Jeg har en dårlig og en god nyhed.
Den dårlige er, at vi desværre har fået omgangssyge her i huset, så vi må blive hjemme fra fest og selskab i aften. Øv. I stedet laver vi lidt improviseret mad og tager den med ro. Det skal nok blive hyggeligt alligevel. Og så er det jo godt, at der er så mange mennesker, der gider bruge mange penge på fyrværkeri for vores skyld!
Den gode nyhed og 'milde brise' er - tro det eller ej - at foråret er på vej! Jeg var lige ude at skrabe noget sne væk fra jorden, for at lede efter vintergækker, og beviset er her. På billedet er det jo tydeligt, at foråret så småt er ved at spire frem!
Og med den gode nyhed vil jeg ønske jer alle et rigtig GODT NYTÅR!
fredag den 31. december 2010
søndag den 26. december 2010
Claus Dalby i nye samarbejder
I det nye år vil havemanden, forfatteren og bloggeren Claus Dalby indgå i nye, spændende samarbejder med blandt andet Bilka og Ilva
I 2011 vil Claus Dalby indgå i nye, spændende projekter.
For Bilka skal han være konsulent og sparringpartner i forbindelse med deres havecentre. Ad den vej håber han at kunne præsentere danskerne for nye planter og produkter.
Sammen med Ilva skal Claus Dalby være med til at lave et af deres forårskatalog, hvor han vil skrive om forskellige danske haver.
Det skriver han på sin blog.
Desuden kan han ses i otte nye Drømmehaver-programmer, fire til forår og fire til efteråret. Han har også foreslået DR K at genudsende programmerne Haven i Hune, men der er endnu ikke taget nogen beslutning.
God jul og godt nytår!
Foto: http://www.clausdalby.dk/ |

søndag den 19. december 2010
Juletide
Det er jul. Og vinter. Derfor har jeg ikke rigtig noget at vise på bloggen for tiden. Men jeg nyder vintermånederne, og ser frem til den kommende havesæson.
I mellemtiden synes jeg, at du skal interessere dig lidt for Claus Dalbys vinterfotokonkurrence - det gør jeg.
Vi ses i det nye år!
I mellemtiden synes jeg, at du skal interessere dig lidt for Claus Dalbys vinterfotokonkurrence - det gør jeg.
Vi ses i det nye år!
lørdag den 13. november 2010
Orange november!
Alt er falmende for tiden. Og det betyder, at planterne for det meste bliver gule og orange. Se selv.
Denne standhaftige morgenfrue mødte jeg på min vej. Så yndig den er.
Jeg beklager, at der har været stille her på bloggen i lang tid. Men jeg er flyttet til storbyen nu, og har ingen have selv. Til gengæld er der masser at kigge på, så det vil I få at se istedet.
God weekend.
fredag den 30. juli 2010
Gamle dyder: Kærnemælksfromage
En af de gode, gammeldags desserter er fromage. Og her tænker jeg ikke på diverse supermarkeders udbud af masseproducerede rom-, citron- og vaniljefromage. Nej, den helt rigtige slags, som jeg lavede igår. Og som jeg vil fortælle om her, så du evt. har noget at afprøve her i den forestående regnfulde weekend - lad dig ikke skræmme af, at der skal bruges husblas! Selve opskriften kan ses nederst i indlægget.
Imens piskes kærnemælk, sukker og vaniljesukker sammen.
Husblassen smeltes med det vand, der hænger ved...
... til den er helt flydende og uden klumper.
Med skælvende underkæbe hældes husblassen i kærnemælken i en TYND stråle og under omrøring (derfor kunne jeg ikke tage et billede af lige netop det!). Kærnemælken stilles i køleskabet til den begynder at stivne lidt, for mig stod den højst i køleskab 20 min. Derefter vendes flødeskum og friske, selvfølgelig nyplukkede hindbær i med en dejskraber eller andet velegnet.
Så hældes hele blandingen op i din fineste serveringsskål, og efter 2-3 timer på køl...
Viola! Lige til at servere for dine fineste gæster.
Og her er opskriften så. Indrømmet - den er tyvstjålet fra FamilieJournal. Klik på billedet for at se den i læsbar størrelse.
Rigtig god og hyggelig weekend!
Abonner på:
Opslag (Atom)