Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

Bastogneguf!

fredag den 9. maj 2014



Uhmmmm, jeg har lavet guf idag :) mine forældre havde et glas smørepålæg med hjem fra Belgien i sidste uge. Lækker crunchy smørepålæg, der smagte af Bastognekiks! 

Da jeg kom hjem ville jeg se om man kunne bestille det online... Det ku man! Men porto for et enkelt glas, var intet mindre end 134kr... Suk.

Så jeg har i stedet lavet mit eget. Og jeg er lige kommet hjem fra mine forældre hvor vi lavede en dobbeltsmagning... Det køøøwens og mit. Mit er en anelse mere Bastognekrydret... Men det er også den eneste forskel.

Vil du også prøve at lave det, så er her opskriften.

Et stort glas Bastogneguf!

300 gram Bastogne
2 spsk vaniliesukker, lavet af to vaniliestænger og sukkeret
100 gram kokosolie (hvis du vil undgå smagen af kokos helt (jeg kan ikke smage det), skal det ikke    være den koldpressede. Dog har jeg personligt ikke kunnet finde en processeret udgave, men vedd et findes.
1 spsk kanel
2 spsk rapsolie

Blend Bastognekiksene til mel og sæt det til side.
Smelt kokosolien og lad det blive lunken. Mens det bliver lunken, mix da Bastognemelet med kanel og vaniliesukkeret.
Rør eller blend (alt efter hvor fint du vil have det) den lunkne kokosolie og rapsolie i melet, indtil det har samlet sig godt.
Hæld blandingen på et rent glas og stil det i køleskabet. Det vil stivne i køleskabet, men hvis du vil have en mere smørbar konsistens, skal det ud af køleskabet ca 30 min før brug.
Leg evt lidt med mængden af olie, så du får konsistensen som du ønsker det. Det smager fantastisk på et stykke ristet lunt franskbrød!

Aaatjuu

mandag den 4. november 2013


Jeps jeg har lige gået og haft en kildren i næsen :) Jeg har nemlig kogt chilisauce. Opskriften er den jeg fik en 3. plads med, sidste år til chilifestival. Du finder du på min haveside... lige HER!

Den eneste forskel er, at jeg denne gang har puttet BOC chili i saucen, i stedet for habanero. Men det ER min yndlingssauce og nu også med yndlingschilien... så bliver det da ikke ret meget bedre hva? ;)

Denne gang fik jeg dog også lavet sirup af alle resterne. Alle skaller fra mango, kiwi, citroner og limefrugter, røg op i en gryde og blev lige tilsat en enkelt pære. Så har det ellers stået og simret,  mens jeg lavede chilisauce. Til slut blev det siet og tilsat sukker. UHA den er blevet rigtig god :) Og jeg har lært aldrig bare at smide skrællerne ud.

Nu køkkenet alligevel ligner en rodebutik (sådan da, har forsøgt at rydde op hen ad vejen), så kunne man måske alligevel fortsætte med at omsætte de friske pærer der ligger der?

Jeg er godt nok ved at løbe gevaldigt tør for flasker og glas! Hvor ville jeg ønske det var ligesom galten Særimner fra Valhal, som har den fortræffelige egenskab, at hver gang, der skæres en luns kød af ham, vokser den straks ud igen. Tænk om mit skur var udstyret ligesådan? Hver gang jeg tog et par flasker, så stod der to nye? ;)

Men sådan er det ikke her. Så jeg overvejer hvor jeg kan købe glas og flasker, billigst muligt.

Hoooot !

fredag den 25. oktober 2013


Jeg lover jeg nok skal pause den lidt med at poste om æblesirup, efter denne post ;) Men jeg fik lige lavet en portion mere idag, med chili. Atter min yndlings Bhut Orange Copenhagen.

OOohhh det er hot, siger jeg bare ;) Lækker, men hot. Men når den bliver hældt ud over en lækker cremet flødeis, så går lidt af styrken af. Så derfor tror jeg den er helt perfekt.

Jeg blev spurgt idag, om min æblesirup i sidste post var blevet så rød fordi jeg havde brugt røde æbler. Det var egentlig et godt spørgsmål. For ganske rigtigt havde jeg brugt røde æbler. Så idag måtte jeg lige lægge rigtigt mærke til processen. Jeg brugte idag en blanding af røde og semirøde æbler, af helt anden sort end dem igår. Og væsken var samme farve som man kender æblekage, helt indtil det havde kogt lidt med sukker i væsken. Så måske det er en forbindelse med sukker?

