Sider

Viser opslag med etiketten snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snak. Vis alle opslag

lørdag den 15. september 2012

Det er dælme da ved at være efterår...

Jeg har lige været på en uges ferie på Syyyydfyn, og det var så lækkert! Jeg nød især at besøge de bittesmå øer nede i det farvand.

På mandag er det hverdag igen, og det bliver på mange måder et travlt og begivenhedsrigt efterår.

Derfor skal jeg have det hele med af de sidste dage i denne uge, og i dag brugte jeg tid på at købe nogle planter og lave en sammenplantet krukke. Der er intet så afstressende og mediterende som at koncentrere sin bevidsthed fuldstændigt om havearbejde.


Her er det en lyserød asters, en hvid lyng (Calluna vulgaris) og en hvidbroget efeu, der er sat sammen i en potte og sat i den mørke krukke.

Den krukke skal hjælpe med at tage imod efteråret fra sin plads på fortrappen. :-)

lørdag den 28. juli 2012

Vil du læse en blomstrende sommer-serie?

Jeg har fået en ide!

I mit arbejde skriver jeg rigtig meget hver dag. Og nu fik jeg en sjov ide - jeg har lyst til at skrive en sommer-serie hen over august måned med et nyt kapitel hver dag.

Jeg forestiller mig at bygge en historie op om glæden ved planter/urter og mad og måske med et islæt af krimi.

Men nu kommer spørgsmålet så. Kunne du forestille dig at læse og følge med i sådan en serie på bloggen her?

Det ville bare være et eksperiment.

tirsdag den 3. juli 2012

E-bøger på min smartphone

Hej! Lang tid siden...

Nu er jeg begyndt at læse bøger på min smartphone - og det er smart!


Jeg har oprettet mig på mit lokale bibliotek, gået ind på www.ereolen.dk og downloadet bogen. Den kan jeg så læse min mobiltelefon, og jeg har 30 dage til det, så "afleverer" bogen sig selv automatisk.

Og der er endnu en fordel ved det - på telefonen slår programmet altid på op den side, man sidst læste på. Smart!

Har du erfaringer med det?

P.S. Jeg er gået i gang med at lsæe Min kamp I

søndag den 11. marts 2012

Er du en robot?

Hvis du er en robot, så skal jeg nok slette din kommentar. Men derudover er jeg ret ligeglad med, hvor meget robot, du i øvrigt er.

Jeg synes selv, det er besværligt, når man skal skrive en såkaldt 'ordbekræftelse', for at få lov at kommentere på et indlæg. Derfor har jeg aldrig haft ordbekræftelse på min blog. Og det bekymrer mig ikke.

Problemet opstår kun, hvis man er en stor, ekstremt velbesøgt blog, som udenlandske robotter kan se en fidus i at spamme. Men er man en almindelig blog, vil man kun opleve det sjældent.
Desuden har Blogger selv et spamfilter, der fanger de fleste spam-kommentarer, så de ikke bliver vist på bloggen. Det er altså kun få gange, at spam-kommentaren rent faktisk vil nå frem til selve bloggen

Så jeg har ingen skrupler ved at køre min blog uden ordbekræftelse.

Vil du også fjerne ordbekræftelse fra din blog, kan du gøre det sådan:

Indstillinger -> Kommentarer -> Vis ordbekræftelse for kommentarer? -> Vælg nej.

onsdag den 29. februar 2012

London?

Jeg har lovet jer en steg. Jeg ved det godt. Osso buco faktisk.

Men mit arbejde gør, at jeg bliver sendt til London i halvanden dag fra søndag middag til mandag aften. Og inden skal jeg lige nå at passe arbejdet torsdag og fredag og forbi min fars runde fødselsdag fredag og lørdag.

Så altså. Osso bucoen kommer nok først næste uge. Beklager.

søndag den 19. februar 2012

Har du et spørgsmål om mad?

Vidste du godt, at Claus Meyer har noget, der hedder Meyers Husmorservice?

Jeg faldt tilfældigvis over det, da jeg kiggede på hans hjemmeside. Det er da et rigtig godt tip, så jeg synes lige, jeg ville dele det med Blogland.

Altså - har du et spørgsmål om mad eller madlavning, så prøv at skriv til Meyers Husmorservice.


Nu vil jeg nyde solskinnet og tage på besøg hos søster. God søndag.

fredag den 17. februar 2012

I dag er der sket noget

I dag er det som om, at der er sket noget!

Her hvor jeg bor i Nordvestsjælland, har det hele dagen været omkring fem grader. Og så sker der altså noget.

Jeg var nede ved fjorden i tusmørket, og fuglene pippede og luften var let mild.
Jeg ved godt, at det lyder tosset, men det var næsten som en kold forsommeraften!

Synes du også, at der er sket noget i dag?


lørdag den 4. februar 2012

Puha...!

