Julealfen har været her

Nå, hende kender I ikke?

Hun er nært beslægtet med den mere almindelige husalf, men, som navnet siger, dukker hun kun op ved juletid og kun på eget initiativ.

Den julealf kan noget, som jeg ikke kan. Noget som jeg aldrig har kunnet og som jeg aldrig bliver god til: Hun kan sortere fra! Så da hendes blå Peugeot rullede ind i indkørselen i går ved 11-tiden, vidste jeg, hvad der skulle ske.

Rullerne med sorte plastiksække lå klar, støvsugeren var udstyret med en aldeles ny og jomfruelig ren pose, mændene var sendt i biografen og hunden blev sendt i sin kurv... og så fløjtede julealfen til angreb!

Resultatet er ikke til at tage fejl af, tro mig, for gulvet på mit kontor er nu - helt bogstavelig talt - synligt igen!

Dagen kan gøres op på følgende måde:

Kørt på Genbrugspladsen:

7 poser med gamle blade, papirer mm, blandt andet de sidste rester af mine noter fra seminarier-tiden, som startede for 20 år siden!

3 sorte sække til Småt brændbart

2 kasser med bøger - sat behørigt i containeren til loppemarkedsafholdere.

Sat fra til Kirkens Korshær:

Indholdet af billedet ovenfor + 3 poser med magasiner mm.

Længe savnede sager som dukkede op:

De klippede, men ikke syede Marimekko-bukser

Posen med Marimekko-rester, købt sidste januar

Originalen til den tekst mine kursister måtte have udleveret MED lærerens noter på lige inden jul!

- og meget, meget mere.

Min søn mener, jeg er i fare for at komme til at lide af Collyer syndrom. Visse vasse, jeg er bare så glad for stof, knapper, sytråd, magasiner, garn osv osv og så mangler jeg helt og aldeles et ordens-gen :-)

Kopi-cardi - igen!

Min kopi-cardi er klar til brug :-)

Det tog sin tid, for den sidste forkant og hæftningen, lod vente på sig - tro det, hvem der kan !

Men her er den i al sin farverigdom og bortset fra, at ribben på ærmerne er blevet lidt til den stramme side, er jeg fornøjet med den. Den er løs uden at være slasket, den er varme-lang og så er der farver for alle pengene - og det kan vi li´her i box 1!

Nu skal jeg bare have fundet mig en fed "nål" til at lukke den med!

Se, et moster-hjerte smelte...

... når hjælpedrengens julegave til samme moster er en pose knapper indkøbt på decembertur med familien til Paris.

De er udvalgt med omhu - hviskede hjælpedrengens moder i mit øre - hvilket mosteren ikke var et øjeblik i tvivl om, da hun så traktor-knapperne. Ynglingen havde fået frit slag til at vælge lige de knapper han ville, hvilket skulle vise sig at koste hans moder en dyyb indåndning, da de kom hen til kassen ;-)

Blomsterkanpperne nederst i billedet er skønt syregrønne, men den farve findes åbenbart ikke i vores kamera! De turkise med blomsten på er perlemorsknapper og i en meget smuk farve og udførelse og pingvinknapperne er jeg helt skudt i.

Jeg synes de udvalgte knapper vidner om udsøgt kvalitetssans fra en 5-årig, som ellers går mest op i traktorer, soldater/militær og cykler :-)

Snehund

Hera haaader regn, vandpytter og i det hele taget nærkontakt med vand. Hun kan holde sig i det uendelige, hvis det regner uden for og hun kan slå enhver rekord i hunde-100 m-løb, hvis der er udsigt til at hun skal i bad.

Men sne, det elsker hun. Hun tumler omkring, som var hun hvalp igen, hun snuser, som havde hun fået sin lugtesans igen og hun kommer først ind, når hun er blevet godt og grundigt potekold.

- og så er en sort hund på hvid sne jo bare kønt :-)

She loves you, yeah, yeah,yeah

At det skulle times mig at blive nærmest mundlam ved synet af en klokkestreng, det havde jeg ikke troet. Jeg har set mange klokkestrenge og er blevet ualmindelig begejstret over flere af dem, men denne her, den tager prisen!

En Beatles-klokkestreng!!!!

Jamen jeg troede ikke de fandtes, men her er den, nyydeligt broderet og at dømme efter hørrets sprødhed og den markante fold på midten, har den IKKE tilbragt sit liv på en væg, men i en kommodeskuffe!