Det finder jeg måske ud af én af dagene, når jeg giver mig i kast med at få skrællet de sidste æbler, der alle er grønne/gule.

Ellers var fremgangsmåden idag den samme som igår. Bortset fra at jeg lige smed to BOC i gryden.



Uhmmm, mere sirup

torsdag den 24. oktober 2013


Når man ikke kan sove (fatter ikke hvorfor, jeg er sååå træt).. så kan man jo lige så godt lige blogge om den sirup man fik lavet idag, ikke? :)

Jeg fik virkelig lyst til at lave mere lækker sirup, ovenpå den med lakrids. Så idag gik jeg på, hvad jeg tænker er årets sidste æblerov, i det grønne område bag huset. To spande senere, gik jeg ellers i krig med at skrælle den ene spandfuld, som var smukke røde æbler. Og som gav ca. 2.4 kg færdige æbler.

De skrællede æbler røg i fryseren - hvorimod alle skræller og kærnehuse, røg op i gryden, sammen med vand nok til at det lige nøjagtig var dækket. De blev kogt godt igennem i ca 30 minutter. Derefter siede jeg det hele og hældte væsken tilbage i gryden og kogte det ind til ca halv mængde.

Så tilsatte jeg ca. 1 lille kg sukker og vanilie. Og lod det så koge yderligere ind, indtil jeg synes konsistensen var der.

Og jeg siger det bare: NØJ hvor hytten dufter godt af æble og vanilie! :)

Skræller og kærnehuse fra 2,4 kg færdige æbler, gav ca. 1 L sirup.

Det er svært at give en målfast opskrift på... men bare spring ud i det :) Det kan næsten ikke gå galt.

Lakridssirup

tirsdag den 22. oktober 2013


Jeg har længe haft lyst til at lave mit eget lakridssirup. Faktisk lige siden man ikke længere kunne købe det i diverse supermarkeder. Det var nemlig det jeg foretrak til is, frem for alt muligt andet drys.

Idag blev det så endelig dagen hvor jeg gjorde det :) Og mums, siger jeg bare. Jeg valgte at ... du gættede det garanteret... at tilføje noget chili! Jeg har endelig modne BOC's (Bhut Orange Copenhagen), så der røg sådan én i gryden med sirup.

Får du også lyst til at lave Lakridssirup? Så er her hvordan jeg gjorde:

Ingredienser:

280 g Piratos, eller den slags lakrids du elsker
3 dl vand
300 g sukker
Chili efter smag - jeg valgte en BOC
1 tsk atamon

Fremgangsmåde:

Hæld vand og sukker op i gryden og bring det i kog og lad sukkeret smelte. Tilsæt så lakridsen og chili og lad lakridsen smelte med. Det tager en rum tid at få alt lakridsen til at smelte og du skal ikke forlade gryden for længe af gangen, da sukker og lakrids nemt brænder på i bunden af gryden.

Læg evt. en ske i fryseren/køleskabet. Når du synes din sirup er okay, hælder du lidt på din kolde ske. Se har du hurtigt den færdige konsistens. Hvis den er for tyk, tilsætter du lige lidt vand (husk at bruge vand fra kogekedlen, da koldt vand ikke er smart at tilsætte kogende sukkervand).

Smag evt. til undervejs. Chilismagen smager du nemlig bedst når siruppen er kold (på den kolde ske). Chili smager stærkere i varm væske.

Bon appetit derude!


Pæren er helt i orden

tirsdag den 15. oktober 2013


På min gåtur idag, fandt jeg jo også en spandfuld pærer :) Jeg er stadig helt høj over at der gror pærer i "min" baghave!

Så jeg fik lavet en portion pæremarmelade. Ren pære, sukker og vanille. Den dufter himmelsk.... men smagen må jeg vente med til i morgen. Men hvis den bare smager halvt så godt som den dufter, så er min lykke gjort ;)  (I hvert fald indenfor pæremarmelade ;) )


Hvis du også får lyst til at lave pæremarmelade, er opskriften her:

Ingredienser:

1,5 kg pærer
3 vanillestænger
1 kg rørsukker
1½ dl vand

Fremgangsmåde:

Skræl pærerne og fjern kærnehuset og skær dem i små stykker. Skrab kornene ud af vanillestængerne. Varm sukker, vanille og vand i en tykbundet gryde ved svag varme. Når sukkeret er helt opløst bringer du sukkerlagen i kog og kommer pærerne i gryden. Kog indtil lagen er 105 grader. Det ca en times tid. Hold godt øje, da sukkeret nemt kan kramellisere i bunden af gryden.

