reklamepolitik

Viser opslag med etiketten retro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten retro. Vis alle opslag

tirsdag den 3. september 2013

150kr!


Loppemarkedssæsonen er ved at være slut, men jeg har helt sikkert også fået gjort nogle gode køb i løbet af sommeren - mest til den lille mand. Men det er jo også ham, der hele tiden vokser ud af sit tøj! Fordelingen af goderne fremgår vist meget tydeligt af ovenstående billede: Blot en enkelt ting til moderen! 

Jeg håber at vejret arter sig i weekenden og der bliver tid til en lille tur mere. Ikke at vi mangler noget - selv pakkekalenderen er faktisk allerede mere end komplet. Det er det farlige ved at købe på forskud; man glemmer hvad man har og pludselig har man købt for meget. 

 




søndag den 14. juli 2013

Stofsalg

Jeg har ryddet op i sengetøjet, og har fundet noget som jeg ikke længere har plads til. Skriv endelig enten en kommentar eller på daswunderbaum(@)gmail.com, hvis du kan bruge noget af det. 

 1. Fire stk. Wiinblad pudestykker: 250 kr  (for alle 4)
 2. Ubrugt retro babysæt 150 kr
 3. Juniorsæt: 170 kr
 4. Baby dynebetræk 100 kr.
 5. Baby pudebetræk: 45 kr
 6. babysæt: 150 kr
 7. Helt voksenbetræk: 200 kr
 8. Helt voksen betræk 200 kr
 9. Stort pudebetræk 70 kr 
 10. : Voksen betræk ca 20 længere og breddere end normalt: 225 kr
 11. Voksen betræk: 175 kr
 12: ½ voksenbetræk 100 kr
 13. Nyt juniorsæt, dog vasket en gang: 175 kr
 14. Junior 150 kr
15. Junior 150 kr

torsdag den 9. maj 2013

mors gamle



Lige for tiden er alt, hvad man kan bygge af det store hit - og især duplo. Heldigvis er det meste af mit det gamle stadig i behold. Især de gamle figurer er ret fine, synes jeg. Og så er det fantastisk at noget legetøj kan holde så mange år, og stadig være i god stand - og et hit at lege med. Jeg tvivler på det samme vil gøre sig gældende for f.eks. den fjernstyrede mariehøne, der også befinder sig i legetøjskisten....

P.s. - jeg savner kommentarerne. Er I nu alle på instagram i stedet eller på fra telefonen, hvor det er mere besværligt at kommentere? Jeg må indrømme, at det er jeg selv, og kommenterer sikkert heller ikke så meget som tidligere.

søndag den 3. marts 2013

Endelig

 

Har jeg fået syet dynebetræk af de gardiner jeg fandt på loppemarked sidste sommer, så nu er der både fint retro betræk til baby og juniordyne. Og endelig har jeg fået ryddet op i drengens tøj, sat noget til salg og pakket et par store poser til genbrug. Og noteret mig, at jeg køber mere end ét barn kan nå at bruge, at dømme efter hvor meget, der stadig ligger med mærker på...

Nu skal vi ud og finde en legeplads og en bager. God søndag!

søndag den 20. januar 2013

Stofsalg & cradle birds






Er midt i en oprydning og tænkte, at ovennævnte måske var noget for nogen af jer? Der er både voksenbetræk, pudebetræk og babybetræk. De lyserøde farver bliver ikke brugt så meget her i huset. 

Babyuro´en fik vi ikke op, selvom den er ret fantastisk og så i original emballage. Og skålen er bare én af de ting vi har for mange af (jeg prøver at se om jeg kan få ryddet et skab, for at gøre plads til en opvaskemaskine) 

Giv lyd, hvis du kan bruge noget! 

mandag den 1. oktober 2012

Det lykkedes!


Jeg har ledt og ledt - og ledt. Efter en institutionsgarderobe til drengens værelse. Endelig har jeg fundet en og vi har fået den hængt op. Så fint - og meget praktisk også. 

Jeg har en til overs, da vi kun havde plads til en enkelt. Den er med 4 rum og skal afhentes i Kbh. Skriv, hvis du vil købe. 


søndag den 23. september 2012

Fine farver

Kender I det, at man finder den fineste ting på loppemarked og tænker, at den kommer man til at bruge virkelig meget - og så har man bare vurderet helt forkert. Som den her. Så fin farvesammensætning og så har jeg bare ramt forkert med størrelsen. De størrelser fra en svunden tid, de har det altså med at snyde.

