Sider

Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag

fredag den 5. juli 2013

Westmose på Facebook og sidste nyt fra systuen...

Langt om længe har jeg fundet ud af at oprette en salgprofil på Facebook - ikke fordi det er svært men det tager jo tid det hele og den er langt fra færdig....men hvis du har lyst til at følge mig her fra den spæde start så like Westmose HER. Her kommer løbende en masse tøj til salg for selvom jeg har fire børn kan de umuligt nå at bruge alt det tøj, der kommer igennem maskinerne lige i øjeblikke...

Jeg har fået syet en fødselsdagsgave til Ida med Minnie - et stort pudebetræk havde det fine motiv.
 Retro shorts / knickers med grøn rib i benene....
 Pude til barnevognen i patchwork, lynlås i bunden og de kære lyseblå elefanter...

fredag den 20. juli 2012

Patchwork taske...

En lille taske/stofnet af patchwork lapper blev første projekt efter ferien. Lapperne er en skøn blanding af brune elefanter, hjerter samt små og store blomster. Hankene er genbrug fra et forklæde, hvor jeg har klippet bindebåndet af....

tirsdag den 10. januar 2012

Kreaklubben søger...

Første mandag aften hver måned er hellig for mig - der mødes jeg nemlig med kreaklubben - har du lyst til at være med? 

Vi kunne godt tænke os lidt flere medlemmer, så bor du i trekantsområdet og vil gerne byde klubben indenfor en gang imellem - jamen så er vi klar til snak, hygge og masser af inspiration. Vi skiftes til at holde et møde og arbejder med vores igangværende projekter. Jeg har selv hæklet, syet Sofia´s julekjole og håndsyet patchworkfjer til denne ugle.
Spørgsmål og tilmelding sker gennem vores skønne frk. regnbue - klik HER

Uglen her er til min svigerinde men jeg er ved at sy en mere til salg. Ida har også en i lidt andre farver så uglesæsonen er ikke helt forbi her i huset...

onsdag den 31. august 2011

Skønt.....

.....at nyde aftensmaden og en kold øl i haven OG blive helt færdig med en taske i patchwork. 
Ja tak til flere sensommeraftener som denne...




tirsdag den 30. august 2011

Sommerkjole med mere

Den anden morgen måtte jeg tænde for varmen.....godt nok en trist start på dagen. Jeg er ikke så god til denne overgang fra "sommer" eller hvad vi nu skal kalde det i år og så til lange bukser, sko og støvler (i stedet for mine elskede klip klappere...). Jeg synes bestemt hver årstid har sin charme men jeg er altså ikke helt færdig med sommeren. Hygge i haven, grill-mad, strandture osv......lad os nu se om hvad september har at byde på.

Nå men egentlig ville jeg bare vise en ny kjole jeg har syet til Ida - bemærk en SOMMER kjole...
Farverne er helt elendige på billederne - overdelen er små gule kattekillinger på hvid baggrund med lyserøde/koral detaljer. Gul tittekant og skønne blå blomster i skørtet.
Sofia har fået nogle nye stofklude med skønne blomster. Et halvt dynebetræk (bæk og bølge) er revet op, så må det holde så længe det kan og flosse lidt i kanterne - det ser da meget bedre ud end de kedelig (og meget slidte) hvide vi har....
Køkkengulvet lige PT (inkl. krummer fra riskiks haha).

mandag den 1. august 2011

Status campingvogn

Lige en lille status på projekt campingvogn. Kim er netop blevet færdig med at skære den nye træbeklædning til og sætte det op. Nu skal der fuges og så kan jeg sætte tapet op......måske allerede i morgen.
Gardiner og disse hynder til bænkene derinde ligger også klar....
Hynderne er syet af en masse strimler retrostof på forsiden. Hjørnerne er syet så det ligger flot på skummadrassen.

En masse puder skal også syes og en eller flere bliver i dette fine stof
jeg har fået foræret af Kisser Laptern.

1000 tak Kirsten - jeg glæder mig til at sy puder af det :-)

onsdag den 23. marts 2011

Nyt sengetøj

Fandt et fint juniorsæt til Emil i genbrug den anden dag - 15 kr sikke et kup. Nu er det vasket og ligger klar til at møde dommen fra himself når han kommer hjem fra skole her om lidt...
Da jeg havde skrevet dette indlæg gik jeg med det samme i gang med at klippe ud til et nyt babysengesæt. Det er nu syet færdigt og lapperne er med fine dyr, kløvere, gule forårsfarver, blomster og bagsiden er stribet stof og det kommer med på markedet :-)

tirsdag den 22. marts 2011

Tand og patchwork tasker....