Hæld marmeladen sammen med vanillestængerne på skoldede rene glas og luk straks.

MUMS og velbekomme :)

Tæmmet æblechutney af vilde æbler


En lille gåtur bagved vores huse, hvor der er et grønt område, vidnede om at denne dag ville blive lang ;) Der bugnede nemlig med æbler og pærer!! Tænk - jeg havde et rigt spisekammer, lige ude ved min bagdør, og jeg vidste det ikke engang!


Så atter engang skrællede jeg en stak æwler! For så behøvede jeg ikke vente på at tø dem op fra fryseren ;)

Her er min version,

Tæmmet æblechutney af vilde æbler:

Ingredienser:

2,2 kg Æbler
3 rødløg
4 fed hvidløg
2 kanelstænger
2 chili (Jeg brugte Mik Schack)
1 lille knold ingefær
1 tsk salt
2 tsk koriander
2 tsk sennepsfrø
5 dl æblecidereddike
350 g sukker
en lille drys lakridspulver (jeg bruger den fra by Bülow)

Fremgangsmåde:

Skræl æblerne og fjern kernehus og snit i tern. Skær løgene i tern og hæld både løg og æbler op i gryden. Tilsæt resten af ingredienserne og bring det hele i kog. Når det koger, skrues ned, så det simrer i omkring 20 minutter, eller til æblerne er møre.

Hæld den varme chutney på rene skoldede glas, luk låget og lad dem køle af. Uåbnet kan de nemt holde sig i flere måneder. Men når du åbner et glas, skyder jeg holdbarheden til at være et par uger. Selvfølgelig alt efter hvor længe du har glasset stående på middagsbordet, hver gang du serverer fra det.

Chutneyen smager fortræffeligt til fx kylling, risretter eller sågar anden juleaften. Velbekomme!

Så blev der lavet syltetøj

søndag den 13. oktober 2013


Når man har fryseren fyldt med chili, er der en masse ting der skal afprøves :) Denne gang fik jeg lavet noget marmelade.

Så ned i gryden med nogen appelsiner, nogen hindbær og sukker, vanille og et par stærke BOC (Bhut Orange Copenhagen), min yndlingschili :) Jeg tænkte nemlig at BOC'ens orangesmag, ville passe perfekt sammen med en appelsinbaseret marmelade.

Egentlig kunne jeg have puttet hvad som helst i marmeladen... for jeg har faktisk stadig en del små "smoothies poser" i fryseren. Og de trænger til at blive brugt.... så det er nærliggende at smide dem med i gryden, nu man er igang :)


Denne portion gav 5 mellemstore glas marmelade i en lææækker farve. Nu skal de lige sætte sig før jeg smager rigtigt på det. Men smagsprøverne direkte fra gryden var goe :)

Bagefter gik jeg i krig med at rense æbler. Jeg var nemlig så heldig at en sød kvinde her i byen, havde flere end hun kunne nå at bruge selv. Så næsten to spande æbler ventede på at komme "under kniven", om man så må sige.


Der var to slags.. en rød og en grøn. Gode bud skyder på Felippa og Rød Aroma. Men jeg er ikke 100% sikker. I hvert fald ligger der nu 3 kg af hver, i fryseren og venter på at blive til æblekage og æblechutney :)


Køkkenhaven bugner ikke så meget mere, som den har gjort. Men der står stadig nogen af disse vildt lækre hvide radiser. Det er min Ungarnske nabo, der kom med frø til mig og jeg er meget positivt overrasket. De smager himmelsk og har fx slet ikke den der lidt trevlede "skal", som radiser ofte har, især når de bliver lidt store.

