Viser opslag med etiketten Danny. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Danny. Vis alle opslag

lørdag den 31. december 2011

Et år er næsten forbi

2011 blev et år, hvor vi mistede vores højt elskede Namba den 14 marts. Det er utroligt så stort savnet stadig er. Men når man tænker på, hvor unik hun var, så er det vist ikke så svært at forstå - ikke for dem der kendte hende.
Næsten på samme tid, som vi måtte skilles fra Namba blev en prins født. Danny kom til verden den 9 marts sammen med hans tre skønne søskende, alle fuldsorte. Vi havde fornøjelsen af, at følge Danny i hans opvækst fra han var to uger gammel. Når man ser dem så tidlige, kan man ikke undgå stille og roligt at få en favorit hen ad vejen. Da han var omkring de fem uger, var jeg ikke i tvivl om, at det var ham jeg helst ville have. Danny virkede på mig som en selvsikker dreng, der ikke ville være den første, til at opsøge ballade. De næste tre uger var jeg meget spændt på, om vi ville få ham, da drengene skulle testes af politiet først. Da dagen kom, hvor opdrætteren ringede og fortalte, at Hr. Gul, som var min yngling, blev min, skal jeg indrømme,at jeg tudede efter samtalen af glæde. Bliver sgu stadig rørt, når jeg tænker tilbage.
Danny har vist sig, at være en rigtig kærlig, harmonisk energibundt, som er mere end villig til, at hjælpe til i haven. Gravede jeg et lille hul til en lille plante, ja så gravede Danny et hul til et træ og så videre. Nej året har bestemt ikke været kedeligt med ham i huset.

Gode gamle Rino har været så sød ved Danny hele tiden, selv om Danny til tider har været en rigtig terrorist over for Rino.
Da rino kollapsede i november måned troede vi, at vi var meget tæt på, at skulle sige farvel til endnu en hund i år, men nej. Rino er en figther. Han fik tre behandlinger med ledmanipulation, hvor han fik rettet sine skævheder i kroppen. Sammen med behandlingerne kom han til at svømme noget oftere i en periode. Det har sammen med en ordentligt kost bragt ham tilbage til et herligt hundeliv. Han havde noget slingrende gang i starten, men det er efterhånden sjælden, at vi ser det i dag. Han er kommet sig bedre end nogen havde turde håbe på. Så nu håber vi bare, at vi kan have ham i langt tid endnu.
I forbindelse med Rino's kollaps blev jeg kontaktet af en skøn pige, der tidligere havde været hans madmor i tre år. Hun fortalte, at han i hans forrige sted, havde været udsat for en mishandling, så som sult, tørst, slag og spark, hvilket jeg havde hans holder mistænkt for. Han ejede nemlig ikke Rino, hvilket vi fandt ud af, da vi ikke kunne få ham ejerskiftet. Det er en anden historie, og i dag er han vores på papiret. Rino vejer ca 10 kg mere end han gjorde, da vi hentede ham. Ifølge hans tidligere madmor er han kommet i himmeriget fra helvedet.

Jeg gav mine elskede drenge en lille julegave i år. Det er ellers ikke noget jeg plejer, da hundene ikke forstår det alligevel. Iøvrigt mener jeg, at de skal have en så normalt hverdag som muligt, også selvom det er jul. Jeg havde købt et DOG WORKER aktivitets spil til dem.


Rino fandt hurtigt ud af, hvordan den skulle drejes, så han fik sine guffer - han er også et kæmpe madører :-) Danny var mere interesseret i at løbe med træklodserne, hvilket han naturligvis ikke fik lov til. Til sidst blev han mere interesseret i, at løse opgaven. Jeg har aldrig set, så koncentrerede hunde med så glade øjne i et samarbejde som med DOG WORKER. Det er hjerne gymnastik for alle penge, og ikke det sidste spil jeg har købt.

I 2012 håber jeg fortsat at se en fremgang med Danny's træning. Han elsker at blive aktiveret, så jeg melder ham nok til et kursus i positivtræning, da jeg ikke synes, at vi kommer nogen vegne i PH i øjeblikket. Her lægger man vægt på, at der er 100% kontakt til hunden inden man går videre. Egentligt kan jeg godt forstå den holdning, men hold kæft, hvor er det kedeligt i længden. Jeg har en erfaring fra en tidligere hund, at skifter man taktik, kommer der en ny glæde ind og resultaterne stiger til nye højder.

Nu håber jeg at ryggen holder til mine ambitioner for 2012. Jeg er blevet scannet, hvor resultatet ikke var det mest opmuntrende. Ryggen er slidt i en alder af 46 år, og det kan kun blive værre i fremtiden. Selv med sygdom og smerter, så skal vi huske, at nyde livet sammen med dem vi elsker og holder af. Derfor skal lyde


Drengene har ligget stillet og kigget på det nytårsskyts der indtil nu er skudt af.

tirsdag den 11. oktober 2011

Langeland.

Endelig nåede vi frem til feriens sidste weekend. En weekend vi havde set frem til. Et par måneder forinden, havde vi tilmeldt os til træningslejren, som er en begivenhed Dansk Politihundeforening i Helsingør afholder for tredje år i træk på Langeland. Stedet er en nedlagt landejendom, der ejes af en af medlemmerne.

