Afretning af kanter

Når du har rettet den ene side af brættet af, er det tid til at høvle en af kanterne i vinkel i forhold til den side, som du lige har høvlet flad. Når det er gjort har du skabt de to referenceflader som du skal bruge til al den opmærkning, du skal lave senere. Ved kun at bruge disse to flader sikrer du den størst mulige grad af præcision i dit arbejde.

Når du skal høvle en kant i vinkel skal du igen bruge slethøvlen og rubanken.

The usual suspects

Start med at høvle kanten fri for savspor med slethøvlen. Brug slethøven fordi den er klarer arbejdet hurtigere end rubanken, som tager en relativt tynd spån.

Derefter skal du have gang i rubanken igen. Jeg foretrækker at rette kanter af med en rubank hvor jernet er slebet helt lige. Du kan også bruge et jern som er slebet i en svag bue. Begge dele fungerer fint. Om du vælger det ene eller det andet er en smagssag.

Jeg starter med at høvle midten af kanten lavere end enderne. Jeg starter med at tage en kort spån midt på kanten. Tag derefter længere og længere spåner hen over midten så du udhuler en lille smule kanten over hele længden. Det er dog vigtigt at du ikke høvler de to ender. fortsæt med at udhule kanten indtil rubanken ikke længere kan tage en spån fra midten af kanten.

Her har jeg tegnet et lille mærke i hver ende af kanten. Høvl kanten ned imellem mærkerne, uden at fjerne mærkerne.

Her kan du se sporet hvor spånen ender, når jeg høvler midten af kanten ned.

Når du når det punkt er det tid til at høvle hele vejen på langs. Placer rubanken så brættet er placeret midt på jernet. Brug den ene hånds fingre som et land der sikrer at høvlen ikke glider sidlæns af brættet. Nu skal du høvle på langs af brættet. blive ved med at høvle spåner af kanten indtil du tager en spån, som er lige så lang og lige så bred som kanten af brættet. Når det sker skal du stoppe med at høvle. Den lange spån viser dig at kanten af brættet nu er helt lige - I hvert fald hvis sålen på din rubank er lige.

En spån af samme længde og bredde som kanten af brættet - Den såkaldte "mesterspån". Der er dog intet mesterligt ved den. Den viser bare at din kant er helt lige.

Nu er kanten lige. Den er dog ikke nødvendigvis i vinkel i forhold til fladen. Derfor er det tid til af få vinklen på banen. Læg vinklen an mod den afrettede flade på brættet, så vinklens blad rækker ind over den kant du lige har høvlet. Træk vinklen langs med kanten og se efter lys mellem vinklen og kanten. Oftest vil vinklen vise en lille kile af lys under bladet. Der hvor du kan se lys, er kanten lav. Der hvor der ikke slipper lys igennem, er kanten høj. Efter at have høvlet kanten lige skulle kanten gerne have den samme hældning i hele kantens længde.

En lille smule lys under vinklens blad på højre side af kanten, viser at du endnu ikke er helt i vinkel. Da du har høvlet kanten helt lige, er fejlen dog ensartet hele vejen på langs af kanten. Så nu skal du bare høvle den side lidt ned.

Nu skal du høvle kanten i vinkel. Det er i den forbindelse vigtigt at du høvler spåner af i hele brættets længde. På den måde sikrer du at kanten bliver ved med at være lige. Jeg gør det at jeg placerer kanten af høvlen over den lave side af kanten. Så jernet ikke kan nå den lave side. Så høvler jeg på langs af brættet - hele vejen. Flyt høvlen lidt længere ind på brættet og tag en spån mere. Tjek ofte med vinklen og gentag processen indtil kanten er i vinkel i forhold til den afrettede flade. Når du har lært din rubank at kende kan du ofte gætte dig til hvor mange spåner der cirka skal til at få kanten i vinkel. Når kanten er i vinkel plejer jeg at høvle én gang på langs med høvlens jern placeret centralt p kanten. Det fjerner evt. mærker fra hjørnet af høvljernet.

Jeg vil også opfordre dig til at prøve at gætte på hvor mange spåner der skal tages for at få kanten i vinkel. Det skærper din opmærksomhede på processen og du får en bedre fornemmelse for hvordan din høvl fungerer - og så får du et godt skud dopamin fra din hjerne når du gætter rigtigt.

Rubanken står på kanten, så jernets højre hjørne når omtrent halvvejs ind på brættets kant. Træet høvlens side og mund er placeret over den lave side af kanten. Derfor skærer høvlen kun på brættets venstre kant - altså den side som skal høvles ned for at få kanten i vinkel. 

Nu har du et bræt med én helt flad side og en kant, som er i vinkel. Marker den kant du lige har høvlet, så du ikke glemmer hvor den er.
Disse to afrette kanter er alt hvad du skal bruge for at kunne strege samlinger op. De andre to flader behøver ikke at være helt så præcist afrettede. Så næste skridt i processen er knapt så kompliceret.