Så næste gang de skal hjem på ferie, tager de flere frø med til mig :) Jubiii! Jeg elsker altså at lære om nye ting, på tværs af nationaliteter. De to sæt Ungarnske naboer jeg har, har virkelig udvidet min viden om deres mad, kultur og land. Før jeg mødte dem, anede jeg stort set intet om Ungarn. Og tænk - nu er noget af Ungarn flyttet ind i min have :)

Der ud over er det eneste tilbage i mine højbede: Jorbærplanterne, der tror de skal sætte flere jordbær. Porrer der vokser langsomt men sikkert. En flok krydderurter (især mange mynte), som jeg skal have fundet ud af om de kan overvintre ude, eller om de skal graves op og puttes ind i drivhuset.

Dog står der også en del chiliplanter på matriklen, der stadig arbejder på højtryk. De kæmper en sej kamp for at modne de sidste frugter og jeg er ret spændt på om det lader sig gøre.
Mine Ungarnske naboer smiler overbærende over mine forsøg på at isolere drivhuset og sætte varmekilder derud: Pøøh, chiliplanter kan sagtens tåle nogen grader frost - i Ungarn står de på markerne indtil frosten kommer! ;) Så måske man som hobbydyrker bliver lidt for teknisk? Så derfor har jeg besluttet at de resterende bliver i drivhuset til de dratter om af sig selv ;)

Skål og skie være mæed !

søndag den 22. september 2013



Jeg har gået og ventet spændt på posten idag. For Bjarne havde nemlig sendt mig nogen modne BOC (Bhut Orange Copenhagen) chili, som jeg ville bruge til at lave en chilivodka af. Og yaaay, de ankom heldigvis idag.

Jeg har puttet en BOC i flasken, sammen med 2 stjerneanis. Og nu må tiden (en uges tid gætter jeg) vise om det giver smag nok. Hellere lidt forsigtig, end for modig, tænkte jeg.

BOC'en skal man ikke helt spøge med, styrkemæssigt ;)



Men da jeg havde 2 flasker Vodka, måtte jeg lige et smut i drivhuset. Til flaske nr. 2 brugte jeg en håndfuld Numex Twillight, samt noget lakridspulver fra by Johan Bülow. Det gav vodkaen en flot gylden glød... som jeg egentlig synes står ganske flot til Numex Twillight'ens flotte kulører.

Den dufter allerede fantastisk.. men igen, smagen må jeg lige vente lidt med.

Sådan for en god ordens skyld, må jeg hellere lige nævne at det intet har at gøre med ABSOLUT VODKA på nogen som helst vis. Jeg fik bare lyst at lege lidt med nogen fonte... og synes lidt det kaldte på lige netop dette navn ;)

Sooom så mange andre

lørdag den 29. juni 2013


Igår var jeg ude og besøge en veninde, i hendes kolonihave. Haven ligger tæt på et lækkert lækkert naturområde, hvor vi valgte at gå på hyldeblomst rov - som så mange andre!

Så med mig hjem havde jeg rigeligt hyldeblomster til to runder saft. Så idag fik jeg lavet en relativ almindelig version hyldeblomstsaft, med citron, sukker, kanel og en lille smule ingefær og friske mynteblade.

Imorgen sætter jeg lige en omgang over, hvor jeg leger lidt med noget chili... det søde og det stærke MÅ altså testes sammen ;)

Og ud af det resterende snask, skal jeg prøve at lave en hyldeblomstmarmelade/gele :) Det har jeg ikke prøvet før.


Og jeg skal lige love for at køkkenet dufter formidabelt lige nu :)

I morgen, hvis vejret ellers vil, skal jeg også støbe nogen små fuglebade og skåle. Jeg har købt ikke mindre end 40 kg støbebeton - og plukket en kæmpe håndfuld skræpper.

Jeg har haft lyst til at lave sådan nogen afstøbninger af blade i flere år nu og aldrig fået det gjort. Men NU skal det være. Så måske jeg endda trodser regnen... så må det støbte vel bare kunne dækkes over med plasticsække?!!




Travlhed i køkkenet

mandag den 29. april 2013

 
Jeg har virkelig hygget mig idag :) Jeg skulle jo have brugt al den ekstra ramsløg, jeg havde til overs fra igår!
 
Derfor har jeg også lavet kryddersmør idag. Jeg har simpelthen bare hakket ramsløg fint og rørt det sammen med god smør, i røremaskinen. Og derefter beholdt halvdelen i skålen og tilsat chili. Så det gav to slags smør.
 
Det formede jeg til små pølser, rullet i film. Så nu ligger de i fryseren, lige klar til at hive op i små portioner. Og MUMS det smager godt!
 