Vi var tidlig fremme, da det var turens korteste stræk på kun 25 km. Campingvognen blev parkeret under møje og besvær, da græsset var temmelig sumpet.

 Der gik ikke ret lang tid før de næste begyndte at komme. Her er det en af Dannys hold kamerater der er kommet.

 Folk havde valgt forskellige overnatnings muligheder. En sov i telt, en i camplet, nogle i husets sofa og nogle på gulvet på madrasser, men alle fik mulighed for at ligge ned.

 Efterhånden som kl. nærmede sig 18, som var møde tidspunktet,  var alle kommet frem. Vejret var rimeligt og solen var fremme i perioder. I de perioder kom stolene ud fra gemmerne, hvilket fik folk til, at sidde og nyde et glas rødvin eller en øl.




 En enkel, vores instruktør, var dog så træt, at han måtte helt ned og ligge.

 Efter middagen blev programmet læst op, og vi fik arbejdsopgaverne fordelt mellem os. Preben og jeg skulle stå for frokosten søndag.

Selvom folk var trætte efter en lang arbejdsdag og turen til Langeland, var der tid til en forfølgelses spor i mørke. På grund af mine balanceskader var jeg ikke med. Det kunne ellers have været en udfordring for Danny, der kun har trænet i dagslys.









Næste formiddag gik med træning og lærdom. Dagen startede med teori i en time, hvorefter vi gik ud i marken og trænede. Danny fik for første gang lov til, at deltage i bidetræning, hvilket han gjorde rigtig godt og lige efter bogen.

 Vores figurant var meget overrasket over, hvor hårdt og dybt han bed.

Danny blev udfordret med grene og ris, men det kunne ikke distrahere ham til, at give slip. Hans koncentration ligger bare, hvor den skal nemlig på arbejdet han udføre. 

 Efter bidetræningen gik vi ud på over på marken, hvor vi var mange der ventede på en rundering. Her var det også første gang, at Danny skulle finde figuranten selv.


Det var sjovt at se, hvordan mange af hundene gik i sporet. Kun et par stykke gik efter færden lige som Danny. Danny var slet ikke i tvivl, da han fik færden af figuranten, og han gik målrettet derud. Beløningen var der naturligvis også i form af en masse lækre saftige guffer.
 



 Parrets arbejde blev diskuteret. Hvad var godt og hvad var skidt. Man skal altid huske, at negativ kritik kan bruges positiv.

Næste hund.

Lørdag aften fik vi grillet bøffer og rødvin. Stemningen var i top, og der blev fortalt historier og leget. Her er læser formanden op af en historie, hvor vi alle skulle være med. Leget gik ud på at far, mor og lille Ib skulle i zoologisk have og kigge på de tre bjørne. Vi fik alle en titel, og hvergang den blev nævnt skulle vi gå rundt om bordet. Til sidst løb vi alle rundt og var ved at gå til af grin.

Søndag formiddag gik Danny og jeg spor i mudder. Efter sporet fik Danny endnu et bid. Jeg og vores instruktør var helt igennem tilfredse med Dannys indsats.


 Det var blevet tid til tilbrede frokost, som Preben og jeg stod for.. Efter frokosten var der evaluering, og fik vi hver især et par ord med på vejen. Danny blev rost til skyerne, og han blev nævnt som den hund der havde rykket sig mest på lejren. Jeg viste godt, at han (vi) havde gjort et godt stykke arbejde, men at vi ligefrem skulle blive årets Langelandsmester, havde jeg bestemt ikke ventet. Vandrehalsbåndet som er præmien, havde den forrige mester glemt, så det fik jeg først efter hjemkomsten.

Efter frokosten hjalp vi alle med, at få ryddet op og gjort lidt rent.

Der blev dog lige tid til et hurtigt dibfor lejrens eneste ikke schæfer. Sue er en skøn sort labrador. Det var der dog ingen der lagde mærke til. Ej heller vores instruktør, da han skulle hente Sue, som lå i vores bil sammen med Danny. Men det er en anden historie. Måske fortæller jeg den en dag på hundebloggen :-)


 For mig og Danny var det helt igennem en meget lærerigt weekend, der fuldt ud indfriede mine forventninger. Weekenden blev absolut feriens højdepunkt, selvom jeg nu var godt træt, brugt og trængte til et langt varmt bad. Nu ville jeg bare hjem efter tre uger på landevejen. Det blev en ferie på mange dejlige oplevelser. Det er ikke utænkeligt, at vi vil tage til Harzen igen næste sensommer, da der stadig er meget, som jeg vil vise Preben. Det kan måske blive en hel tradition, måske i forbindelse med træningslejren?? Ja, hvem ved, hvad fremtiden vil bringe :-)

Hjemme igen fik jeg overrakt vandrehalsbåndet, der nu hænger og pryder væggen i vores entre. Der skal den hænge til næste år.

 Der vil senere på året komme en plade på halsbåndet med Danny og mit navn.

Jo jeg er stolt af min dreng, der på det tidspunkt lige var fyldt seks måneder. Han bankede alle de store drenge :-) Nu er det jo sådan, at et hvalp vil altid rykke sig mere end en rutineret hund. Men alligevil.

Danny syv måneder.