Vinklen viser at kanten er i vinkel - Du er nu i mål!

Sæt et mærke på den afrettede kant, så du har styr hvor den er.

Afretning af flader

Den ting som jeg har kæmpet mest med at lære er nok at dimensionere træ med håndværktøj. Med maskiner er det nemt. Over afretteren, gennem tykkelseshøvlen, færdig arbejde.

Med håndværktøj er det en anden sag. Her kræver arbejdet mere opmærksomhed og ikke mindst flere kræfter. Heldigvis har høvle nogle indbyggede "hjælpemidler", som du kan bruge til din fordel.

Jeg vil prøve at beskrive hvordan jeg høvler mine emner i bredde og tykkelse. Det er én metode blandt mange, men det er det der virker for mig lige for tiden.

Beskrivelsen kommer til at strække sig over et par artikler. Det bliver for omfattende at skrive det hele i ét indlæg.

Processen er delt op i følgende punkter:

1. Rette falden af (Høvle fladt)
2. Rette kanten af (Høvle en kant i vinkel i forhold til fladen)
3. Høvle i bredde
4. Høvle til tykkelse
5. (Endetræ)

Vi starter fra toppen.

Rette fladen af
Den første opgave er at rette den ene side af dit bræt af. Det betyder at du skal høvle det fladt. Fladt betyder at der ikke er nogen buler og at brættet er lige. Fladt er vigtigt fordi det er en forudsætning for at du kan lave ordentlige samlinger, som kan holde dit møbel sammen.

Start med træets marvside vendt opad. Brættet buer undertørringen. Jeg starter altid med at høvle toppen af buen.

Jeg starter med at lægge det bræt som jeg skal høvle på høvlbænken med marvsiden opad. Hvis du har en høvlbænk, hvor brættet spændes fast mellem dupper, så spændt brættet så "løst fast" som muligt. Spænder du for hårdt kan det få brættet til at bue opad - når du høvler buen flad og løsner brættet vil det bue den modsatte vej og du kan starte forfra med at rette brættet af igen.

Jeg høvler en svag fordybning midt i brættet på langs. Tjek løbende hvor meget træ du har fjernet - Det gøres let med kanten af høvlen.

Start med slethøvlen. Den tager en relativt tyk spån. Høvl på langs af brættet. Start i midten af brættet og høvl ud til ca. 5mm fra kanterne indtil du har skabt en  meget svag hulhed hele vejen på langs af brættet. Nu er kanterne de højeste punkter og du kan sætte dine retstokke på brættet og se om brættet er "vredet" eller "vindskævt" - Det er det som regel.

To retstokke står på brættet i hver sin ende. I højre side side kan du se en smal lys stribe oven over den forreste retstok. Det er retstokken bagved, som stikker hjørnet op over den forreste. 

Her har jeg høvlet de høje hjørner ned. Derfor er oversiderne af de to retstokke parallelle. Det betyder at brættet nu er fladt. Den bagerste retstok ses som en svag brun linje ovenover den forreste - Jeg beklager at den er lidt svær at se på billedet.

For at fjerne det vrid som er i brættet kan du høvle med rubanken fra det ene høje hjørne til det andet. Ideen er at høvle hele brættet ned i højde med de lave hjørner. Fortsæt med rubanken indtil den tager en lang sammenhængende spån fra det ene hjørne til at andet. Når det sker er brættet lige. Tjek brættet igen med retstokkene, måske har du taget lidt for meget af - Det har jeg ofte.

Når brættet ikke længere er vredet høvler jeg på langs af brættet med rubanken. Den skal tage spåner i hele brættets længde. Start i den ene side og lad strøgene overlappe halvt, mens du arbejder dig fra den ene side af brætte til den anden. Fortsæt indtil spånerne er i fuld bredde og lige så lange som brættet.

Her kan du se brættet efter at jeg har høvlet det fladt med rubanken. Nu er der kun meget lidt lys, som slipper mellem kanten af høvlen og overfladen af brættet. Det betyder at brættet er fladt.

Du kan pudshøvle overfladen, hvis den skal være ekstra pæn, men jeg synes ofte at overfladen fra rubanken er rigeligt fin.

Sæt et mærke på den flade du lige har rettet af, så du senere kan se at dette er brættets fladeste siden.

"Grisehalen" betyder at denne side af brættet er fladt.

Fladen kan også høvles fladt kun med slethøvlen. Overfladen vil dog være noget grovere og have tydelige spor fra høvlen. Den kan dog sagtens bruges alligevel. Det kan fx være på indersiden af møbler, hvor overfladen ikke er synlig. Fx indersiden af en dragkiste eller lignende. Hvis du kun bruger slethøvlen, skal du dog være opmærksom på ikke at komme til at udhule brættet. Slethøvlens korte sål forhindrer nemlig ikke høvlen i at grave sig lidt ned i brættet. Derfor skal du tjekke lidt oftere med et stykke træ, som er høvlet helt lige.

