Heftig inspireret....

... af hende her, hvis blog hver eneste dag i 2010 viser en af hendes samlinger fotograferet på den enkleste og smukkeste vis, har jeg set mig lidt omkring og ledt efter samlinger.

Min mand mener godt, at vi også kunne stable 365 samlinger på benene her i huset, meeen, vi afstår og jeg nøjes med  denne ene samling.

  

Den rigtige knap på det rigtige sted, kan løfte og forstærke et udtryk, kan sætte folus på en deltaje eller fjerne fokus fra en smutter.

Som så mange andre har jeg arvet knap-kasser fra adskillige, dejlige kvinder, og så er jeg altid på jagt efter de sjove, de flotte og ikke mindst de gamle knapper, som er både farverige og fyldt med små detaljer.

Så må der bages

Ingen tvivl om, at det er både opbyggeligt og sjovt at have børn med i køkkenet. Set fra voksenhøjde, kan et forklæde dog i den grad være på sin plads, når man muntrer sig med pastasovs, mel og andre smitsomme varer.

Mon ikke man kunne liste selv den friskeste dreng i et forklæde, når der samtidig kører en gul New York-taxien rundt på det ?

Pigeudgaven er lyslilla og med den skønneste matroyshka på, som er indrammet med orangestribet bånd.

Min normale fotomodel har været stærkt optaget af nogle østrigske børne-ski-bakker på det sidste, så jeg har måttet nøjes med ginen til fotograferingen, og det bli´r billedet jo altså lidt kedeligere af. Men han er vendt sejrrigt tilbage, og har meldt sig klar til en fotosession inden længe.

Es gibt nur einmal...

Mit scannerblik var på vej rundt i en af de store, velassorterede genbrugsbutikker og standsede ved noget, som virkede bekendt, men som også lignede en reproduktion...og dog.

Konen sneg sig nærmere, mens hun kantede sig rundt om alskens møbler og stod til sidste foran intet mindre end en stramaj-udgave af nationalklenodiet De sammensvorne rider fra Finderup lade. Rammen må betegnes som den mest oppulente guldramme nord for Alperne, men den passer stilmæssigt perfekt til motivet.

Pelse har fortalt mig at mange broderede stramaj, for at få et billede på væggen. Et billede som skulle ligne de billeder, som det gode brogerskab havde på væggen og som defor ofte var direkte gengivelser af Solnedgang over Skagen, Rejsen til Amerika og altså Otto Baches berømte maleri fra 1882.

Nu har mine historie- og konspirationsteori-interesserede mænd så nedlagt forbud imod opklipning af dette danmarkshistoriske pragtværk, så pc-tasker med Erik Klippings mordere på bli´r det altså ikke til... foreløbig.

Utroligt, hvad man kan finde, når man har øjnene rigtigt indstillede. For 20 år siden ville jeg være gået fnysende forbi, mens jeg rystede på hovedet over den slags kitsch. Måske der skal stå lidt på alderskontoen, før man kan rumme den slags?

På lageret ligge i øvrigt også en kæmpestor, ufærdig udgave af Slaget på Køge Bugt  :-)

På rette sted

Min mand arbejder på Århus Rådhus, som er kendt og beundret viden om. Det er også fredet, hvilket giver en del udfordringer i det daglige, så er det sagt på den pæne måde :-)

For tiden residerer husbonden i et relativt stort kontor, som han har møbleret med en sofa af den godkendte slags fra rådhusets møbellager

... og så slog jeg rask til, for hvis ikke en pude med Århus Rådhus på skulle stå på Århus Rådhus, hvor skulle den så stå ?

... og når vi nu var i gang, fik han en pude med et Danmarkskort på også.

Så selv om min mand ikke er borgmester - og tak for det, Vorherre - så kan han altså bryste sig af, at han, som Klaus Bondam på Københavns Rådhus, har specialdesignede puder i sin sofa... så længe det varer. Der er varslet kontor-rokade i løbet af foråret, og så er det slut med sofa på kontoret i dennne omgang.

Klaus Bondams puder  kommer i øvrigt herfra

Hvor heldig kan man være...