 
Se bare hvor smukt det er, når det bliver skåret i skiver :) Og duften er super. Alt det gode fra hvidløg, bare ikke ånden bagefter ;)
 
 
Det er et dårligt foto herover, jeg ved det ;) Men ville bare lige vise, at jeg hakkede en kæmpe bunke ramsløg og smed det i ovnen for at tørre det. Så nu står der et halvt "dolmio-glas", med tørret ramsløg. Lige til at bruge af og duften er vildt koncentreret og lækker.
 
 
Sidst, men ikke mindst, fik jeg bagt disse tre store madbrød. Jeg elsker lidt godt brød som tilbehør, snack eller i madpakken. Og det her dufter himmelsk. .... jeg har ikke nået at smage endnu.
 
Her er opskriften på madbrød med ramsløg:
  • 50 g smør                             
  • 2 dl mælk
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 25 g gær
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk fint salt
  • 3 spsk hakket, frisk ramsløg
  • 400 g hvedemel
Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt mælk og yoghurt. Blandingen skal være lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen med fx en grydeske. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Form dejen til et rundt, fladt brød (ca. 28 cm i diameter) og læg det på en plade med bagepapir. Rids brødet næsten igennem, så der dannes otte trekanter. Pensl brødet med yoghurt og bag det midt i ovnen. Drys evt. brødet før bagning, med flagesalt, chili eller andet lækkert.
 
Bages ved 225 grader i ca. 20 minutter.
 
 
Det eneste hjemmelavede, jeg nåede at smage idag var mit pesto :) Lige en eftermiddags snack... en bolle med pesto og tomat, drysset med friskkværnet peber..... aaaah!
 
 
 

Ramsløg - det nye sort?

søndag den 28. april 2013


Idag var jeg i skoven og plukke ramsløg. Skovbunden bugnede af det grønne - der åbenbart er det nye sort ;) Så jeg fik en bærepose grønt med hjem, klar til at lave alt muligt lækkert.

Og så fik jeg også gravet et par planter op, som nu skal vokse videre i min have. Spørgsmålet er bare, hvor står de bedst? I skygge til nordsiden? Langs muren på sydsiden? I krukke eller i jorden? Jeg er ærlig talt lidt i tvivl :)


Men se en stor bunke jeg fik :) Jeg tænkte, at der er da både til lidt salt og lidt pesto. Men sandheden er, at jeg kan lave mange flere glas pesto end jeg fik lavet ;)

Men hvor længe kan sådan noget pesto gemmes? Jeg har skoldet glas og skyllet dem med atamon.

Uanset hvad, så fik jeg lavet 3 glas pesto, 2 glas ramsløgsalt og 1 stort glas ramsløg/chili salt :) Uhhhmmm hvor det dufter godt!!


Men jeg har stadig 3 fryseposer i køleskabet, proppet med pesto. Hvad ville du lave ud af resten? :)

Jeg tænkte lidt på noget olie. Eller noget mere salt med andre variationer? Eller måske bare hakke noget og ligge det i fryseren, lige til at smide i frikadeller. Det gjorde vi til aften - nøj det smager godt ;)



Nanna er i køkkenet

onsdag den 27. marts 2013


Nanna er i køkkenet idag - hun forbereder en større middag til veninderne. Den står på amerikansk tema i aften. Så der skal serveres fried chicken, onion rings, chili cheese tops, cheese rolls og ikke mindst baked Alaska!

Så hun er igang med at forberede lækre saucer og har sat kylling i blød i kærnemælk. Jeg håber jeg får lov at smage ;)


Ja i må leve med mobillos fotos, men det kan også bruges i en nødsituation eller hvor man ikke lige orker det store kamera ;) Men synes lige jeg ville dokumentere posten her, trods manglende krudt efter besøg hos fyssen.

Her over et foto, lige for at vise at de gamle dåser fra fx flået tomat og majs, sagtens kan bruges som små urtepotteskjulere. I hvert fald står der lige nu to chiliplanter og hygger sig i de blanke omgivelser.

Og på halvmuren mellem køkken og stue, har jeg stillet en altankasse op, med nogen af alle de store chiliplanter, samt nogen krydderurter. Det fungerer ganske godt... spørgsmålet er bare om de får lys nok ;) Men det vil tiden hurtigt vise.


