Sommer i Lake District

Det er tid at tage hul på nogle billeder fra en rejse til Lake District i det nordvestlige England. Lige nu trænger jeg til at mindes disse flotte landskaber og de milde sommerlige tilstande.

Vi slog os ned i Windermere ved den største sø, Lake Windermere, i dette grønne, bakkede hjørne af vores store nabo mod vest.

På det mest trafikerede sted i Windermere by havde man plantet et egetræ, hvilket for så vidt var en god idé, men når man ser træet sammen med Johns fødder, så undrer man sig alligevel over at der ikke kunne findes et lidt større eksemplar - af træer altså. Det er svært at forestille sig et træ i denne størrelse kan nå at vokse op inden nogen har trampet på det, og måske er det simpelthen et udslag af den berømte engelske humor.

De små snoede veje med stengærder på begge sider var en udfordring her i Lake District, og man håbede bare på ikke at møde alt for mange campingvogne og lastbiler, men smukt var der jo - 

- og søer var der i sagens natur nok af.

Vi besøgte Brantwood ved Coniston Water, et hjem for John Ruskin som var maler, filosof, poet og lærer og tilknyttet prærafaelitterne ligesom f.eks. William Morris, som jeg skrev lidt om i starten af sommeren i forbindelse med en udstilling på Nivågård.

Der var nok at se på i huset - bl.a. et par dejlige akvareller af Turner - og en mængde anden kunst og kunsthåndværk, som Ruskin havde samlet gennem et helt liv.

Selvfølgelig også nogle af hans egne værker. Studier af naturen som han brugte som underviser i tegning og akvarel.

Må lige vise jer hvor kunstnerisk fliser og spejle kan tage sig ud på et ganske almindeligt toilet i et ikke helt almindeligt kunstnerhjem.

Men egentlig kiggede vi mest på de mange haver som Ruskin havde fået anlagt op ad bakken. Hvis vi havde så stejle skråninger i vores have ville jeg elske en sladrebænk som denne. En halvcirkel bygget ind i terrænet med de allestedsnærværende grå sten, som de har så rigeligt af i Storbritannien.

Her var moshaven, og bihaven, staudehaver og køkkenhaver, bregnehave og skovhave og de forskellige haverum klatrede op og ned på begge sider af huset med udsigt over søen nedenunder.

Tilbage på landevejen igen, hvor Digitalis og frodige bregner stod flot langs stengærder.

En sejltur på Ullswater i blandet sommervejr gav også mange indtryk. Den gamle åbne båd var helt hyggelig.

 

Sidste aften i Windermere gik vi op på udsigtspunktet Orrest Head og fik dette fine kig ud over søen -

- og dagen efter kørte vi væk fra de snørklede småveje og tog motorvejen nordpå mod Skotland. 

   Det var dejlige dage i Lake District med mange skønne land- og vandskaber og mange spændende steder, hvor berømte kulturpersonligheder havde haft deres gang i tidens løb. 

Jeg vender nok tilbage med flere billeder fra en dejlig rejse.

Julehygge

Udenfor blæser en skrap kuling og regnen pisker mod ruderne, mens Danmark og Norge spiller en nervepirrende håndboldkamp på mit fjernsyn. Jeg tør næsten ikke kigge, så jeg har vendt mig mod bloggen hvor lidt julestemning nu sniger sig ind for alvor. - Det er jo ikke havevejr!

Jeg hygger mig med at pynte op til jul, men i år er jeg gået all in med adventskransen. Her er flere slags grønt, visne bøge- og perikonblade, halve kvæder og små gyldne kugler.

Traditionen tro består julepynten foreløbig kun af mobiler med alverdens småting. Jeg har lavet lidt ekstra juleklip i år da vi fik fingre i nogle vældig store troldpil på genbrugspladsen.

De store grene og de mange ting som svæver over os giver en god stemning og så er de ikke i vejen for det almindelige hverdagsliv. 

Her ved spejlet behøver arrangementet ikke være så voldsomt, for her fordobles virkningen helt automatisk.

Jo, vi hygger os og i aften tænder vi to adventslys.

Vinterstilhed i kolonihaven

Roen har sænket sig over kolonihaven for i år, og vi nøjes med at kigge ind engang imellem for at se om det hele stadig står som det skal. I weekendens flotte vejr knasede grusgangene under sålerne, og rimfrosten lyste op på alle blade og blomsterstande.

Blyroden er færdig nu, men ikke færdig med at se godt ud. De gyldne blade pynter mellem timian og lammeøre.

En solstråle oplyser den egebladede hortensia.

Stadig knald på benved. Jeg har høstet nogle frø, som kan sås i vores anden have, hvor der er plads til mange flere fine buske.

Chrysantemum er stadig i blomst, og har fyldt vaserne derhjemme hele november måned.

Vi var de eneste i kolonien i dag og nød den vinterlige stilhed, mens vi fjernede de værste bunker af visne blade, stauder og asparges.

Det bedste er dog at græsset jeg såede i oktober er kommet op trods kolde nætter. Nu er der etableret et tyndt grundlag for næste års terrasse-plæne, og det er jeg godt tilfreds med.

December

Denne måned kan næsten bare blive lysere end den forrige, for sikken en grå november vi har været igennem. Lige bortset fra den sidste dag, som bød på dejligt koldt og klart solskin.

 Den tyrkiske hassel har sat rakler, så nu er der håb om lidt nødder næste år.

Ærtecypressen (som fejlagtigt kaldes blød ene) har strakt sig i vejret ovenpå angrebet fra en fejende buk og har næsten fået samme størrelse som da jeg plantede den.

Og det visne Hakonegræs er sluppet ud af sin potte og har fundet sig en god plads på kanten af terrassen hvor jeg vil nyde den fremover.

Små paradisæbler på Professor Sprenger og Freja skinner i solen.

Og her til morgen omkring solopgang er det Golden Henry som stråler om kap med juletræskæden.

Decembers mange små lys - både levende og elektriske - skal nok holde os gående frem mod solhverv, og i hvert fald virke opmuntrende ovenpå en mørk, mild og udflydende november.