Viser opslag med etiketten Narcis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Narcis. Vis alle opslag

søndag den 24. april 2016

En dejlig Store Bededagsferie

Det har været en vidunderlig Store Bededagsferie, 3 hele dage uden arbejde, andet end det i hjemmet og haven.
 

Vejret har været ganske fint, vi frygtede det værste, sne og hagl, men fik sol, men dog til tider koldt. Men så kunne vi trække lidt ind i orangeriet. Mit historiske rosenbed har sin forårsdragt på nu. 


De gule og hvide farver er dominerende. Det jeg har sat og fortsat fylder op med er forskellige narcisser og påskeliljer, blandt andet varianterne: Icefollies, Iceking, Cassata, Avalon, Mozart, Cheerfullness, tete a tete, Poeticus, gule kejserliljer, gule hyacinter: Yellowstone og City of Harleem samt tulipaner.


Her er det Hr Mozart, som nærmest ligner et lækkert nyslået æg. Jeg har i disse dage gået og luget i bedet og nydt den vidunderlige duft disse vidunderlige blomster udsender. 


Yellowstone har en vidunderlig sart gul farve, som står skønt i den vårgrønne baggrund.


Iceking i nærbillede, den prøver næsten at overgå sig selv i flæser. Men jeg bruger også billederne til noget andet end indlægget her. Oversigtsbillederne gemmer jeg og tager frem i efteråret, så jeg kan se hvor det er, at der mangler forårsløg. De bare steder bliver så tilplantet med nye skønne løg. 

 
I Mit Tante Grøn bed blomstrer denne smukke sag Euphorbia Amy Purpurea eller vortemælk 


Jeg er blevet lidt vild med disse skønne planter, er det ikke bare en skøn farvekombination? 


Magnolia Stellata, Stjerne magnolien er nu sprunget fuldt ud. Blomsterne holder ikke så længe så det er om at nyde den. Det har vi i hvert fald gjort her i weekenden. 


I mit lille gods bed, er der kommet en skøn gyldenlak i sart gul farve. Den lyser op mens bedet venter på alle de frøplanter, der står i orangeriet indtil der er skruet lidt mere op for varmen udenfor. 


Et langt kig fra baghaven ned mod forhaven via nordsiden af huset. Der skal nok sættes en væg af noget grønt derhvor fliserne starter, så der lukkes lidt af. Måske noget taks. 

Ønsker jer alle en vidunderlig ny uge. 

lørdag den 16. april 2016

Verdens bedste bloggere

Er havebloggere, det er der slet ingen tvivl om. Den venlighed og interesse man altid møder i denne virtuelle verden er bare unik. Jeg har længe ønsket mig rosen Odyssey, så stor var glæden da den var blandt de roser som Claus Dalby reklamerede for hos Bilka. Jeg skyndte jo mig afsted til Bilka, skønt jeg ikke bor lige ved siden af. Desværre havde de den ikke der. Men så meldte der sig en rosenfe på banen: Linda med bloggen Casa Rosa. Hun havde sat sig for at skaffe Odyssey til mig. 


Og se hvad der kom med posten: Et stykke vidunderlig Odyssey, Tusinde tak søde Linda, hvor var det bare så sødt og storartet af dig. Alletiders haveveninde og rosenfe. Den er nu plantet i det historiske rosenbed i området med Blue Moon og Rhapsody in Blue. 
Ellers har den stået på små projekteri haven. Skamlen som min nye zinkbeholder står på er blevet malet. 


Den så lidt trist og afpillet ud.


Nu har den fået nyt liv med sort vindues maling. 


Det historiske rosenbed som om sommeren er i rosa, blå og violette farver, er helt gult og hvidt her om foråret. Stjernemagnoliens første blomster er sprunget ud og hyacinter, kejserkroner og narcisser er godt på vej. Sidenhen kommer der gule og hvide tulipaner. 


En af dette års nye narcisser er denne vidunderlige IcekIng. En dejligt fyldt narcis. 



Her hyacinten Yellowstone med tete a tete som nabo. 


Mit lille gods bed blev også færdig med udvidelsen, så der blev plads til en ekstra rose. ;-) Jeg blev helt forelsket da jeg så rosen Wedding piano præsentereret af Claus Dalby. Så måtte der indkøbes roser igen. Jeg tror at denne  Wedding piano vil tage sig godt ud i selskab med roserne Claus Dakby og Kronprinsesse Mary. 
Der røg to mere med som der så imorgen skal findes plads til :  Blue Parfume og Albertina. 


