Omelet af påskeæg

Endnu et par æglæggere har fundet vej til matriklen. 

Lad mig præsentere:  Tante Grøn og Sirius Black

De er såkaldte "grønlæggere" - og hvorfor nu det? 

Fordi de lægger de fineste, pastelgrønne æg. Næsten samme farve som de sukkerovertrukne marcipanpåskeæg...

Fordi de lægger grønne æg, skulle de "selvfølgelig" hedde noget med grøn...  Altså blev Tante Grøn udtænkt, mens vi sad i bilen på vej for at hente de bestilte hønniker.  Det andet "grønne" navn var straks en større udfordring...  (HULKEN er måske ikke så høneagtigt...)  En udfordring, som dog straks forsvandt, da vi så den smukke sorte farve på den ene høne.  Sirius Black er en af yndlingsfigurerne fra Harry Potter, så selvfølgelig...

De er vokset en del siden vi fik dem. Der er kommet mere farve og størrelse på kammen, og de er efterhånden faldet til, selv om de stadig er "de små" i hønsegården - og ind imellem behandles temmelig hårdhændet af de gamle, sure madammer.

Til gengæld har de stort set hele hønsegården for sig selv. "De store" foretrækker nemlig at tilbringe tiden i Fun Parken...  det store indhegnede stykke have, som ligger på den anden side af hønsehuset, og som de stort set har ribbet for alt grønt siden indvielsen...

  ... når Gemalen da ikke forbarmer sig over dem og lukker dem ud, så de kan rende frit rundt i haven, skrabe i ukrudtet, tømme bedene for bunddækkende bark, spise solbærrene, skide på græsplænen og skræmme livet af kattene...  eller stikke af igennem hækken ind til naboen, som åbenbart har grønnere græs...

Og nej... jeg er skam slet ikke imod den løsning... 

Synes også det er vildt hyggeligt at rende rundt med lommelygte i naboernes haver og lede efter en brun høne mellem kl. 22 og 23... 
Ikke spor lusket overhovedet... 
For så at måtte opgive at finde krapylet... sove uroligt om natten... frygte det værste... for så næste morgen at finde ud af, at den s.... høne slet ikke var væk, men havde gemt sig et eller andet sted inde i hønsehuset...

Det er SÅ HYGGELIGT med fritgående høns...

... så længe de er bag hegn.

;o)

Hønsemor af hankøn

Hvem siger, at det kun er kvinder, der kan være hønsemødre?

Og hvad er der lige "galt" med dette billede?

"Nogen" har lavet en lille - endnu ikke permanent - trådindhegning, så Poulet Putz, Søren Pind, Doofenschmirtz og Mimi kan komme ud og spise al min oregano og støvbade under solbærbuskene. Det var jo søøøøøønd, at de skulle nøjes med at få afklippet græs bragt ind i hønsegården...

Nu har vi så haven fuld af hønserumper - på vej igennem hækken. For der er sikkert noget mere spændende på den anden side...

"Hey!  Lad være med at glo på min hønserumpe!"

Lige i øjeblikket har de derfor adgang til dette grønne område. Gad vide, hvor længe det bliver ved med at være grønt?

Og gad vide, hvor lang tid der går før de andre følger udbryderhønen Poulet Putz over indhegningen?  Hun har luret, at der er grønnere grøntsager på den anden side af hegnet...

;o)

Æg gået i kage

Hønsedamerne lægger nu et æg hver næsten hver eneste dag. Eneste undtagelse er "Søren Pind", som har præsteret et par vindæg (æg uden skal) og så lidt småskidt ud i et par dage. Han Hun har det dog fint igen, men der var et par dage, hvor vi var bange for, at det skulle ende med øksen. Lidende dyr skal vi ikke have noget af i vores hønsegård.

Med 4 æg hver dag... så drukner vi nærmest i æg ind imellem. De første mange, mange æg blev brugt til "tak-for-hjælpen-med-at-flytte-det-tunge-hønsehus"-gaver og til lagkagebunde og andre kager til festen - men den sidste uges tid har vi ikke rigtigt kunnet følge med. Det ene hårdkogte æg Andreas får med i madpakken batter ligesom ikke noget i den sammenhæng.