Næste skrift er at rette kanten af i forhold til den flade du lige har lavet.

En velsleben rubank efterlader en overflade, som ikke kræver yderligere forbedring. Lad bare pudshøvlen blive i skabet.

Værktøj til fladt og lige

Jeg har tænkt mig at skrive et par indlæg om at dimensionere træ med håndværktøj. Altså hvordan man høvler et bræt fladt, høvler kanterne i vinkel og brættet i tykkelse. Jeg kommer til at skrive et indlæg om hver enkelt trin i processen. Først vil jeg dog lige præsentere værktøjet.

For at høvle brædder flade og i tykkelse og bredde er der tre værktøjer, som du skal bruge. En slethøvl, en rubank og en rammesav.

Slethøvlen
Slethøvlen tager tykke spåner og fjerner træ hurtigt. Det kræver opmærksomhed at bruge den, for den kan hurtigt æde sig igennem mere træ end du havde tænkt dig. Vær opmærksom på hvor de høje punkter på brættet er og sørg for kun at høvle der. Stop når de er i niveau med resten af overfladen. Jernet skal slibes i en bue, så det kan tage en spån på ca. 1 mm. Du kan dog justere tykkelsen på spånerne ved at skubbe jernet frem eller ved at trække det længere op i høvlen. Stil tykkelsen efter hvor du kan skubbe høvlen uden at du bliver alt for træt. I fyrretræ kan du tage en tyk spån i eg, mærker man hurtigt at det er en fordel at tage en tyndere spån.



Slethøvlen - En kort høvl med et ca. 5 cm bredt jern. Jernet er slebet buet, så spånen bliver tykkest på midten og tynd i siderne.

Rubanken
Rubanken følger op efter slethøvlen. Den tager en tyndere, men bredere spån. Det vigtigste ved rubanken er dog at den er lang og bred. Sålen hjælper dig med at sikre at flader og kanter bliver lige. Den er en håndholdt afretter. Den lange sål sørger for at høvlen kun høvler toppene af de højeste punkter på brættet. Rubankens jern kan slibes på to måder. Jernet slibes med en svag bue, hvis du skal bruge den til af rette flader af med. Kanter er dog nemmere at rette af hvis jernet er slebet helt lige. Hvis du kun har én rubank, vil jeg anbefale at du har to jern til den.



Rubanken - Som regel ca. 60 cm lang og med et jern på ca. 7,5 cm bredde. Spånen er relativt tynd, men den skal dog kunne tage en relativt tyk spån.

Rammesaven
Brædder som er for brede skal gøres smallere. Hvis de kun er lidt for brede kan de høvles i den korrekte bredde, men hvis der er mere end en halv centimeter der skal fjernes, kan det være hurtigere at save. Her kommer rammesaven i spil. Jeg bruger selv en retfilet rammesav med temmelig store tænder. Min sav er også temmelig lang - bladet er ca. 80 cm langt. Længden er en fordel fordi du saver længere for hvert skub med saven, end man kan med en kort sav. Fordelen ved at save er også at det afsavede stykke ofte kan gemmes og bruges til noget andet.



Rammesaven - Til savning på langs er det en fordel at have en lang sav med store retfilede tænder. Min sav er ca. 80 cm lang og har 5½ tand pr. tomme.

Disse tre værktøjer er uden tvivl dem der arbejder hårdest i mit værksted. De gør alt det grove indledende arbejde. Det er værktøj, som kræver at du bruger din krop og dine kræfter. Derfor er det også vigtigt at det er værktøj, som du ikke går på kompromis med. Jernene skal være skarpe, tænderne på saven filede og høvlenes såler skal være flade og lige. høvlenes såler og savens blad kan smøres med lidt paraffin så de glider nemmere og du kan spare lidt på kræfterne.

Du skal også bruge et par vindstokke. Det er to stykker træ med parallelle sider, som lægges på den høvlede flade for at tjekke om den er vindskæv eller vredet.

En vinkel er også uundværlig,, når du skal tjekke om en høvlet kant er i vinkel. Jeg foretrækker selv en lille vinkel med et blad på ca. 15 cm. Den størrelse er ikke så tung er derfor er den lidt nemmere at håndtere på kanten af et bræt.

En vinkel skal være præcist - Men ikke mere præcis end at du sagtens selv kan lave en.  

Når du har værktøjet er det eneste du mangler bare lidt øvelse i at bruge det. Det er ikke svært at høvle træ i tykkelse med håndværktøj. Det er dog en proces, som kræver at du er opmærksom og tjekker resultaterne undervejs. Til gengæld går det hurtigt når du kan det.