Herhjemme sker der noget! Vi rykker rundt, river ned, maler og laver nyt. Her i første omgang er det "lille"pigens værelse I får at se. Altså det er nu det samme rum, men der er blevet rykket rundt, malet og kommet nogle nye møbler og lamper til imens andre er flyttet ud og noget af legetøjet taget væk.
Billedet herunder rummer en del af de nye ting; lamper med stofledning fra REL, som jeg købte for ca. 1 år siden på et lagersalg. Det gamle karlekammerskab købt på dba.dk og rummer nu kurve med alt hendes legetøj, perler og spil. Skrivebordet som vi fik foræret af et vennepar (behøver jeg siger, hvor ovenud lykkelig jeg var...) og stofranken svingede jeg idag.
Over hendes seng hænger et broderet Europakort som jeg engang købte at SeCloe inden hun flyttede fra Sjælland. Det har "lille"pigen egentlig haft hængende længe, men jeg synes det er SÅ fint, at det godt kunne tåle lidt mere omtale. Der er kommet ekstra puder til og et tv.
Her er det så, ih altså tænk at man kan være så heldig bare sådan at få foræret denne smuksak. Oprindelig var bordet (eller hvad man kalder det) hvidt med påmalede blomster flere steder. "Lille"pigen så selvfølgelig blomsterne og synes de var SÅ fine, at jeg ikke nænnede at male dem alle over, så én har fået lov at blive på bordklappen, ellers er resten blevet malet lysegult pånær greb og ben som er hvide.
Skamlen som står foran er oprindelig en pink sag fra Netto, som jeg har malet lys mintblå og givet en blød hætte af retrostof med skumfyld.
Lidt detaljer... bare for hyggens skyld..