Der er naboer nok, der vil aftage, men i går fik de nu ikke nogen æg. Vi knækkede nemlig en hel uges æghøst i et par skåle, blandede grønt i den ene (voksenskålen) - og lavede æggekage.
Med bacontern, purløg fra haven og store, saftige stilktomater i skiver. Og med groft rugbrød til...

MUMS!  (Og så ikke et ord om kolesterol og lignende, tak!) 
Det er faktisk flere år siden vi har spist æggekage. Hvis man lige skal smutte ud og købe 20 øko-æg bliver man jo nærmest ruineret...  Her føles det som gratis glæder, selv om det selvfølgelig koster en lille smule at fodre hønsene.

De små damer hygger sig fortsat i hønsegården. De vil dog meget, meget gerne ud, og de har totalt mistet respekten for de tobenede, så ind imellem kan man se Frau Putz eller Gemalen rende rundt ude i haven på jagt efter en græs-syg høne... 
De er ude af hønsegården på et splitsekund - og kan være ganske svære at lokke ind igen.  Med mindre man kommer med en skål med ris eller pasta - eller resterne af en halvspist burger. Så ser de til gengæld ud som om de ikke har fået mad i flere uger...

:o)

Hestefold eller fårehold i baghaven

Så er den bygget færdig. Indhegningen i vores baghave. Som jeg indrømmer ligner en fold til dyrehold. 

Det lykkedes os da også næsten (!) at overbevise Emilie om, at hendes elskede hest "Ingar" skulle bo der - og ellers kunne der da sagtens bo et par Spælsaufår...

Men det er jo i virkeligheden vores køkkenhave, der endelig er blevet indhegnet.
12 stolper er blevet gravet ned i en dybde af 60 cm - igennem et tykt lag ler! - og jeg har knoklet med at sætte sten rundt langs kanten.
De er pinedød tunge sådan nogle 20 x 40 betonfliser, når man skal have dem op og ned et par gange hver og rette dem af med grus og hvad har vi...   Varmt var det også, for de blev sat dengang det var sommerligt...  Pyyh!

Efterfølgende har vi monteret planker på stolperne. Tanken var oprindeligt, at der skulle sættes hønsehegn op også, så vi kan have vores grøntsager i fred for de fritgående høns.



De fritgående høns bliver dog ikke helt fritgående alligevel. De er nemlig temmeligt gode til at flyve - og skide - og det ender med, at de i stedet får bragt alt det grønne ind i hønsegården. 
Påkørte høns, høns i nabohaverne og hønselort overalt er ikke en del af drømmen om æg fra glade havehøns...
Delvist fritgående høns kan heller ikke lade sig gøre, har vi ladet os fortælle. Høns, der en gang har fået lov til at fise rundt i nabolaget, bliver frustrerede, når de igen bliver lukket inde i en hønsegård - og frustrerede høns vil vi jo helst ikke have.

De små pyller forsøger ihærdigt at stikke af, hver eneste gang lågen bliver åbnet - og sender nogle hvasse blikke mod det irriterende menneske, der holder dem tilbage. Indtil videre er det lykkedes for os at genne dem ind igen, meeeeen...  en dag lykkes Søren Pind sikkert med sit udbryderforsøg, og så har vi misæren...

Nå, men køkkenhaven skal altså ikke hegnes ind med hønsetråd alligevel - men lidt maling på træværket skal der jo til, så det står på to-do-listen, sammen med den der fine, mosaikbelagte sti... 

Men først til det vigtigste.  Resten af jorden skal graves igennem (py-yh), kultiveres og renses for rødder - og så skal der såes. Sæsonen starter lidt sent i år, men mon ikke vi kan nå at høste lidt gulerødder, ærter og rødbeder og en hel masse salat alligevel.

Parasol?  Jamen selvfølgelig har vi da en parasol i køkkenhaven! Til de stakkels små sol-slatne jordbærplanter...

:o)

Mit næste strikkeprojekt...?

