Viser opslag med etiketten Byhaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Byhaven. Vis alle opslag

tirsdag den 19. april 2011

Første gang er altid godt....

Untitled by schufri
Untitled, a photo by schufri on Flickr.


I går da jeg kom hjem fra arbejde havde min underbo købt ind til den første grill middag. Det var helt suverænt, der er bare noget ved at grille for første gang. Vi er store grill elskere hjemme i vores ejendom, så det er helt sikkert at weberen roligt kan blive stående fremme.


Det næste der ryger under låget bliver en hel lammekølle, det er en gudespise...


Nyd det gode vejr i heldige mennesker der har påskeferie....

fredag den 4. juni 2010

Så kom den frem....

Grillen - og hvor er det bare skønt, det er så hyyyyyyyyygeligt. Sidste år købte jeg en Weber grill, den er super, men nu overvejer jeg at købe en lille Bodum grill, den man ser i reklamen med en abe, den ville være smart når vi ikke skal grille så meget, jeg kunne se at de brugte den i haven ved siden af os i går. Munke Mose er også fyldt med mennesker der sidder og griller på engangsgrille - der skal ikke mange solstrejf til for at folk kommer ud.
Hvor er det skønt at have sådan en lille byhave som vi har - men uha vi er ikke rigtig kommet igang i år, så her i weekenden skal den have en ordentlig omgang - græsset skal trimmes, bedene ordnes, og der skal males murværk.
I aften er der igen Odense Open by Night så mon ikke jeg skal en tur igennem byen.
Kan I have en rigtig dejlig dag ....

søndag den 11. oktober 2009

Planer holder ikke altid....

Efteråret er rigtig kommet over os, overalt i vores lille byhave ligger der blade fra et kæmpe træ.
Om lidt vil jeg gå ned og slå græsset, jeg håber at det er sidste gang, krukker skal indenfor, og jeg skal sige farvel til haven for i år. Jeg nåede overhovedet ikke alle de planer jeg havde for det lille stykke jord, men heldigvis så kommer der jo et forår igen. Min drøm for næste år er at plante så jeg kan plukke buketter til mine stuer.
I aften får jeg sjovt nok gæster igen, denne gang er det min frisørklub der kommer :) , ja der er et rend af mennesker altid her på 1. men det er hyggeligt.
En dejlig efterårsferie ligger forude og venter på mig, jeg skal blot have overstået et møde med en norsk speditør i morgen, efter det så er ugen min egen.
Kan du have en god søndag

mandag den 1. juni 2009

Chokoladeblomst...

I dag skal jeg have plantet tre chokoladeblomster i min lille have- det er en pragtfuld plante.
Blomsten ligner chokolade og dufter endda herligt af god, mørk chokolade.
Den har det botaniske navn: cosmos atrosanguineus.
Det er en knoldplante, som ikke er specielt hårdfør.
Voksestedet skal gerne være lun og solrig - og jorden må ikke må blive for tør.
Den skal graves op og opbevares frostfrit om vinteren.
Den bliver cirka 40-50 cm høj.
Blomsterne er meget mørkerøde, når de er sprunget ud, men har også mørk chokoladefarve.


Udover det har jeg rigtig mange projekter igang og nu er der altså kommet et mere til, jeg skal lave nogle rammer som jeg har set hos Maria- Frk. Fryd en blog som jeg er helt vild med, billedet er et Maria har lavet.

Der er nøje instruktioner hos Maria i hvordan man laver rammen. Mit orange lyn (symaskinen) holder ikke pinseferie !

I aften skal der grilles.

Hvad med dig hvad laver du i dag.....

torsdag den 21. maj 2009

Plantedag ...

Vi har haft havemand i vores lille byhave. Der er blevet fældet og beskåret så nu er der klart til at blive plantet.Jeg har sat Cecilie i stævne her i formiddag. Desværre så har jeg slet ikke noget med fra min gamle have, så jeg skal på udkig efter valmuefrø, jeg havde de skønneste lyserøde valmuer og dem vil jeg gerne have igen.Men nu er det bare med at komme igang så må vi plante hen ad vejen. Jeg har rigtig mange krydderurter de skal plantes i et bed for sig selv. Krydderurtene har jeg fået fra Statsfængslet Søbysøgård. Her er fangerne begyndt at lave økologiske krydderurter og det er blevet en stor succes.
I eftermiddag skulle det blive det værste uvejr, så det er vist med at få de udendørs sysler klaret her i formiddag.
Resten af dagen skal jeg sagtens få brugt, jeg har planer om at skulle bage, sy lidt på maskinen, og lidt rengøring ville nok heller ikke være helt af vejen.
Har du nogle planer i dag......