Emil har tabt en tand. Den har rokket i en uendelighed og vi har snakket meget om tandfeen, tand under hovedpude mm. Hvad sker der da han så endelig taber tanden og møjsommeligt placerer tanden under hovedpuden?.....ingenting! Hold nu op en glemsom tandfe vi har her i huset - godt hun huskede det i 2. forsøg.
Emil fjoller rundt og hjælper mig med at forberede jordskokke chips....

Jeg nævnte den anden dag, at jeg arbejdede med kombinationen denim, patchwork og retro....det er blevet til et par tasker med lange skulderremme. Jeg har været i gang med dem et stykke tid  men er bare elendig til at få afsluttet mine projekter (mangler også stadig at få syet knapper i) men men men de skal nok blive helt klar til forårsmarkedet....

torsdag den 10. marts 2011

En øjenåbner...

Jeg har gransket lidt i hvorfor jeg ikke har ret mange varer til min stand til forårsmarkedet .....endnu. Forårsmarkedet fylder rigtig meget og har gjort det længe og jeg sidder da også ved symaskinen alt det der er muligt. Hvad er det så der går galt?

I dag fandt jeg ud af det.....en øjenåbner om du vil. Jeg syr ikke til markedet men til os selv! Jeg kan simpelthen ikke skille mig af med det, når først jeg er færdig og med 4 børn i huset er der jo næsten altid en af dem der kan passe det, eller har brug for en ekstra pude eller lignende. Jeg ved godt det er totalt latterligt men jeg har åbenbart så mange følelser med i det her projekt og rygrad som en regnorm!

Det gik rigtig op for mig da jeg fik afsluttet dette patchwork sengesæt tidligere i dag. Jeg fik overbevidst mig selv om, at Sara da skulle have sættet i fødselsdagsgave. Sara vil knuselske at sidde om aftenen med en babydyne med det sæt på og se fjernsyn.....der står nærmest allerede hendes navn på. Hun er jo til ALT der er lyserødt....
En ting er helt sikker....nu skal der sadles om - men jeg skal arbejde lidt med mig selv kan jeg mærke. Fint nok jeg kan stå inde for mine varer, fuck janteloven og alt det der - men hvordan pokker gør I andre? Jeg mener vi syr, strikker, hækler jo med kærlighed, nusser om detaljerne og lægger gu´ved hvor mange timer i det. Jeg må prøve at fokusere lidt mere på Business og ikke tænke så meget om vi selv kan bruge det.... :-)

torsdag den 3. marts 2011

Patchwork og lidt shopping (bare lidt)....

Det blev en lidt dyr dag i går (godt det ikke sker så tit). Formiddagen blev brugt på netshopping se bare her:
Uglepude til Sofia (gave når vi skal holde hendes navnefest), robot wallstickers til Emil (købt for nogle fødselsdagspenge), Liebe´s svaler til vores nye badeværelse og stribet tapet til et projekt i stuen....Billeder lånt fra ModernMood og Ankerliving, hvor jeg har shoppet.

Derefter kørte pigerne og jeg over for at hente Emil i skolen og videre til centeret. Her fik jeg købt en masse basis sager i Stof2000, en stegepande fra Jamie Oliver og mad til resten af ugen.....

Jeg er ved at sy flere toppe til markedet. De bliver rigtig fine men de mangler altså bare lige de sidste detaljer før jeg vil vise frem.....ellers har jeg fundet stofrester, pap og synål frem igen. Patchwork er bare verdens bedste TV projekt, og det er jo virkelig en fornøjelse at få brugt nogle af mine mange mange rester. Jeg tror det ender med at blive pynt på et  sommernet a la dette.

fredag den 18. februar 2011

En farverig nederdel til Ida

Harlekintern i farver enhver lille pige bare elsker....lyserød, lilla, rosa, gul.....syet sammen som en lille nederdel med rib i taljen og afsluttet med en slags "flagsranke" hele vejen rundt i den nederste kant. Ja Ida skulle selvfølgelig også have en ny nederdel - så stofresterne kom frem. Jeg havde egentlig troet, at det skulle være den første af flere nederdele  - men jeg har kæmpet 2 aftener nu. Bare at få spidserne til at mødes helt præcist har virkelig voldt mig problemer og lykkedes heller ikke helt alle steder - æv, så lige for nu bliver denne nederdel "one of a kind".

lørdag den 8. januar 2011

Det var dråben....