Jeg kender en dreng, eller rettere jeg kender hans mor og læser hendes blog med stor fornøjelse, som er vild med mingminer. Meget vild med mingminer.

... og endnu en gang tilsmilede heldet mig, for en dag lå der 2 mingminer af den dejligste slags og så var der ikke langt fra tanke til handling. Elias´ navnepude var klar på ingen tid, og inden længe sender jeg den med ekstrapost fra land til land lige over til ham. 

I det nyeste nummer af Boligliv, som er på vej rundt til de hungrende abonnenter i disse timer, er der en artikel om 3 boliger i Århus.

Den ene af de 3 er Sidsels og i artiklen er hendes datter Nanna afbilledet sammen med sin navnepude fra Tulipaner og tomater. Hvor skønt er det lige? Ret skønt kan jeg bare sige.

Mine damer og herrer...

... Ebeltofts 5-årige svar på Jokeren.

Er han ikke bare for sej? Det syntes han heldigvis selv, han var og han udklædning blev rost til skyerne af de andre i børnehaven.

Syersken var meget spændt på, om kostumet passede, men det gjorde det på en prik. Katrine - den store, storesøster  - har sminket ungersvenden og en god gang gele i håret kompenserede for den manglende hårlængde.

Bemærk de lilla tryllehandsker med den pink stribe. Det er helt bestemt først gang, den dreng bærer noget som helst pink og det var KUN, fordi Jokeren SKAL have handsker på, at de blev godkendt.

Moderen og mosteren har bestemt, at jakken fint kan bruges til storebroderens konfirmation til foråret - Jokeren ved det bare ikke endnu :-)

... og så var der kun 2 børn ud af en hel børnehave, som var i hjemmelavede kreationer - resten var i dragter fra Føtx, BR, Kvikcly mfl.. Hvad blev der af papkasserobotterne, æggemadderne, tandpasta-tuberne og alle de andre selvkomponerede udklædninger?

Puddel og basset i farver

Vi broderer stramaj-hunde, og de stammer alle fra denne serie fra det hæderkronede broderifirma DMC.

Fine hunde med nydelige, let-støvede baggrundsfarver, som gør broderierne noget blodfattige...

... og sådan ser de ud i Tulipaner og tomaters udgave med baggrunde i stærke og klare farver. Pudlen bliver noget mere interessant på fløjlsrød baggrund end på den oprindelige overodentlig lysegule, for slet ikke at tale om Jack Russel-terrieren.

Hundene dukker op lige nu, fordi vi i marts sætter fokus på hunde og katte i vores tema-bestemte kategori på hjemmesiden. Hunde/katte-genbrugsbroderi-bunken er ganske stor, men vi trænger til at supplere med nogle broderier med knald på farverne og det er så dem I ser her.

Et lille kup

qxl slog til igen, eller rettere jeg gjorde, så nu bor mønstrene til disse 2 broderier fra Haandarbejdets Fremme hos mig.

Vægstykket Tårne, med Københavns tårne broderet på rad og række og i de smukkeste blå farver har  længe stået på min ønskeliste. Det er et broderi med en skøn, nærmest natteagtig stemning og det ville passe perfekt på klappen af en pc-taske.

Nu er det jo kun mønsteret, jeg har fået fingre i, men mon ikke jeg kan få en af mine hjælpende brodeuse-ånder til at gå i gang med det?

Nyhavnsmotivet må lige vente lidt endnu, men det skal nok blive syet op.

Luft under vingerne

På vej hjem i bilen hørte jeg i radioavisen - jeg lytter til noget så antikveret som P1 og dermed radioavisen - at SAS stadig har det skidt. De skal spare og skære ned og smide dødvægt overbord, og jeg skal komme efter dig for overhovedet at kunne overleve, men der var en gang...

... hvor SAS var top of the pops og deres logo var med til at give det rigtige globetrotter-look til et ellers ganske uprætentiøst stykke bomuldslærred.

Stoffet her oser langt væk af fjerne horisonter, brune læderkufferter, drengebøger af den rigtige slags, ØK-udstationeringer i Siam, rigtige mænd i skræddersyede, diskret-ternede jakkesæt, svundne tider, Miss Marple, Hercule Poirot og meget, meget mere. Måske er det derfor, jeg har så svært ved at sætte saksen i det.

