Uden at overdrive har det været lidt af en udfordring for mig, men det har jeg skrevet en del om på min anden blog, her vil jeg bare nøjes med at konstatere, at JO jeg har været ved at gå kold i trafikken udenfor mine vinduer, og JA jeg har fået en altan, der er mere end almindeligt møget til af savsmuld, rester af asbest ( det har de heldigvis selv fjernet ), rockwool, metalspåner og andet dims og dut fra oven af. Derudover har altanen også været pyntet til jul, og brugt til opbevaring af alt muligt, som jeg ikke lige vidste hvor jeg ellers skulle gøre af. I kender det sikkert… jeg flyttede ind i august, og har man en plads som er rimeligt bar, ja så ryger skæve stole, gamle borde og tomme kasser derhen.

 

I DAG var så dagen, hvor jeg tog fat fra en ende af. En ende er der nemlig også at se på tagrenoveringen, og jeg vil tro der kun er en lille mdt tilbage. 

 

Når man ser på billedet her, ser det faktisk ikke slemt ud. Det er den ene del af de 7 m jeg har til rådighed. Og her:

… kigger man den anden vej.

 

Slemt eller ej, så fik jeg ikke desto mindre fyldt hele tre sorte sække inden solen gik ned igen.  Den ene af mine to grå krukker, hvor min klematis har boet indtil nu, blev endda støvsuget!  Det var ganske enkelt nødvendigt, fordi jeg har fodret småfugle hele vinteren, og der var et tykt lag rester af frø og skaller oven på jorden. De skulle væk, og nemmest var det at suge dem op hihi.

 

Efterhånden som jeg systematisk fik flyttet alt hen i den venstre side, fandt jeg mit lille fuglebad. Det købte jeg sidste år, da jeg endnu boede på krisehjemmet. Der var halv pris hos Isabella’s og så tænkte jeg med optimisme, at det skulle være en gave til min nye altan og dets pipper, bare synd at den logerende duedame IKKE har værer ligeså begejstret som jeg. På kanten sidder to små stenfugle og om det er dem, der har gjort hende gal i skralden eller hvad skal jeg ikke gætte om, men faktum er, at der på gulvet under lag af frø og gran lå mit fuglebad.. i to nydelige dele. Fuglene var gemt under en kurv!   Ja, jeg spørger bare. Hvordan pokker har hun fået dem derhen? Jeg har skældt hende ud flere gange i dag, men hun kurrer bare og flyver over i sit træ igen.  HRMPFF!!!

 

Lettere uskarpt, men stadigt et godt billede af hvordan hele gulvet så ud inden kosten kom hihi.

 

Alt det tørre som solen ramte er nu væk og,

.. snart kan jeg igen se den blå himmel som den skal se ud.. uden tremmer for. Med fly der fragter mennesker til og fra. Hjem og ud.

 

 

Jeg selv er bare ganske tilfreds over ingen steder at skulle. Jeg er lige hvor jeg vil være. På min allerede elskede altan, i min snart også elskede lejlighed ( det tager lidt længere tid, at føle sig hjemme inden døre må jeg erkende ), og med plæner og himmel lige her, når jeg rækker hånden frem.

Og zoomer jeg lidt på linsen, kan jeg se kolonihaverne og kirken, der ligger lige ved siden af.  Jeg er sikker på, at når forår og sommer viser sig, vil udsigten være endnu skønnere.

I samme retning lidt til venstre, kan man se resterne af stilladset på nabohuset. Det er ved at blive fjernet i disse dage.

 

 

 

Når jeg sådan fortæller og viser frem af lettere gråbrune billeder, så er det fordi jeg er så glad for mit nye hjem med en altan, der rummer så mange muligheder. Jeg må bare dele det med jer. Dele solens stråler der ramte min kaffekop, som den stod og holdt mig med selskab på kanten af min egen lille have, eller det der skal være min have i byen.

fredag den 24. februar 2012

Nu genåbner jeg altanbloggen så småt

 

 

Inden længe er altanen igen brugbar, og jeg er begyndt at få kriller i fingrene efter at komme derud og få gjort rent efter vinteren og håndværkerne.  Uhh jeg glæder mig til foråret og har fine planer for den første sæson jeg har derude.

 

Det første skridt tager jeg i morgen, hvor jeg skal hente potter og kasser, som søde bloggere har doneret til mig, for at jeg kan komme igang. Det bliver herligt :)

 

Jeg ønsker alle en dejlig weekend og håber at der måske kommer et par solstråler så alle haveejere kan komme lidt ud og rode i jorden.