Geografiske fagdata i GeoDanmark (GeoFA)

GeoFA er en frivillig samling af kommunale data, som vurderes at have værdi på tværs af kommunegrænser – både for eksterne anvendere som for kommunerne. Det er gratis og frivilligt for kommunerne at benytte databasen til opbevaring og udstilling af data – og også gratis for tredjepart at bruge data.

GeoFA-databasen rummer f.eks. de kommunale friluftsdata (rekreative stier og ruter, shelters, bålpladser, badestrande og andre faciliteter) og skoledistrikter. se en fuld oversigt på GeoFA-fagspecifikationen, som du finder her: https://www.geodanmark.dk/home/vejledninger/geofa/vejledninger-til-geofa/

GeoFA-databasen har den styrke, at data er opbygget ens, sådan at data kan anvendes og sammenlignes på tværs af kommunegrænser. Eftersom det er frivilligt for kommunerne at lægge data i GeoFA, vil ikke alle datasæt være komplette, både geografisk og indholdsmæssigt. Det forventes, at der løbende vil være flere kommuner, som lægger data ind.

Friluftsdata i GeoFA GeoFA er masterdata for mange lokale (kommunale) og nationale løsninger, som f.eks. Udinaturen, Vestkystapp, Shelterapp, Hejcamp mfl.

Udinaturen.dk er Danmarks guide til oplevelser i naturen, hvor du via et interaktivt kort kan få overblik over shelters, cykelruter, legepladser, kælkebakker, toiletter og meget andet. Udinaturen.dk rummer også mulighed for, at du kan tilføje faciliteter til GeoFA-databasen, hvis du som privat organisation har en facilitet, som offentligheden gerne må få adgang til. Læs mere her: https://udinaturen.dk/om-udinaturen-dk/faq

På den måde flyder GeoFA-data automatisk videre til mange offentlige og private løsninger, samtidig med at GeoFA-databasen kan suppleres med data via udinaturen.dk.

Læs mere og find yderligere dokumentation om GeoFA her: https://www.geodanmark.dk/home/vejledninger/geofa/vejledninger-til-geofa/

Se vilkår for anvendelse af data her: https://www.geodanmark.dk/home/vejledninger/vilkaar-for-data-anvendelse/

6 datasæt

GeoFA-webkortet

Længere nede på siden kan du se en forhåndsvisning af GeoFA-webkortet, som er tilgængeligt via GeoDanmarks hjemmeside: https://geofa-kort.geodanmark.dk/app/fkg/?config=/api/v2/configuration/fkg/configuration_fkg_udgivet_5f465f5d3181f687353260.json#Basis_kort/8/9.8328/55.9876/

\n","api":null}]}}">

Udinaturen-kortet

Nederst på siden kan du se en forhåndsvisning af Danmarkskortet fra udinaturen.dk. Kortet er baseret på data GeoFA. Link til kort: https://udinaturen.dk/map-page

\n","api":null}]}}">