Grangren a la Haandarbejdets Fremme

Jeg er ikke nogen fan af stikkesting. De er efter min ringe mening vildt overvurderede og er ofte brugt som  tung, sort omrids-markering på mange korsstingsbroderier.

MEN hvis nogen kan bruge stikkesting med måde, og når det er nødvendigt, er det Haandarbejdets Fremmepå. På grangrenen her er de uundværlige - og jeg er besvimelsen nær ved tanken om, hvor mange der rent faktisk er, og hvor præcist de ligger!

Broderiet er et af mange i næsten postkort-størrelse, så de er perfekte at bruge som en hilsen til en kær brev-ven eller som et lille stemningsfuldt ophæng.

Fuglekikker-taske

De sidste 2 dage har jeg arbejdet mig igennem en stor del af de bestillinger, jeg har liggende. Pludselig var listen meget lang, og det går jo ikke, især ikke fordi der vinker et Julemarked på Trapholt forude.

Delene her er til en fugleturstaske, som skulle holdes i naturfarver og selvfølgelig have en fugl på klappen. Glæd dig Kate, jeg sender tasken i morgen :-)

En julegris kom marcherende...

... sammen med de andre 41

Hold da op, som en tv-aften med først Arsenals triumf over Manchester City og senere Borgen, Bondeknolden og "Bag duggede ruder" kan gøre noget godt ved en flok halv-fabrikata. Da aftenen startede, var grisebasserne kun en bunke flade, slatne og uhæftede wannabees, men nu mangler de kun øjne og mavebælte.

Grisefabrikanten må se i øjnene, at hun er ude i noget så uvant, som at være i god tid!!!!!

Små mænd med røde huer

Jeg er ubetinget til nisser, ikke til julemænd.
Nej, til små tumlinger i rødt eller gråt - gerne stribet - , med langt skæg, glimt i øjet og en lille listighed i ærmet, hvis ikke man behandler dem ordentligt.

Derfor blev jeg også så tilfreds, da jeg fandt dem her. De passer til min jul og de ender deres broderi-dage på en sok, en julepose eller noget andet inden længe.

Kom indenfor

Vi var på besøg hos mine forældre i tirsdags. Sammen med kameraet forsøgte jeg at fange stemningen på mors vævestue, hvor hun dagligt sidder i timevis og væver af hjertens lyst, mens hun samtidig hører P2.

Der er en juledug er på væven lige nu og den er knapt halvvejs. Vævebænken, med de trofaste følgesvende målebåndet og saksen, er polstret med adskillige filtede plaid-rester, så numsen ikke bliver alt for øm!

  Trendkurvene er fyldt med farvestrålende garn i alverdens gode kvaliteter, og i en lille kurv på vævebænken har hun værktøj og udregninger liggende klar.

På trendens sidste centimeter væver hun farveøvelser, som så hænger rundt omkring til inspiration for både væverske og besøgende. Det allersidste nedklip får jeg og bruger det så, når jeg strikker grise :-)

... og så er hun altså 81.

Udsigt til mit strygebrædt

På spidsen af mit strygebrædt bor der en bunke broderier. Til tider er den høj og meget vakkelvoren, til andre tider er den lav og stabil, men den afspejler altid, hvad jeg er i gang med at producere.

... og lige nu er det julesokker, de skal nemlig være klar til fotografering senest på lørdag. De flytter ind på hjemmesiden lige omkring 1. november, så der er god tid til, at de sokkehungrende kan få suppleret op inden december.

Posten har været her...

... med min bestilling fra amazon og nu har jeg faktisk ikke tid til at tage på arbejde - eller sy - eller rydde op efter det nylige stofskred.

Men jeg er skrap, for jeg må ikke sætte mig i sofaen med de nye bøger og bladre og sukke og ahh-e, før jeg har været på arbejde, ryddet op efter stofskreddet og syet noget mer. Jeg er en hård chef, er jeg !

NÅR jeg så rammer sofaen, så bli´r jeg til gengæld siddende et stykke tid, for jeg har ønsket mig især Julie Arkells bog meget længe. Hun kan noget helt særligt - jeg er vild med hendes ting.

I hus

Først forsvandt dejkrogen til den tapre, orange, 70´er Kenwood, så døde den lige så tapre blender og så fik jeg for første gang i mit liv udbetalt overarbejdspenge, der var værd at tale om...

... og SÅ bestilte jeg dette røre-dyr med en balje af en røreskål på næsten 7 liter.  Ikke uden lange og svære overvejelser, for den der KitchenAid er jo smart. Men den er for bette i maskinhuset - og vist heller ikke helt pengene værd, har jeg ladet mig fortælle.

Nu er den nye Kenwood i hus og nu skal vi  til at blive venner, vi to.
Jeg ser for mig hvor let det bli´r at røre rugbrødsdej og hvor stille der vil være samtidig! For selv om jeg har elsket den orange sag, som står så kækt i baggrunden, så må jeg indrømme, at dens støjniveau har irritret mig noget så grueligt.

