Viser opslag med etiketten Super Mario Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Super Mario Fødselsdag. Vis alle opslag

tirsdag den 17. december 2013

Super Mario fødselsdag...

I lørdags kom endelig den dag Mads længe har set frem til (og forældrene har frygtet lidt) - 0.B. skulle komme til hans Super Mario fødselsdag.

Dagen gik over al forventning. Til trods for at det blot er anden gang alle klassekammeraterne er samlet til fødselsdag gik det helt uden problemer.

Kagerne var bagt - og pyntet ala dem han delte ud i skolen. Disse dog som vaniliecupcakes med frosting (efter Julias bog). Glasur-udgaven minder mest om svampene, men synes ikke det skulle være en tro kopi af dem børnene allerede havde smagt


Da allesammen var kommet startede de med at pakke gaver op.

For at undgå at nogen skulle føle sig overset skete det efter "den som flaskehalsen peger på". Først drejer Mads flasken og den den rammer får lov at give sin pakke - derefter drejer han/hun flasken og vælger på den måde næste giver.



Det princip burde bruges juleaften - sikken en ro det gav i stedet for at det blot går ud på at åbne næste gave ;o)

Bagefter fik børnene pålægskagemand, pølsehorn og gnavegrønt ved bordet, der var pyntet med det pynt jeg tidligere har vis her


Og så var der ellers fri leg:

- pigerne indtog hurtigt tegne/farve/perlebordet


- drengene fordelte sig skiftevis med lego og biler på værelset/stuen og en flok på hemsen med Wii:


Da der var ophold i regnvejret kom hele flokken med ud i haven for at slå til "papkasse", hvilket var et stort hit


Da fødselsdagen sluttede blev de fleste forældre til en kop kaffe - en hyggelig dag, der heldigvis levede op til Mads' forventninger.

Overvejer du selv en Super Mario fødselsdag kan jeg klart anbefale at kigge forbi dette blogindlæg jeg har fundet via pinterest.

Lagkage og traditionel kagemand måtte gæsterne dog tænke sig til, dem havde vi nemlig spist til den fødselsdag vi holdte for familien for 14 dage siden, hvor disse billeder er fra



Kagenmanden var en fødselsdagsgave fra Jyske Bank - ikke dårligt!


NU er vi på den anden side af fødselsdagsfejring - så kan julehyggen godt sætte ind - det er vel også ved at være på tide, hvis vi skal nå bare lidt ;o)

torsdag den 12. december 2013

Børnefødselsdag forude...

På lørdag venter første børnefødselsdag som skoledreng. Mads har jo bestilt Super Mario tema. En del af pynten lavede jeg i god tid, så vi også kunne bruge den da han blev fejret af familie (som du kan se her)

Men lørdag nærmer sig med raske skridt, så de sidste ting er så småt ved at være klar.

Bl.a. har jeg lavet sugerør med skæg (godt nok ikke helt i Marioform, men den form virkede altså ikke så godt) og Super Mario masker


Maskerne er fundet via Pinterest her - lige til at printe.

De kommer til at ligge klar ved bordet og papirrankerne jeg lavede det meste af til blogtræf kommer til at hænge ned fra loftet:




Derudover har jeg lavet nye etiketter ½ liters vand:


Jeg har fundet forskellige karakterer fra Super Mario (bl.a. her og via google-søgning) og indsat dem centeret i Word (normal papirretning) i passende størrelse og printet. Derefter klippet dem ud (der er plads til ca. 5 på et A4-ark og sat maskingtape på samlingen.

Så nemt bliver vand pludselig lige så populært som sodavand/saftevand - og jeg slipper for at være den sure mor forbyder gæsterne at tage vandet med ind på værelserne - for det er da begrænset hvad skade vand kan gøre - og de fleste skruer låg på når de har drukket.

Samme koncept blev brugt sidste år da temaet var Jack og Piraterne (se evt. her)

Når vi engang er på den anden side af fødselsdagen laver jeg et indlæg med billeder og gode links, hvis du også vi holde Super Mario fest.

Uanset hvilke fest eller tema du går efter, kan jeg varmt anbefale Pinterest! Det største problem ved at kigge der, er at stoppe igen - så "nogen" blev nok liiiiidt grebet af stemningen (igen) i år ;o)
(håber jeg ikke jeg ender med at blive udstødt af forældregruppen efter lørdag!)



mandag den 2. december 2013

Kage skal der til...

I vuggestuen og børnehaven har der været nulsukker politik i forbindelse med fødselsdage.

Det er egentlig ikke noget, der har været et problem hverken for Mads eller os, men efter han er begyndt i skole har han snakket om at han altså skulle have kage med når han havde fødselsdag!

Da de have jule-klip på skolen i fredags, havde Mads lovet at han ville tage kage med... Så torsdag aften, blev Super Mario kagerne til (ja, det tema har vist taget overhånd herhjemme) ;o).


Kagerne er chokolade muffins/cupcakes pyntet med alm. glasur (farvet med rød pastafarve). De hvide svampe-prikker er hvid (koge)chokolade knapper - super nemt men med en fin effekt.


Oven på kagerne står/hopper Super Mario (udprint fra google-søgning limet på guld karton + en tandstik).

Enkelt, men drengen var stolt og glad fredag morgen - og det var jo hele formålet! ;o).

søndag den 1. december 2013

I dag er det Mads' fødselsdag... (og en hurtig DIY)

Min Super Mario-fan har bestilt "Super Mario"-fødselsdag.

Det er først den 14. december vi fejre det med vennerne fra klassen, men derfor kan man jo godt tage lidt forskud på pynten. Blomsterne kan heldigvis holde sig


De er lavet af karton, men for at undgå at de vælter har jeg lagt en klump ler i bunden. 

Har du ikke det, vil en lille pose ris nok kunne klare opgaven lige så godt ;o)

Selve blomsten er limet på et grill-spyd af træ (husk at lave blomsten to-sidet, så de er fin fra begge sider). Jeg synes de blev ret søde og tænker at de får lov at leve videre oppe på hemsen efter den 14. 

Derudover har jeg lavet en ny omgang Super Mario papirklip, som får lov at hænge over bordet sammen med fødselsdagsflagene:


Tænker drengene bliver tilfreds. Samme med den røde voksdug med hvide prikker (købt billigt i Stof og Stil) og paptallerkner med Super Mario kan vennerne nok ikke være itvivl om teamet ;o)

...ved ikke om det er mor eller søn der bliver mest bidt af teamet herhjemme...burde lave en bog med papirklip eller temafødselsdage, men ville nok aldrig blive færdig ;o)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...