Forleden var vi til pinsefrokost hos Svigermekanikken. Med en vis mængde dramatik, forresten, for der blev varslet med sirener, mens vi var på vej mod det nærliggende udkigspunkt,for at se nærmere på den røgsøjle, vi havde observeret fra haven.  Heldigvis gjaldt varslingen ikke vores område, så vi kunne trygt indtage kaffen udendørs.

Tilbage til strikken...  for Gemalen sad og bladrede i en bunke gamle Anders And blade - og pludselig kommer han med et skævt smil og stikker mig et blad i hånden...

Det giver ligesom en helt ny betydning til udtrykket Hønsestrik, ik'?

;o)

Der var et, der var to, der var tre...

Det er med en vis beklagelse, at jeg må konstatere, at Frau Putz' helt personlige høne, Poulet Putz, indtil videre er den eneste høne i flokken, der ikke har præsteret et æg.

Lørdag fik vi et æg. Søndag fik vi to...

... og i dag har vi fået hele tre æg leveret af vores små æglæggere.  (De sidste blev dog ikke foreviget, for det ender jo med, at jeg bliver stemplet som "hende den underlige der billederspammer med æg"...)
Seks æg fra 4 høns, der kun lige er blevet gamle nok til at begynde med den slags... 

Hvis gavmildheden gentager sig i morgen, har jeg lovet spejlæg til aftensmad. 

Det er faktisk meget sjovt at opleve, hvor forskellige høns er, når de lægger æg. Søren Pind og Doofenschmirtz går ind i huset, hopper op i redekassen, bliver der et stykke tid, og når de rejser sig igen, ligger der et æg i høet. 
Mimi derimod bringer minder tilbage fra den periode, hvor jeg havde min daglige gang på fødegangen, og blev vidne til nogle af de kvinder, der oplever den indre urkvinde komme frem i forbindelse med deres fødsel.
Mimi må være en urhøne, for hun LARMER. Hun larmer længe, mens hun sidder på kanten af redekassen (presseveer?). Hun larmer gentagne gange i løbet af formiddagen - uden synligt resultat - og når hun endelig lægger sit æg, råber hun sin triumf ud for verden. 

Gad vide, om Poulet Putz også er en urhøne? 

:o)

Dagens dessert

... var et kvart æg til hver. For vi skulle jo alle sammen smage resultatet af "Søren Pinds" anstrengelser.  Han Hun er endvidere blevet rost højlydt hele dagen. Dygtig høne.

Det var godtnok et æg i str. XS - men det blev alligevel kogt efter alle kunstens regler, kølet af, pillet og skåret i fire dele.

Emilie var meget spændt på blommens farve, for de her høns har jo spist alt græsset inde i hønsegården, og alt det vi har smidt ind til dem efterfølgende - og meget grønt skulle give meget gule blommer.

Som det ses på billedet var det da også en meget fin mørkegul blomme, der er præsteret.  Her fotograferet sammen med en pakke "smør", så I kan se farveforskellen.

Sikke meget skæg

Man får ud af et æg

;o)

BREAKING NEWS !

Boooooork!

Det er sjovt nok ikke meget de siger, de små hønsedamer, der er flyttet ind på matriklen. Måske kommer det med alderen, ligesom æggene.
Indtil videre hygger de sig blot i hønsehus og -gård. De bruger det meste af dagen på at spise, og har snart spist sig igennem alt det græs, der gror i hønsegården. Skvalderkålen er også forsvundet. Dygtige damer!  Alt muligt grønt er forsvundet som dug for solen. Bare ikke broccoli. Måske er det alligevel for sundt?  

Efterhånden som de falder til bliver de mere og mere nysgerrige, og tilbringer mere og mere tid udendørs.
For en lille flok nysgerrige høns er der også nok at kigge på fra hønsegården. Der er næsten hele tiden nogle af de tobenede, der kommer forbi. Både dem der bor i huset og som kommer med maden - og en hel masse andre, som nysgerrigt stopper op på fortovet eller endda kommer helt ind i haven og hilser på. 
Der er også nogle firbenede, der kigger forbi. De firbenede, der bor i huset, er ikke specielt interesserede - og måske en lille smule skræmte. Nogle af de firbenede, der kommer forbi ude på fortovet trækker ganske meget i deres snor for at komme helt tæt på. Et par af dem havde uheldigvis ikke fået snor på (!).     Godt det ikke var fritgående høns... 