Der er sket rigtig meget på det seneste. Jeg er flyttet til Sjælland og begyndt på mit praktiksted. Her skal jeg være det næste stykke tid.

På grund af flytterod og fordi mine penge på en eller anden måde er krympet i vask, er det ikke blevet til de store kulinariske armbevægelser.

Til gengæld har jeg nu en (frossen) græsplæne og bor få hundrede meter fra fjorden - den er også frossen.

Indlægget  her er skrevet fra min nye smartphone, som jeg er rigtig glad for. Jeg er spændt på hvordan billeder bliver placeret.


lørdag den 31. december 2011

Jule-bøger


Her for et par dage siden var jeg i Føtex og Kvickly, hvor jeg fandt nogle interessante bøger.

Kvickly havde Millenium-trilogien til en 20'er per bog! Virkelig et godt tilbud, jeg håber ikke, jeg var den eneste, der havde set det. Så de røg med hjem. Jeg har nemlig kun set det halve af en af filmene, og jeg blev så grebet, at jeg må se alle film og læse alle tre bøger.

Der ud over fandt jeg Meyers Bageri, som er guf for en amatør-bager som mig. Jeg tror, at jeg bare kører den bog igennem fra ende til anden. Det kan kun blive godt.

Til sidst fandt jeg Camilla Plums bog om det skandinaviske køkken, som faktisk blev kåret til årets bedste bog om skandinavisk mad! Sikke en cadeau. Først blev den udgivet i udlandet på engelsk, og senere hen er den så blevet oversat tilbage til dansk og udgivet herhjemme. Jeg nåede lige at kigge kort i den i butikken, og udover opskrifter, er der også historier og baggrundsinfo om de skandinaviske råvarer. Det lyder som god aftenlæsning.

torsdag den 29. september 2011

Got a license to drive!

Så fik jeg det kørekort endelig!


Det er super fedt. Så kan jeg komme i gang med at køre noget bil. :-)

Nu sidder der måske nogle og tænker 'Er han kun lige blevet 18, ham Ungersvenden?'.

Nej nej. Jeg er 22. Og et halvt.

mandag den 26. september 2011

Hvad en gratis pose æbler kan føre til


Lørdag gik jeg forbi et rækkehus, hvor der ude foran lå nogle poser med gratis æbler. Hvor betænksomt! Jeg greb en pose, og søndag fik jeg lavet æblemarmelade og tomat-æblemarmelade. Jeg skal nok få kigget på nogle opskrifter.


Jeg stod i køkkenet det meste af søndag, og det var herligt! Så nu er der også lidt forsyninger til de kommende uger.

Bloggen er nedprioriteret for tiden, for andre ting er opprioriteret. Sådan er det. Det betyder dog ikke, at der er stille i køkkenet. Jeg får heller fulgt med hos jer andre bloggere så meget, som jeg gerne ville. Men jeg må vist bare acceptere, at lige nu er det sådan, situationen ser ud. Måske er det netop det, der er charmen ved en blog - at den følger med både i de travle og knap så travle perioder. Livets udvikling og bla bla.

Men jeg vil rigtig gerne Blogland! Lur mig, om ikke aktivitetsniveauet vil gå både op og ned over de kommende mange, mange år. :-)

tirsdag den 6. september 2011

Jeg er her endnu!

Selvom der ikke lige er sket så meget her, er jeg her skam endnu!

Der er bare en masse andre ting lige nu. Studie osv.

Der kommer et indlæg om gulerodskage en af de kommende dage.

søndag den 28. august 2011

Middelalderfestival i Horsens - opsummering

Puha, det har været en travl, men også rigtig god weekend i Horsens. Hermed en opsummering.

Madmæssigt var der klart højdepunkter og fiaskoer.

Jeg vil nævne to højdepunkter; spinatbuddingen og rosenkagerne.

Spinatbuddingen var en spinat-gratin, og det var det lækreste spinat, jeg har fået længe! Det fik de også at vide. Blødt, rart, salt og med den lækre spinatsmag. Det var en produktionsskole, der stod for det mad, så hands up for dem!

Rosenkagerne var store, flade småkager med hakkede rosenblomster i. De var rigtig sprøde og let parfumerede.

Derudover var brødet med stegt svin virkelig en storsellert på festivalen - folk stod konstant i kø ved den bod!

Vi kunne simpelt hen ikke spise den, da vi var på pladsen, så vi tog den med hjem og spiste den kold. Jeg tror, den er bedre som varm, derfor kan jeg ikke rigtigt vurdere den.
Men det var virkelig en, der solgte godt. De hentede også stegen direkte fra bålet, skar den ud og kom den i brød. Uhm!


Jeg vil også nævne to fiaskoer; morgenfruebollerne og æbletærten.

Morgenfruebollerne var blevet tørre, og derfor var de ikke noget værd. Desværre.

Æbletærten så god ud, men den var kedelig og var blevet lidt tør, og så var der alt for meget kanel i.

