Viser opslag med etiketten akrylmaleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten akrylmaleri. Vis alle opslag

mandag den 14. marts 2016

FERIE/MALERKURSUS PÅ LILLE GRÆSK Ø?

Så er det ved at være tid, at planlægge, hvis ønsket om kombineret ferie og malerkursus skal gå i opfyldelse.
Læs om mit - og de andre - kurser her på De Græske Feriekursers hjemmeside.
Kom som du er – og tag gerne ægtefælle, ven eller veninde med. Kurset kræver ikke erfaring udi malerkunst, blot lysten og glæden.







tirsdag den 6. oktober 2015

Om malerkurset på den fantastiske ø i Middelhavet

I skal nu få et lille indblik i malerkurset jeg netop har undervist på. Det foregik hos De Græske Feriekurser på den skønneste lille ø i det græske Middelhav. Folegandros er en 12 km lang, bjergrig ø nord for Santorini. Øen har én by Chora (uden biler), en lille havne(by) og en landsby ude i den anden ende - det er som at komme 100 år tilbage i tiden, på den gode måde. Fred og ro og meget, meget smukt. Balsam for sjælen.

Jeg tror jeg vil lade billeder med tekst tale for sig selv, og ikke skrive så meget andet, end at min tilgang til maleriet er abstrakt og at det skal være sjovt og legende. Det værste der kan ske, er at man maler lærredet over igen :-)
Hotel Ampelos, hvor vi boede og malede. Stedet består af 10 stk 2-3 personers studios arrangeret som i en arena om en lille pool - meget, meget hyggeligt og intimt.
Der er flere små kroge, hvor man kan opholde sig og male lidt i fred, eller i skygge.
Den gamle gedestald er reception
Udsigt over den eneste by Chora med kirken/klosteret Panagia i baggrunden.
Hvert værelse har egen lille veranda eller altan.
Anne Papadopoulo, som har kurserne sammen med hendes mand Fotis.
Fotis i hans lille smykke workshop og butik
Jane og Anne Grete med bundmaleri
Anne Grete og Connie "ude bagved" på solnedgangs-gærdet
Elin tegner med oliepastel
De allestedsnærværende katte blandede sig også i maleriet
Inger er i gang med indtryk fra byen. Billedet endte med at der bliver hængt en gren af sart rosa peber på.
Tina og Helle hygger sig på verandaen
Inger maler i solen
Elin og Bjørg på deres veranda
Jeg instruerer og giver en lille opgave
Lærredet, hvor alle satte deres tiloversblevne farver på - det har set meget forskelligt ud henad vejen :-)
èn af opgaverne, hvor eleverne fik til opgave at male deres lærred sort all-over, og så selv skabe lys ved hjælp af farver og spartel
Et andet af de sorte - en metode, som flere af kursisterne godt kunne lide.
De allestedsnærværende figenkaktus'er foreviget i oliepastel
Helle havde aldrig malet før, og var kun med på kurset 2-3 dage - se her, hvad hun alligevel fik ud af det!!
En abstrakt og ekspressiv udgave af byen og fjeldene
Morbærtræet på ét af torvene - her holder jeg mega-meget af at sidde og bare slappe af, lytte til byens dæmpede liv og nyde en kop kaffe eller lidt frokost. Du skal ikke andet end at VÆRE. Dét kan jeg lide!
View over den forrevne nordkyst. På havet er katamaranfærgen på vej mod Athen (Piræus)
Bevæger man sig ud af vejen mod landsbyen møder man geder, æsler og bondemænd - ikke så meget andet. 
Katten Ampelos - en af killingerne fra sidste år - nu herre på Ampelos, snuser til en lille tilløben killing, om i øvrigt blev min nye ven...
Den sødeste ven...
...forevigede jeg en af de sidste dage. Et evigt minde om en dejlig kat og en dejlig tid på øen.
Tak for at du holdt ud så længe – det var mange billeder ud af de mange jeg har taget. Hvad der ikke fremgår er, at eftermiddagene er på egen hånd, og der er mange dejlige strande og vandreture.
Det skal opleves selv - skulle du have lyst og mod på at deltage næste år, sker det fra d. 13.-25. september. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål - mailadresse i min profil. Eller læs mere på Greecepainting.com

tirsdag den 20. januar 2015

Arbejdslejr, isbjørne og tyk mave

Styrketræning, konditionstræning, stabilitetstræning, bassintræning, udspændingsøvelser, øvelser for fødder, stavgang, ergoterapi, fysioterapi, undervisning, samtaler om tackling af smerter, mindfulness… Jeg skal også nå at spise, sove og også helst ud og have frisk luft hver dag. Nogen kalder det rekreation- og genoptræningsophold. Jeg kalder det ARBEJDSLEJR!!

(Billede fra Google Maps)
Arbejdslejren har til huse i dette smukke hus - kaldet SANO. Jeg har selv valgt, at tage et 3 ugers ophold her for at få bedret min fysik - ryggen driller stadig og hvis ikke jeg gør noget mere radikalt, bliver det aldrig bedre.
Det er hårdt. Ikke mindst at erkende, at problemet med min ryg, ikke skal ses i lyset af en mekanisk apparatfejlsmodel, men at det er noooget mere komplekst. Men også meget lærerigt og brugbart.

Stedet er rigtig dejligt med meget søde og professionelle mennesker. Og ind imellem støder jeg på den yngste trolleunge, for det er her hun arbejder. Så hyggeligt. På billedet herunder ligger jeg i opholdsstuen med en kold pakning på skulderen.


I haven kommer rådyrene og fouragerer…


… skoven ligger lige ved siden af…


I går blev jeg introduceret til stavgang, og hold da op, hvor er det lige mig. Så i dag tog jeg en tur på 1 1/2 time derude – 6 km – trods slud og sne. Pragtfuldt!


Mobilen var med og kameraet fangede lidt… bl.a. en selfie :-)


Den anden dag stod jeg og ventede på bussen og fik pludselig øje på en blomst! Her midt i januar?


Og på turen i dag fandt jeg denne lille erantis i sneen.


Jeg har fri i weekenderne, og denne weekend fik jeg malet dette maleri til yngsten og svigersønnen. De trængte til lidt nyt over spisebordet. Ingen malergrej, men så gik jeg til det største supermarked i nærheden, og de havde heldigvis akrylmaling – og dårlige pensler, men det gik.


For at matche den kobbermalede lampe over bordet, fik maleriet en stribe kobber.


Og svigersønnen lavede mad til svigermor, mens hun malede :-)

Den ældste trolleunge snorkler rundt i Suluhavet nord for Borneo og sendte dette billede hjem.
Nej, hun er ikke bare for tyk :-) Nu kan man faktisk se, at hun venter sig.


torsdag den 2. oktober 2014

Hvad skete der lige hér?

Hvad skete der lige her? 

Fra dét her...

… og dét her…

… og dét her…

…til dét her…

… og dette…

… samt dette?

Nåh jo, jeg rejste 5.770 km mod nord!! 
Og fra 28 graders varme, til minus 2 graders kulde. 
 Og skiftede 12 dages veloverstået malerundervisning ud med glasmageriet. 

Skønt at være ude, men også skønt at være hjemme og igang med glasset igen.