Portrætterne er ganske tydeligt taget fra With the Beatles og det er helt sikkert en dansk-broderet sag, for der står Poul under Paul !!!

Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg ikke selv har fundet denne fantastiske klokkestreng, det har vores nabo... inde hos vores anden nabo! Den har været en tur i Scannerborg - som min vittige hund af en mand kalder det - så nu indgår mønstret i Tulipaner og tomaters arkiv og kan til hver en tid broderes op, og vi har tjekket beholdningen af sort DMC-garn !

Til foråret vil klokkestrengen pryde en taske til en Beatles-vild kommende konfirmand, og jeg ville ønske, jeg kunne deltage i lydsiden af den gaveoppakning :-)

Måske får hun ret...

... hjælpepigen, som til MUS-samtalen spåede, at grævlinge ville blive den nye trend.

For pludselig lå den der, klokkestrengen med skov/jagt-motiver af den mere ualmindelige slags. Bevares der er da både hjorte, ræve og den slags på, men det er altså første gang, jeg er stødt på en grævling.

Han er virkelig sød, den grævling og han er broderet med omhu og tæft, ja det er hele klokkestrengen sådan set.




Pindsvinet her er ikke til at stå for, og jeg tror vi skal igennem en scannings-seance, før jeg fører saksen, for motiverne er som sagt både ualmindelige og ualmindelig fine og detaljerede. Bare tjek pindsvine-fatters pigge eller se skovskadens flaksende vinge !

Dagens program står på færdiggørelse af de sidste julegave-bestillinger,en tur på posthuset og måske bli´r der også plads til en tur i sofaen med en god krimi i aften. I hope so !

Tæt pakket

Vores kære, uøkonomiske Xantia kan rumme det utroligste. Man skal have mange sager med af højst forskelligt format og fylde, når man skal på fx Julemarked og til det formål er en bil, hvor man kan lægge sæderne ned et must.

Der til kommer, at chaufføren ikke må gå i panik ved tanken om, at hun kun skal køre på sidespejlene, for som billedet viser, er der ikke meget frigang, når først bagklappen er smækket i..

I morgen tidlig, iført pandelampe, pakker jeg den for sidste gang i år, og så vender jeg snuden mod Julemarked på Risskov Bibliotek.

Jeg er så spændt, og maven er fyldt med gode fornemmelser, for jeg skal jo være sammen med lutter gode folk :-)

Læg din vej forbi vores lille Julemarked og vi lover dig vidunderlig strik, sejge tasker, smukke billeder, småting af den fede slags, udfordrende puder, skønt tøj og meget, meget mere.

En rose så jeg...

... nå ja, så da en flok hyacinter, for pokker.

Når hyacinter og andre løgplanter har udlevet deres dage som vindueskarmsfyld, så sætter jeg dem et sted i haven, så de senere kan komme i jorden- altså som udgangspunkt.

For denne kassefuld, kom IKKE i jorden, så min forbavselse og glæde var stor, da jeg så, de alligevel havde besluttet sig for at spire. Utroligt så megen kraft der kan være i et blomsterløg, som man ovenikøbet negligerer på det groveste.

Nu er de på tilvænning i kælderen, og i løbet af et par dage kommer de op i stuen, så må vi se om der også kommer blomster og duft eller jeg må nøjes med de grønne spirer.

Vinter-engel

En blå, musicerende engel fra Haandarbejdets fremme fandt vej til min broderibunke en gang i foråret. Der har den så ligget og ventet på, at det blev vintertide, så den kunne komme ud i verden igen, for engle hører vinter til.

Den krævede - som sædvanlig - lidt stofpusling, for puden måtte hverken bliev for pæææn eller for vild. Men tålmodighed belønnes, og nu er den, lige som den skal være: Let, luftig, blå, engleagtig og med god jordforbindelse :-)

Mine ben falder af...

... er et citat fra Alberts mund, fra da han var lille, gik i flyverdragt og simpelthen ikke KUNNE gå længere, men i går kom det også ud af min 49-årige mund!

2 dage på Løndal, stående på et hårdt cementgulv er ikke mine bens livret, ej heller hjælpepige 2s, så vi har ordineret os selv "Mandag i sofaen med benene oppe".