... og så kan der tilkobles en ismaskine til nyanskaffelsen :-)

En god lørdag...

... ja en af de bedste blev det til,  for vejret var det skønneste, kursusdeltagerne det samme og der var koncentration og undersøgelseslyst over hele linien.

Alle kursusdeltagere havde medbragt broderiskatte af det pureste guld, og blandt dem var der 2 udgaver af samme hjortebroderi, som mildest talt havde et meget forskelligt udtryk og et meget forskelligt farvevalg. Det gav grobund for en masse snak om farver, former og det personlige touch.

Billedet her er det eneste, jeg nåede at tage, men det er til gengæld et, som jeg er rigtig glad for at have i arkivet.
Et restebroderi af den enkle, effektfulde og farverige slags - og den slags er jeg jo vældig vild med :-)

Tak for dagen de damer, den gentager vi ved lejlighed.

Opspændte grise

Andys grise er nu forsvarligt sat fast og er i fuld gang med at tørre sig i form.

De har været en fornøjelse at brodere, for den ene farve tog den anden, og havde det ikke været fordi armen ikke var lige samarbejdsvillig hele tiden, ja så havde de været færdige for længst.

Søndag er de klar til brug, og jeg har en fornemmelse af at de ender på et pc-cover !

Jeg beklager det blændende blitz-lys, men i dag var dagslyset simpelthen for uldent til fotografering a la nature.

Efterårslys

I fredags skød marketingsassistenten og jeg en masse billeder, for det var det skønneste efterårs-solskinsvejr, og den slags må ikke gå til spilde.

Hvis tasken skulle foreviges i dag, ville det blive i et misk-mask af tåge, dug og lidt forkomne solstråler, så hvor var det heldigt, at vi nåede det i fredags.

Udkik til afklip

På lørdag skal jeg undervise på DOF Nørhald Aftenskole og jeg er rigtig spændt. Ikke på det at undervise, det lever jeg jo sådan set af at gøre, men på at møde de 10 broderi-elskere, som har meldt sig til kurset.

Jeg har lovet at tage allehånde rester med, så vi virklig har noget at rive i, prøve med og undres over, når vi skal flytte vores broderier ind i den moderne hverdag.

Derfor er jeg ved at arbejde mig ned igennem min afklipssæk, som står ved siden af klippebordet og dagligt fodres med de rester, jeg tror kan bruges igen.
Det er slet ikke kedeligt, og jeg føler mig lidt som min egen arkæolog, når jeg er sikker på, at  jeg er nået ned til februar 10-laget, fordi jeg har fundet et stykke lilla fløjl af den slags, jeg brugte til Antons fastelavnsdragt.

Sådan ser toppen af den første sæk, som skal med til Nørhald, ud ...

... og her er toppen af sæk 2, og det allerbedste er, at kursisterne også kommer med stof-rester :-)

Gensynsglæde

Der dukkede alverdens sager op under oprydningen i går, og alle tre blev vi på skift sendt "down memory lane".

Min tur startede, da jeg fandt stramaj-pingvin-broderiet, som jeg tror, er det første afsluttede broderi fra min hånd. Jeg forærede det stolt til min farfar og han lavede en smuk ramme til det! I mange år havde billedet hæderspladsen under det store væg-ur og årets Dybbølmærke havde sin faste plads nederst på dets ramme.

Katte-knagerækken må han have lavet til mig til en af mine allertidligste fødselsdage, for den har fulgt mig så længe, jeg kan mindes. Den bærer spor af at have været i nærkontakt med den mørkebrune maling, som min søster og jeg på et tidspunkt i 70´erne malede store dele af vores fælles køkken med, tilsat lidt matchende solgul!!!

Måske man skulle aflevere knagerækken hos sin far, så den kan blive shinet lidt op?

Glæden ved at bo i et stort hus...

... er at man har plads til mange, gode sager. Ulempen ved at bo i et stort hus, er at man kan komme til at glemme, HVOR man mange, gode sager man rent faktisk har!

Vort berømte anneks har fået nyt tag, og nu skal gipspladerne, som blev alvorligt gennemplaskede under tøbruddet, også skiftes ud. Men før de kan hives ned, og nye kan sættes op, skal annekset tømmes!

Derfor ser det sådan ud, hvis man drister sig til at kikke ind i vores garage lige nu.

Af frasorterede effekter, som enten er endt på genbrugsstationen eller ovre ved naboen kan nævnes:
2 gamle Falck-jakker, en 35 år gammel, godt brugt, rød Bergans rygsæk, rester af spånplade i adskillige størrelser og tykkelser, glaslysestager af den ufede slags ad libitum og tomme papkasser!!!

... og nej vi bli´r aldrig klogere!