Hvis man går og bliver lidt deprimeret her i efteråret, måske uden en egentlig grun, for man disse tanker jaget på flugt efter en tur til Berlin.
Det er ikke just fordi, at det er den smukkeste by i Europa eller mest spændende. Her på billedet er det det kendte varemærke: radiotårnet. Det praktiske er, at det kan ses næsten ligegyldig hvor i Berlin man er. Det er jo ganske praktisk når man skal finde vej. Vi boede nemlig tæt ved.
Nej, man bliver taknemmelig for når man ser på de steder, der hvor der stadig står rester af muren og tænker på hvordan de mennesker havde det dengang muren var intakt. Det må have været deprimerende at være lukket inde, kunne se huse på den anden side uden at kunne komme dertil.
Her ovenover er det, det berømte checkpoint Charlie, som var kontrollen (efter 2 verdenskrig), ind til den amerikanske zone. Berlin blev opdelt i zoner mellem de allierede efter krigen sluttede.
Jeg var i Berlin første gang i 1978 da muren var intakt, vi boede i Vestberlin men vi var en tur i Østberlin. Der var vanvittig stor forskel på bydelene. Arkitekturen i øst var ikke noget at skrive hjem om og det præger stadig bydelen. Den er meget østeuropæisk uden krummelyrer og pynt. Brandenburger Tor var ikke lige til at passere. Men det er nu muligt efter muren er fjernet. På billedet ses den fra østsiden. Den aften vi var der, var der senere musik og lysshow på byporten. Den er den eneste bevarede byport i Berlin og blev et samlingspunkt og frihedssymbol efter murens fald i 1989. Den aften vi var der fornemmede man den stemning da berlinerne strømmede til for at se lysshowet og høre musikken.
Men nu er det jo en blomsterblog så lidt grønt eller gult må der til. Ved Brandenburger Tor er der på hver side et stort springvand. Begge er omgivet af en krans af hosta. Det så meget imponerende ud.
Lige ved vores hotel var der en dejlig park.
Der var de skønneste begyndende efterårsfarver
Og figurer. Det var dejligt at gå og nyde det dejlige vejr vi oplevede. Jeg havde jo planlagt at skulle have loppefund med hjem. Men skønt jeg var på 2 store loppemarkeder fandt jeg ikke rigtig noget andet en denne skønne løve til hoveddøren. Men skønt var det at være afsted igen, sidst vi var på ferie var i sommeren 2012, så vi nød det!