Viser opslag med etiketten Graystone. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Graystone. Vis alle opslag

fredag den 24. juni 2011

Mynte, Susanne, Björk og Olearia...

Sommer på altanen, og Mynte er stadig lige kærlig og hengiven. Kolonihaven står i fuldt flor, Susanne åbnede sit første sorte øje for 14 dage siden, og der er mange flere på vej.

Björk er færdig, og den er jo bare blevet helt perfekt. Jeg strikkede den i str. 4 år, og den er netop så stor, at Mynte kan tage den på som en anorak - så slipper hun for at gå i krig med alle knapperne, og et (megastort) hysterisk anfald er afværgret ;-)


For tiden har jeg en Olearia på pindene i garn fra Rowan, købt hos Ulla for en slik. Jeg satser på at gøre den færdig indenfor den næste uge, og så skal der altså gang i noget til mig selv. Jeg har jo min yndighed, men det er absolut ikke fjernsynsstrik, og det er stort set det eneste, der kan holde mig vågen sent på aftenen, når pigerne endelig er faldet omkuld.


Jeg startede faktisk også op på en Graystone i Cascade 220 i farven "Smoke Blue", men det bliver vist en ommer. De forkortede pinde i kraven ses alt for tydeligt i Cascadegarnet, så vil jeg hellere vælge noget Supersoft i en eller anden meleret farve, der slører de små huller, som jeg fandeme ikke kan slippe udenom (og ja, jeg har prøvet med alskens forslag). Hvis du har LØSNINGEN, så smid den endelig i en kommentar!

(Sorry - jeg kan ikke linke, Blogger opfører sig vildt mærkeligt).

mandag den 14. februar 2011

Veera, du er min allerbedste ven....




Billederne er venligst udlånt af Veera
Jamen, altså! Knapt nok har August Pullover ramt pindene, før Graystone viser sig som en yderst værdig konkurrent - nøj, hvor er den bare hamrende flot!! Jeg er fuldstændig forelsket i den og ser da også til min glæde, at én af teststrikkerne faktisk har brugt Holst Supersoft, hvilket jeg har et lille lager af. Dog er jeg lidt i tvivl, for jeg er overbevist om, at Cascade 220 også vil kunne løse opgaven meget tilfredsstillende, og så slipper jeg for at strikke i to tråde?! Anyways, opskriften er i hus, og så kan jeg jo passende strikke videre på August Pullover, Viggo(line) og Adonis, imens jeg tænker ;0)
Besøg i øvrigt Veera lige hér!