Idag blev også bænken ved søen færdig. Metal rammen har stået fedtet ind i brun sæbe så al gammel maling let kunne fjernes. Den har nu fået Hammerlite på rammen og vinduesmaling på brædderne, der udgør sædet. Som I kan se blev den hvid. Jeg besluttede at beholde den farve den kom med. 
 


Efter en der synes, at det er hårdt at være have hund, så er det godt, at men kan hoppe ind i orangeriet og få en lille lur.

Lad håbe på lidt tørvejr i morgen, selvom der annonceres regnvejr. Rigtig god søndag. 



lørdag den 10. oktober 2015

Forårsforberedelser

Så kom alle løg skattene i jorden. Hele 350 stk. Det har været lidt af en omgang at grave dem ned da jorden er meget tør. Men i jorden, det kom de. Jeg må tilstå, at jeg har brugt et par dage på det.

Der er sat tulipaner, narcisser, krokus, hyacinter, iris, allium og fritalaria. Alle er nøje farve opdelt alt efter hvor de er sat. 
 


Det er næsten ikke til at tro, at det her bed  med de historiske roser er klædt i rent hvide og gule farver i foråret. Det er som det rene trylleri. 


Efteråret vinder mere og mere indpas. Det kan både ses og mærkes. Skønt vejret har vist sig fra sin bedste side, er det blevet køligere og bladene er begyndt at skifte farve.
Men der kan stadivæk med fordel plantes. Det har jeg udnyttet ved at købe 5 nye roser.



Denne gang har jeg købt roser hos Bilka, da de havde dem jeg gerne ville have til rimelig pris. Forhåbentlig vil de blomstre lige så flittigt som Claire Austin her på billedet. Jeg har vist den før, men den tåler gentagelser. Den er vidunderlig sund.


To af roserne er sat her op ad skuret. To gange har jeg haft købt klatrerosen Maria Leonida. Men begge  gange er den gået ud, skønt den blev plantet efter alle kunstens regler og blev vinterbeskyttet.
Så nu bruger jeg ikke flere penge på den dame. I stedet har jeg plantet klatreroserne Arvensis Splendens og Mme Alfred Carriere. Den første remonterer ikke men det gør den anden. Skuret er stort og bredt, så de kan bare vokse alt det de vil. 


Indtil videre pynter en efterårskrans lavet af frøstande fra arkitektens trøst, vedbend samt dværgmispel.
 

Til området ved terassen har jeg købt Augusta Louise og Kronprinsesse Mary. Den sidste rose er Royal Copenhagen. Jeg glæder mig rigtig meget til næste forår og sommer. Så skal alle de nye skatte nydes.
I mellemtiden nyder vi georginerne. Her er det Mr. Frants. 


Og Lesotho. 
 

Potterne på terassen på første sal er nu fyldt med tulipanløg, vibeæg og efterårslyng. 

Det skal blive så godt når foråret kommer! Men inden da kan vi se frem til en hyggelig tid med julepynt og lys, selvom det varer lidt endnu.

Rigtig god søndag!








lørdag den 25. april 2015

Så er der knald på ....

og det er ikke den hurtige fremdrift i spirer og planter...men


farverne pt i mit nyeste rosenbed ved øst terassen. Roserne her er holdt i gule og orange farver. Derfor  havde jeg i efteråret da løgene blev sat lyst til ligeledes at sætte knald på forårsvæksterne.


Her er skøn tulipan: Banjaluka  kommer helt til at tænke på ens barndoms filur is. Den står også godt til de engelske Austin rosers fine løv.


Der er tillige garneret med Narcis Cheerfulness i gul udgave samt Tahiti og som det ses på første billede små orangerøde tulipaner. Senere kommer der en ny tulipan, som hedder Green River , den er orange  med grønne  markeringer. 


Jeg var lidt bange for, at det blev for prangende. Men det kan anbefales, man bliver i knaldgodt humør af at se på farverne!
Jeg har en tilståelse, mit historiske rosenbed, der er blåt og rosa i højsæsonen, er også fyldt med gule og hvide narcisser, hyacinter og kejserkroner her i foråret. Den "netto" gule farve er nu slet ikke tosset. eller er det bare mig, der synes det?
 

Min datter, som går i 1G på gymnasiet fortalte da de havde om statistik blev der spurgt hvor mange af eleverne i klassen, som havde gul som ynglingsfarve. Svaret var 0.
Det var  min ynglingsfarve som barn, min første skoletaske havde den farve. Jeg tror gul vender stærkt tilbage i haverummet.
Men uanset hvad , der er intet som blomster og farver, som kan bringe minder frem :-)