Nyeste lille tomat på stammen, stak næsen frem idag :) Bitte små tomater giver de... og bærer det søde navn: Tomberry!

Hvis de fortsætter sådan, så har jeg mindst 10 tomatplanter jeg skal have fundet nye hjem til snart ;)


Selvforkælelse

tirsdag den 26. marts 2013


Nanna og jeg var ude og handle ind i dag - da Nanna skal holde "til middag hos", sammen med veninderne. Nanna skal i den forbindelse lave en Amerikansk inspireret middag.

Så hun havde set en bid af Birthes opskrift på fried chicken på nettet, men resten stod kun i hendes nye kogebog. En bog jeg har ønsket mig længe nu - så jeg overbeviste lige mig selv om, at SÅ var det jo netop nu jeg skulle købe den ;)

Samtidig faldt jeg lige over bogen med de 222 nemmere retter fra Italien ;) Den lå der og kaldte på mig, til kun 50 kr. Så den kunne jeg heller ikke lige lade ligge.

Jeg har et svagt punkt for kogebøger og lod mig atter friste!


Chili-sukker

fredag den 7. september 2012


Uhmmmm siger jeg bare ;) Jeg har lavet chili-sukker idag. Det er ualmindeligt nemt at lave og virkelig lækkert til mange ting.

Bare hak/blend dine chili, så fint du kan. Arbejd det derefter godt ind i dit sukker, gerne med hænderne. (husk handsker!!) Bred så det hele ud på bagepapir og så ind i ovnen på 50 grader i et par timer, eller til det er tørt. Husk at røre i det ofte... sukker har det jo med at blive til een stor plade ellers ;)


Til sidst, da det var tørt stod jeg lige og knuste de sidste knolde af sukker, inden det hele røg på glas :) Men NØJ, jeg glæder mig til fremtidig brug.

Jeg har tænkt at bruge det til : The her i vinter - I chokoladekage - drys på is eller på en ristet bolle - Ovenpå småkager.... You name it og du kan sikkert gøre det ;)


Her er hvad jeg puttede i 1½ kg sukker. Øverst fra venstre og frem: 2 Piri Piri, 5 Espelette, 1 Ukendt men stærk, 4 Chenzo og 3 Habanero Caribbean Red.... Mums! :)



Hot Banana på glas

torsdag den 6. september 2012


Så blev det dagen, hvor jeg plukkede alle Hot Banana chilier ind. Jeg ville sylte dem, mens de stadig havde alle farver fra sart grøn, over orange til rød. Jeg tænkte at det ville se godt ud i glassene :)

De er syltet ud fra en helt almindelig simpel sylteopskrift. Jeg skal nok lave et menupunkt med mine opskrifter meget snart :)


Der var 33 store dejligt duftende Hot Banana. De så ikke ud af meget, men det gav alligevel en ret stor skålfuld, da jeg havde snittet dem i skiver :)


Det gav da også 5 sylteglas med flotte skiver :) De to store glas hedder vist ½ liter... de andre er omkring 0,25.

SÅ nu skal de lige trække lidt... og så glæder jeg mig til at smage :) Og ikke mindst til at kunne åbne et glas egne chili, her omkring julen ;) Nice!!

Chilihonning

mandag den 3. september 2012


Det er først idag at armene igen har været funktionsdygtige, efter hækklipningen. Og det skal da eeeendelig ikke dovnes væk da! ;)

Så en stor bid af hytten er blevet rengjort og åh hvor det trængte. Og da det var gjort, måtte jeg også godt lave lidt af det sjove.

Så efter lidt inkøb af honning, har jeg lavet chilihonning. Jeg har lavet to slags - En med en habanero i akaciehonning, som nok skal ende med at blive ret stærk! Og så en akaciehonning med 2 Espelette, som nok skal blive mere "spiselig" for de fleste ;)

Jeg er spændt på om nogen dage, hvordan der så dufter og smager! I hvert fald dufter habaneroen ret krads ;)


Det er slet ikke så let at vise jer det på et foto, så jeg måtte knipse et foto ned i glassene. Chili vil nemlig gerne flyde ovenpå.... Jeg havde jo ellers lige forestillet mig at de skulle ligge der på bunden og se smukke ud ;) Men næææ nej, så havde jeg da lige glemt alt om flydeevne i tyk honning.

Men mums ser det ud!