Årets første Give Away skydes igang herinde lige NU. Du kan vinde denne dråbe pude inkl. monteringspude. Jeg har syet den af mørkeblåt bomuldslærred og retro rester. Dråben er syet som små patchworktern, klippet ud som en dråbe og derefter applikeret på.
Min inspirationskilde er helt klart dette fantastiske billede Christina har vist et par gange.

Æv jeg kan simpelthen ikke finde ud af at tage gode billeder om aftenen - 
det ene for mørk det andet for lyst. 
Håber du alligevel kan fornemme hvordan puden er....størrelsen er 50 x 50 cm.

Du deltager ved at smide en kommentar til dette indlæg. Link og lån meget gerne billede.
Vinderen trækkes når jeg runder de 450 faste læsere.

tirsdag den 4. januar 2011

Ukendte / kendte projekter...

Jeg er vild med at udforske nye teknikker, materialer, stofsammensætning, mønstre - you name it. Hvordan slutproduktet bliver aner jeg ikke, og det er netop derfor, det er så spændende. Problemet er dog, at der godt kan gå rigtig lang tid før jeg står med et færdigt produkt. Jeg er derfor typisk i gang med flere projekter på samme tid - de kendte jeg bare drøner igennem maskinen, og så de nye spændende lidt mere tidskrævende....

De giver for mig en god balance - dels følelsen af at få noget kreativt fra hånden men samtidig også udvikle nye teknikker, afprøve nye mønstre - udvikle mig selv kreativt.

Årets første ukendte projekt er genbrug, når det er allerbedst. En puf af en masse stofrester og "indmaden" tomme (grundigt vaskede) mælkekartoner, der sidder ind i hinanden 2 og 2. Derefter er de limet sammen til en stor firkant. Min plan er at lime pladevat ovenpå mælkekartonerne for at gøre den lidt mere blød. Idéen er fra bloggen Mig&Mine klik på link så er der en DIY på puffen. Helt genialt....jeg har brugt 32 mælkekartoner til denne puf.
En anden smart måde at genbruge en mælkekarton - kig forbi Når genbrug bliver guld

Mens vi har drukket en masse mælk....har jeg fået syet et af de kendte patchwork sengesæt. Denne gang i juniorstørrelse...

tirsdag den 28. december 2010

Det tophemmelige projekt

Vi holder en tiltrængt juleferie. I dag er første dag uden nogen planer - vi har endda sovet længe - helt til kl. 9, hvilket er helt uhørt i en familie med 4 små børn.....bare skønt! Det har været en fantastisk jul meget mere om den i et andet indlæg....

Juleaften fik Kim jo en bonus gave fra min hånd. Det tophemmelige projekt - der er syet i de sene aften / nattetimer og lige til det sidste troede jeg ikke på, jeg kunne nå at blive færdig.....men det blev det:
Tæppet er syet af ret store lapper 25x25 cm. Bagsiden er mørkeblåt bomuldslærred. Der er ingenting imellem for- og bagside, så tæppet er tyndt og let at smide på sengen. Jeg gav også Kim en rulle tapet sammen med tæppet  - så håber jeg, han vil hjælpe mig med at sætte det op en af dagene.

fredag den 10. december 2010

Patchwork pude - ny variant

Jeg kom lidt ud på et sidespor i går. Jeg skulle jo sy på mine tophemmelige projekter...men denne pude blev et projekt jeg bare måtte have igennem symaskinen. Det er for mig en ny måde at sy patchwork lapperne sammen på. Trekanter der ender som firkanter....
Pudebetrækket er bare det første af mange nye varianter med denne teknik. Jeg drømmer også om tæpper, sengetøj, tasker og selvfølgelig flere puder...

Pudebetrækket kan købes lige her.http://www.amio.dk/produkt/19886/

torsdag den 2. december 2010

Juletravlhed

Shanes julekalender er indviet med stor succes. Emil og jeg brugte 2 limrefiller allerede den 1. dag.....det griber jo lidt om sig, vi er ved at bygge Hogwards fra Harry Potter ud af køkkenrullerør, pap, låg og ja lim!! 
 Alle pakkerne hænger på julenissen fra Maileg - jeg har syet stropper på alle lommerne de var jo alt for små

Vi har også fået bagt pebernødder. De var super gode for de er allerede spist, så vi må have gang i bageriet en anden god dag. Her er billederne fra sidste års pebernøddebagedag - vildt så store de krudtugler bliver...
 Endnu et patchwork sengesæt har set dagens lys. Denne gang et juniorsæt i en eksplosion af farver.