I en kasse et sted har jeg en lille samling af den slags vævede mærker, man kunne købe overalt fra Himmelbjerget til Eiffeltårnet og som adskillige af os møjsommeligt syede på ærmerne af vores anorakker. Måske man skulle finde dem frem og lege lidt med dem ?

Forårspasteller

Pastelfarver er normalt ikke mine yndlingsfarver, men her må jeg bøje mig.

Min mor har begået dette smukke, smukke silketørklæde og den lyslilla farve er bare så sprød, så delikat og SÅ forårsagtigt, at jeg elsker den.

Når mor smider noget nyt på væven, så ringer hun lige for at høre, om det er noget jeg, min søster eller Katrine kan bruge "for det er jo lige så hurtigt at sætte kæde op til 3 tørklæder, som til 1... og så bli´r der også mindre spild"

Vi siger som regel JAAAA, så jeg har 1 tørklæde mere, dog i en anden lilla og uden de smalle striber, og  begge tørklæder kommer på Tulipaner og tomaters hjemmeside i løbet af februar.

Nigella meets de tyske verber !

Sønnen kom hjem og sagde " Det er min tur til at have kage med i tysktimen. Gider du bage?"

Kager i tysktimen tænkte jeg, sidder de og spiser kager i tysktimerne... på gymnasiet? Afkommet blev afhørt og frem kom det, at det gjorde de i alle tysktimerne, mens en af deres kammerater holdt et mundtlig oplæg, på tysk forstås.

Frem på nethinden tonede Herbert Pieper, min tysklærer i 1.g. og meget husker jeg ham for, men det er altså absolut ikke noget, som bare perifert kan forbindes med hygge og kagespisning.

Men hatten af for den - mandlige - tysklærer som i disse tider, hvor de unge menneseker hele tiden bliver mindet om, at de altså skal se at blive færdige med deres uddannelse, næsten inden de er begyndt på den, giver sine elever lov til OGSÅ at hygge, mens de lærer noget tysk.




Så min nyindkøbte Nigella Express blev konsulteret og nu er der bagt chokolade-cookies, som tysk-holdet kan nedsvælge, imens de lytter til afkommets oplæg.

Kagerne er prøvesmagt og smagen er rigtig god, men Nigella, vi er altså nødt til at sige, at der skal mindre mel i næste gang :-)

PS: Nigella Express er på udsalg til den latterlige sum af 69,- kr...den er meget mere værd og fyldt med gode, syndefulde, lette og overkommelige opskrifter.

Det sidste hjørne

Vi har skiftet internet-udbyder og alle der har prøver det, ved at det kan være et mareridt. Vi sikrede os og betalte os til en top-tunet installation udført af en meget venlig og yderst kompetent Stofa-mand, så alt skulle være i den skønneste orden...

Vi havde bare lige glemt min trådløse printer...

Jeg skal spare jeg for en detaljeret gengivelse af handlingsforløbet og nøjes med at sige, at jeg var et hestemulehår fra et hysterisk sammenbrud, da jeg midt i tilvejebringelsen af mit årsregnskab opdagede, at printeren IKKE kunne printe ud. Nu er den aldeles u-trådløs og står derfor og FYLDER og larmer og alt muligt andet trælst på mit skrivebord.

Inden den kunne komme til det, måtte jeg rydde et af de absolut sidste u-opryddede områder på mit kontor, nemlig det bagerste højre hjørne på skrivebordet og se, hvad der blandt andet lå der:




Der er nogen der siger, at indholdet af en kvindes håndtaske afslører hende. Monstro indholdet af kontorets sidste fri-hjørne gør det samme ?

Sol i stuen

Torsdag bød på både sy-tid og lidt sol i stuen, så de nysyede tehætter blev fluks fotograferet.




Tehætten til venstre prydes af endnu et Aurikel-broderi, for de egner sig perfekt i størrelsen til en tehætte. De stammer alle sammen fra en generøs gave fra Inge og der er mange i bunken endnu.

Kaffehætten har fået besøg af en række smukke, blå, blade, lidt prikker og et stykke af den limefarvede terapi-dug, som jeg snart har brugt op - snøft.