I røg og damp

torsdag den 30. august 2012


Puuueha, jeg har indhaleret nogen vilde dampe idag!! Det gav grund til host og nys i lange baner ;)

Jeg har nemlig lavet hjemmelavet chili sauce a la Tina!! :) Saucen er baseret på mango og med habanero chilier. Den er HOT siger jeg bare.

Men dampene, det slog alt. I hele køkkenet, trods emhætte på fuld udblæsning, kradsede øjnene, halsen sved og jeg nyste og hostede ;) Jeg er ret sikker på at mine luftveje nu er godt rensede!


Se, det var disse flotte Orange habaneroer jeg brugte idag :) Og jeg siger dig, de er hotte. Bare mens jeg skar dem over, rev de i øjnene. Så to lag gummihandsker på og så igang!

Den ene flaske chili sauce, skal med i konkurrence hos Chilifestivallen i næste uge. Jeg glæder mig vildt, men er på saucens vegne nervøs. Jeg er oppe imod hærdede og dygtige folk.... så jeg regner ikke med noget. Men hvo intet vover, intet vinder!


Jeg fik også sat nogen flere glas sismofytter i sten idag :) Men jeg baldrede håret på een af dem undervejs. Og en anden havde en revne! Så de er nu flyttet ind i chiliskoven.... :) Et eller andet sted, skal de jo gøre glæde!



Chili marmelade

fredag den 6. juli 2012

Jeg har haft en stille og rolig dag idag, og derfor fandt jeg endelig overskuddet til at få lavet det chili marmelade, jeg har talt om længe.

Jeg havde desværre kun 6 stk Espelette selv, som ses på foto øverst. Så jeg måtte lige supplere med nogen chili fra Brugsen. Både for at opnå ret mængde, men også for at opnå lidt mere bid i marmeladen.


Derudover skal tilsættes et par almindelige søde peberfrugter, samt det sædvanlige sukker osv... Jeg tilsatte så også en lille smule ingefær, for at tilføje en lille snert af anden smag.

Nu må vi så se hvad det hele ender med! Og så vil jeg lige i den forbindelse sige: "Lad være at inhalere dampene fra sådan en grydefuld kogende chili!" Det kradser pænt i næsen, vil jeg bare sige.

Men nu er det hældt på glas, lågene er sat på... og jeg venter bare tålmodigt på at det køler af. Det syner en smule tyndt, synes jeg. Så jeg er spændt på hvor meget det vil stivne når det køler af.


Fire små glas blev det til i denne omgang. Men det var også kun en testrunde, for at se om det er noget jeg kan finde ud af, samt om det er noget vi gider spise :) Jeg holder jer opdateret.


Sidste dag?

mandag den 28. maj 2012


Den sidste varme dag, i denne omgang, er blevet nydt helt ned i tæerne! Vi har slikket sol, sået frø (til en forandring), tullet rundt i haven og bare været - og sidst men ikke mindst, har vi grillet.

Jeg har nydt at grille, de sidste dage. Så det var med at udnytte, dagen i dag. Nu når den åbenbart skal stå på 15 grader, de næste dage.


Så en stor lakseside, blev krydret med knust rosenpeber, frisk timian fra haven, citron og lidt persille. Og dertil grillede kartofler. Jeg halverede kartoflerne, gav dem lidt smør, krydrede dem og lagde dem sammen igen to og to og pakkede dem ind i sølvpapir.

Og lige inden kartoflerne skal spises, får de lige 2 minutter, udenfor folien, med snitsiden ned mod kullene. Det var MUMS siger jeg bare :)

Vi har aldrig grillet ret meget før. Så vi nyder det nu... og en spirende trang til en bedre grill er sat igang hos mig.


Og atter engang skulle restvarmen selvfølgelig udnyttes til det sidste. SÅ denne gang sørgede vi for at have både kiks og pålægschokolade hjemme ;) Nøøj man skulle altså spise S'mores året rundt!

Men ud over det, er det eneste praktiske, jeg har lavet idag, var forsøg på at lime et stort glashus sammen.

Ikke nogen let opgave ! Jeg siger det bare! Man skal nærmest være blæksprutte jo :) Men jeg fik da fundet en løsning: Et stk flamingokasse til at stille siderne i, samt et flamingostykke til at sidde i klemme inde mellem siderne. Og så ellers ståltråd, til at holde sammen på det hele.

Jeg håber det holder, når det er tørt! :)