Min søndag går - ikke overraskende - med oprydning. Igen. Denne gang er det en kommode, der skal lade livet for at få plads til den institutionsgarderobe, som jeg endelig, endelig har fundet. Og jeg kommer muligvis til at have en til overs, endda.

tirsdag den 28. august 2012

elefantknage




Seneste loppefund er denne knage, som jeg ikke kunne lade ligge - selvom jeg stadig drømmer om at finde en institutionsgarderobe. Smart, som skruerne er malet, så de ligner øjne.

søndag den 29. juli 2012

Vattæppe

Loppefund et par uger tilbage. Ellers er det mest til børnetøj og -ting jeg slæber med mig hjem for tiden. Jeg er på jagt efter en lys clutch med aftagelig skulderrem, så den også kan bruges cross body. Det må være til at finde på udsalg et sted.

torsdag den 14. juni 2012

Yndlings

Yndlingsprintet er blevet genoplivet af Småfolk. Det ligner en hel del, i hvert fald. Noget så fin en dragt, er det. Og ham den lille vil være så fin i den med sit matchende dynebetræk.

Den eneste grund til, at jeg ikke for længst har købt den, er simpelthen at jeg desværre har haft for dårlige erfaringer med Småfolks seneste kollektion. Alle de ældre ting jeg har købt brugt eller arvet, holder ganske fint - mister lidt farve i vask, men det er det.

Jeg har haft tre dele fra den seneste kollektion og alle har haft fejl eller er gået i stykker efter en enkelt vask. Øv. Selvom ham den lille kun passer sit tøj i kort tid, så gider jeg simpelthen ikke give penge for noget, der holder så dårligt. Super ærgerligt, for de laver altså fine, fine print.

Måske har jeg bare været - svært - uheldig. Eller har I også oplevet det samme?

Og sådan endte det med brok - jeg tror bare, at jeg går i seng nu!

Billeder: www.småfolk.dk - redigeret sammen med mit eget

torsdag den 7. juni 2012

pyrex, pyrex, pyrex







....i brug, til tørre, i skab og på hylde. Inspireret af hende her, fik jeg lyst til at kigge på min samling af pyrex. Desværre er det jo en "hobby" der fylder en del, og faktisk gav jeg nogle retur til genbrug, da vi flyttede. Jeg lader dem også stå selvom jeg finder dem til en 20´er. Kun hvis jeg finder noget særligt fint, kommer det med hjem. F.eks. noget mere i den fine mintgrønne farve. 



mandag den 9. april 2012

spilledåse

Efter at have set disse fine loppefund, kom jeg til at tænke på min egen gamle spilledåse. Ikke en fugl, men en hund. Tror jeg i hvert fald det er. 

Jeg nåede et enkelt påskeloppemarked i provinsen og fandt fine ting. Desværre havde yndlings-genbrugen lukket, så det må jeg have til gode.

mandag den 20. februar 2012

Sengetøj



1. Ubrugt retro sæt (har to sæt, sælger evt. det ene)
2. Ukrudt fra Danefæ
3. Retro-bamser

onsdag den 11. januar 2012

Solskin


Det er nu dejligt med en lun vinter, når det ikke regner, men solen skinner. Solskin er der også på drengens nyeste anskaffelse udi dynebetræk. Jeg har ikke set printet før og det er helt som nye - det er vi (nok mest moren) meget glade for!

torsdag den 6. oktober 2011

Skyer i filt - og en efterlysning.



Jeg er midt i projekt filt-skyer og står nu overfor svære spørgsmål som: "Skal de alle have forskellige farver dråber eller skal jeg holde lyse og mørke farver adskilt?" og "Skal jeg ofre det dyre fiberfyld på dem eller skal jeg bruge den langt billigere løsning; vat?" 

(Sig endelig til, hvis nogen ved, hvor man køber fiberfyld billigst - går stærkt ud fra, at det ikke er Panduro hobby...)

Og så er jeg på jagt efter mere med skyer, nemlig stoffet nedenfor. Er der mon nogen, der ligger inde med noget af det?

torsdag den 18. august 2011

Gensyn



Stoffet ovenover med det fine mønster havde jeg selv som gardiner og puder som barn. I weekenden fandt jeg et babydynebetræk på et loppemarked i samme stof.  De to sæt nedenfor er købt på nettet.