Efterhånden som tiden går, bliver vi bedre og bedre til at se forskel på de fire brune høns. Der er forskel, men det er lettest at genkende hønsene, når de allesammen er til stede, fordi forskellene så træder tydeligere frem.

Lad mig præsentere: 

Søren Pind.  Navngivet af Gemalen. Da den som den første indtog den siddepind, Gemalen havde snedkereret... ja så skulle den jo hedder noget med "Pind"...  Så... Søren Pind... den mørkeste høne i hønsegården. Han Hun har hvide vingespidser.   (Prøv du lige at huske at kalde "Søren Pind" for hun!) 

I forgrunden af dette billede ses Doofenschmirtz - hønen som Andreas har opkaldt efter ham her fra Disneys "Phineas and Ferb":



  

Hønen Doofenschmirtz er næsten lige så mørk som Søren Pind, men har brune vinger - og hvide pletter i panden.  (Og kommer også let til at hedde "han", ligesom Søren Pind...)



Poulet Putz  (Ikke at forveksle med Paul Potts!)  - Hønen med de fine, hvide halefjer.  Frau Putz' helt egen høne - til venstre i billedet.  Her fotograferet sammen med Mimi, hønsegårdens lyseste høne.  Mimi er hønsedamens helt egen høne.

Hønsedamen?   Det er selvfølgelig hende her - i gang med noget af det mindre sjove ved hønsehold... 

 I weekenden begyndte hønsene at støvbade i hønsegården, hvilket vi ser som et tegn på, at de efterhånden er helt trygge ved stedet. 

Det bliver også sværere og sværere at komme ind i hønsegården, for der er et par stykker, der allerede har mod på at udforske verden udenfor lågen.  Eller måske er det bare fordi græsset er grønnere på den anden side?

Hver aften bliver de "lagt i seng" - og hver morgen bliver man mødt af nogle muntert "bok-bok-boork"-ende høns, når man kommer for at lukke dem ud i hønsegården igen.  Det er meget, meget hyggeligt.

Og nøøj, hvor bliver det hyggeligt at sætte tænderne i det første spejlæg af egen produktion.

:o)



Forårssol

Det der sprøde sollys som rammer de spirende sommerplanter...  Det lokker mig i dag til at tilbringe dagen udendørs med en excentersliber i hånden.
Legehuset Hønsehuset skal slibes ned før et nyt lag maling - og i dag er vejret ikke en undskyldning.

Gad vide, om jeg kan løfte armene, når vi rammer aftensmadstid?

Det' pinedød hårdt at holde fri...

... i hvert fald når man tilbringer fridagene med en spade i hånden eller på anden vis er i gang med at bygge et hjem til de 4 nye familiemedlemmer, som forhåbentlig snart skraber og klukker (og lægger æg) i familien Putz' have.  Årets store projekt i haven.

For ganske kort tid siden så der sådan ud i haven...  Et legehus og en sandkasse...

Nu er der blot efterladt lidt rod i det hjørne.   Planen er at plante nogle træer med skyggetålende planter under, så vi kan få en lille lund.

I den anden ende af haven groede et meget skævt blommetræ i skyggen af æbletræet...  og hindbærrene havde overtaget det smårådne højbed...

Men nu er blommetræet fældet og hindbærrene flyttet...
... og legehuset er takket være hjælp fra 4 stærke mænd flyttet og på vej til at blive konverteret til hønsehus...

... og en hønsegård skyder op. Omkrandset af fliser gravet ned på højkant, så en evt. ræv på gennemrejse ikke sådan lige kan grave sig vej ind til de lækre pyller...

Til gengæld har mine arme og min ryg endnu ikke helt vænnet sig til have- og gravearbejde, så det er vist meget godt, at vi får påskegæster i morgen.

:o)