Det var ellers den samme produktionsskole, som stod bag spinaten, der havde leveret de to fiaskoer. Det er nok svært at stå med mad udenfor en hel dag, to dage i træk. Men jeg er glad for, de gør det, ellers kunne jeg jo ikke smage al maden!

Har du ikke været til Middelalderfestival i Horsens endnu, så er det klart et besøg værd. Der er så meget for så mange af sanserne. Maden, stemningen, lugtene, musikken, dragterne, skuespillet...

Jeg live-opdaterede fra festivalen, og her kan du se alle indlæggene derfra.

fredag den 26. august 2011

Husk live-opdateringer om middelaldermad!

Bare lige en lille 'reminder'.

Husk, at jeg i dag live-opdaterer om middelaldermad fra Middelalderfestivalen i Horsens.


Jeg begynder om et par timer...

Nyt blogdesign!

Nu har jeg valgt det nye design til min blog!

Det blev de grønne blade i baggrunden og de lækre farver, lys og luft. Designet er implementeret på bloggen, men hvis der er noget, der ikke virker ordentligt, så giv lige lyd. :-)



Tusind tak til jer, der har været med til at vælge designet!

Den fælles udvælgelse har været lærerig, spændende og har fungeret helt efter planen. Hvordan havde I det med sådan at blive inddraget i bloggen? Forhåbentlig var det sjovt og måske lidt nyt?

Hvis jeg engang i fremtiden 'flytter' til Wordpress, vil jeg bruge det design vist nedenfor. Det fik nemlig pæne ord med på vejen.


tirsdag den 23. august 2011

Bestået re-eksamen!

Jeg bestod min re-eksamen i 1. årsopgaven på Journalisthøjskolen i dag!

Jeg er rigtig glad. Nu kan jeg koncentrere mig om at komme videre med 3. semester på skolen. Ivrige læsere af min blog vil huske, at jeg skrev om det, dengang jeg dumpede min ordinære 1. årsopgave.

Jeg håber, at jeg er inde i en god stime lige nu, hvor jeg består alt! Jeg har nemlig både bestået teoriprøve og så den her re-eksamen inden for kort tid, og inden for de næste uger skal jeg til køreprøve. Forhåbentlig tilsmiler heldet mig også der. :-)


Der sker ikke så meget på bloggen de her dage på grund af studiestart, eksamen og så videre og så videre.

Men i weekenden skal jeg til Middelalderfestival i Horsens, og så live-opdaterer jeg med middelaldermad her på bloggen. Det bliver spændende!

Ses vi i Horsens?

søndag den 14. august 2011

Kold kartoffel-porresuppe

Så, nu har jeg altså lavet en lækker, kold suppe, som nydes bedst i varme og solskin. Nu må varmen og solskinnet bare godt komme og gøre suppen selskab! (Hørte du det, dig, der bestemmer vejret?!)


fredag den 12. august 2011

Bestået teoriprøve!


Oh yes. Jeg bestod teoriprøve i dag!

Det er så fedt. Så nu har jeg et fint lille datostempel, der viser det. Jeg var også forbi Bymuseet i Fredericia efter prøven og tog nogle billeder, som jeg viser senere i dag.

torsdag den 11. august 2011

"Du kører 40 km/t og vil dreje til højre..."

Jeg skal til teoriprøve i morgen formiddag, så jeg bruger ret meget tid i dag på at tæske en fin prøve-cd-rom igennem. Ja, nej, ja, nej, næste spørgsmål. Det er nu smart, at man kan tage et lynkursus, så det kan overstås hurtigt og passes ind i studierne.


Jeg har dog lige bagt en chokoladekage, som jeg fandt hos Birthe. Den blogger jeg om i aften, så hvis du godt kan lide lækre chokoladekager, så husk at kigge forbi senere. :-)

Og så var der vist også noget med et blogdesign.

tirsdag den 9. august 2011

Hvad så nu...

I dag ville jeg egentlig have blogget om havrekage, også kaldet baked oatmeal. Men kagen mislykkedes! Neej... tænker du nok. Jo, desværre.

Så nu må jeg vente med at vise lækre madbilleder til i morgen og de kommende dage, hvor jeg blandt andet vil lave en kold suppe og noget brød. :-)

Har du set det nye design på Piskerisets blog?

Det har jeg selvfølgelig, og det får mig til at tænke på, om jeg burde lave lidt forbedringer også? Jeg synes måske, mit design her på bloggen er lidt sammenklemt. Og når det er sommer, er det måske lidt mørke farver, jeg holder mig. Eller hvad?

Jeg overvejer noget lyst, mere overskueligt. En bredere blog med hvide flader, store billeder og måske lidt farver i baggrunden. Jeg kunne selvfølgelig også lave en 'Blog på prøve'-serie over nogle dage, hvor jeg tester designs.

Hvad synes du?