Bortset fra det, så havde vi en fin week-end, med masser af besøgende - 1670 alene lørdag iflg. arrangørerne - og gensyn med fx Lene, kunder fra Sommersalget og skisme også med nogen vi hilste på sidste lørdag på Trapholt.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, vi var tilfredse med omsætningen, men så blev vi SÅ kloge.

Til gengæld fik vi adskillieg gode kontakter og så havde vi verdens bedste naboer :-) Man kan ikke andet end elske deres Rokkefår, for slet ikke at tale om de narturtro håndskårne, hamrende nysgerrige høns, som prydede deres stand. Allerfedest var det lille Rokkelam med syregrøn pels! Jeg kunne have taget det med hjem i lommen, ku´jeg.

I dag hviler vi som sagt, og SÅ går det løs med de sidste forberedelser til Julemarked i Risskov næste lørdag.

PS: Tasken m. toreador-benene og tyren på fik et nyt hjem, så nu har vi kun tasken m. overkroppen på tilbage.

Naboen har gjort det igen !

... og leveret både det skønne retro-træfad med den pudsige form og den smukke dug med røde, orange og brunlige striber.

Dugen er nystrøget fra Mors hjemmerulleri og er endnu en Hanne Vedel-sag. Sidst jeg fik den nystrøgne og sprøde bunke leveret, talte jeg dem,og jeg er pt den lykkelige ejer af 9 Hanne Vedel-duge.

Nu sidder der nok en og anden og tænker, at så mange duge, har hun da ikke brug for. Ganske rigtigt, men når jeg støder på den næste, så skal den være meget grim og meget slidt, før jeg lader den ligge. Hvem ved, måske beder Kunstindustrimuseet en dag om at låne min samling, når de skal lave en Hanne Vedel-udstilling :-)

Fadet, ja det står fyldt med noget af det mest julede jeg ved, nemlig mandariner og oser af 70´er jul.

Vi glæder os...

...til vores eget lille, men udsøgte julemarked på Risskov bibliotek, i Århus.

Beslutningen om at lave dette julemarked blev taget sent og hurtigt, og vi burde jo være gamle og kloge nok til at vide, at det tager tid at arrangere sådan en lille sag. Men nu er vi klar med plakaten, og jeg synes den rammer vores julemarkeds-stil fuldstændig.

VI er i denne sammenhæng dels Irene, som kommer med sine skønne, bløde strikkede sager i udsøgt kvalitet, "Pigerne" som kommer med hele udtrækket af spænder, knapper, armbånd, brocher mm og Tulipaner og tomater, som møder op med de bløde sager og lidt retro-juledims. Derudover er der og så en håndfuld andre sejge udstillere, som stiller op med tøj, fede hæklede sager, pileflet, billeder mm., men de har desværre ikke blogs eller hjemmesider.

Inden da skal Tulipaner og tomater lige ud i den store verden - igen -, for om lidt kører jeg ud og stiller op på Jul på Løndal. Spændt, er mildt sagt, det vi er, for hvem kommer, passer vi ind osv osv. men sjovt , det bli´r det uden tvivl.

Der bor en bager...

... på Langenæs og det er en pragtfuld bager. Der bages ordentlige sager, hvor der er kælet for varerne, uanset om vi taler sundt rugbrød eller heftige kager.

Jeg er en stor Berliner Pfannkuchen-tilhænger, men jeg er ikke vild med de udgaver, der er lavet af en sød gærdej og hvor fyldet - svesker s´fø´li´ - efter kogningen er sprøjtet ind i Berlineren. Den slags kopi-Berlinere er tørre og bør ikke kaldes Berlinere!

Men på Langenæs, der koger de Berlinere, der smager som de skal. Skøn, skøn wiener-dejg med indbyggede svesker og rullet i alt for meget, alt for dejligt sukker.

Jeg har fået min andel i løbet af november, for man skal være vaks ved havelågen, thi den smækker i d.1.12.. Berlinere hører nemlig november til og 1.12. skiftes de ud med klejner, i hvert tilfælde på Langenæs, og det kan jeg rigtig godt lide. Ikke noget med fastelavnsboller til nytår, her.

Så årets sidste Berliner blev sat til livs i går sammen med en rygende varm og stærk kop te. Dejligt, dejligt, dejligt og jeg vil glæde mig til 1. novembers komme, men inden da vil jeg nyde december.

- og falder din vej forbi Århus, og er du kvinde for en bageroplevelse, der vil noget, så læg vejen forbi Langenæs Bageriet. Du vil ikke fortryde det :-)