(Hej. Jeg er her stadig)

Egentligt er overskriften på dette indlæg enormt misvisende. Hele pointen og grunden til at jeg  overhovedet skriver dette indlæg er, at jeg netop ikke har været her. Jeg har været fraværende i præcis et halvt år; og jeg er ikke sikker på, jeg vender tilbage lige foreløbig.

Problemet ved at blogge er, at selv når man ikke blogger, har det konsekvenser. I starten nyder man det og forundres over antallet af vågne timer, man pludselig har til rådighed. Ikke flere fotoudflugter, ikke mere billedredigering, ikke flere timer tilbragt i Word med en boganmeldelse uden konklusion og ikke flere Excel-ark med oversigter over, hvilken bog der skal anmeldelses hvornår.

Men så pludselig, som et lyn fra en klar himmel, begynder ens tanker at kredse om det igen. Man kommer i tanke om, at grunden til man gik i gang med at blogge i sin tid var, at man godt kunne lide fotoudflugterne, billedredigeringen og de mange timers ordkløveri. Og man kigger pludselig længselsfuldt på sit kamera, efterhånden som man indser, at man slet ikke har dokumenteret de sidste mange måneder. Hvad har man egentligt lavet? Og, i mit tilfælde, hvad har man læst? Og har man læst det overhovedet, når man ikke kan gå tilbage i sit arkiv og se, hvad man mente om bogen?

Bloggerverdenen er noget sært noget. Man bliver afhængig af det arkiv, man opbygger, og rummet man har at udfolde sig på. Jeg oprettede bloggen i sin tid, fordi jeg havde brug for et kreativt output. Og det tror jeg stadig, jeg har. Jeg er bare ikke nødvendigvis sikker på, det skal handle om bøger.

For, ser I, det sidste halve år har jeg læst bøger. Ganske vist ikke så mange, som da jeg havde et fast blogskema og en vis anmelderkvote, jeg bildte mig selv ind, jeg skulle opfylde. Men jeg har læst, og jeg har læst gode bøger. Men som jeg sagde til en veninde for nylig: jeg har også nydt ikke nødvendigvis at skulle have en mening om dem. 

For nogle bøger behøver ikke at blive analyseret i småstykker, som jeg så oftest har gjort herinde. Nogle bøger behøver ikke at blive læst med et kritisk blik eller med post-its, der minder en om, hvad man skal sige og skrive. Nogle bøger er blot til for at blive læst i, levet i – og glemt og gemt væk igen, indtil man får brug for dem senere. Nogle bøger er så fulde med særlige ord, at man ikke kan sætte ord på dem. Og sådanne bøger har jeg læst et par af for nylig.

Noget andet er, at jeg nu arbejder med bøger. Jeg blogger faktisk også om bøger på arbejdet, tager billeder af bøger og tænker og taler i bøger hele dagen lang. Og når jeg kommer hjem, har jeg (måske logisk nok) ikke lyst til at skrive mere om bøger. Jeg vil hellere bare læse dem, drikke vin med Nico, gå en tur i smukke Odense, gå tidligt i seng, se en film eller sågar lægge et puslespil. Jeg kan ikke benægte, at der følger en vis grad af bogmættethed med mit vidunderlige job. Alt andet ville næsten også være forkert, ikke? 

Så, ja. Jeg er her stadig. Jeg har det godt og er glad. Jeg har lige haft den mest fantastiske sommer, som bl.a. inkluderede Tinderbox-festival, en rejse til solrige Budapest, kattepasseri, et besøg i Vestjylland, talrige løbeture og dobbelt så mange glas rosévin, gamle venner, alt for mange biografture i regnvejr og en intim fødselsdagsfest. Mit manglende bloggeri er på ingen måde et udtryk for stilhed; snarere travlhed.

Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer tilbage til bloggen. Jeg ved ikke, om jeg overhovedet gør. Men jeg har ikke lyst til at kaste om mig med store ord som pause eller lukket, når jeg ikke har bestemt mig endnu. 

Jeg er til stadighed glad for bloggen og stolt af det, jeg har skabt herinde. Selvom en blog aldrig vil danne et 1:1 billede af virkeligheden, kommer den her blog så tæt på mig, som jeg overhovedet kan. Mellem boganmeldelser, filmklip og slørede bogbilleder, har jeg strøet brudstykker af mine drømme og inderste tanker. Og derfor nyder jeg også selv at læse tilbage i arkivet.

Jeg lukker ikke døren til mit papirslot. Jeg lader den i stedet stå på klem. 

(Og skulle du savne mig i mellemtiden, poster jeg stadig tilfældige billeder på Instagram her.)

Biblioteksbesøg og blogsnak;

Jeg har længe set frem til februar – af flere årsager. Til dels fordi januar er så ulideligt lang, grå og trist, men i højere grad fordi februar byder på foredrag og biblioteksbesøg rundt omkring i landet. Jeg har allerede sat mange krydser i min kalender, og hvis du bor i nærheden af Roskilde, Lyngby eller Odense, ses vi måske til et arrangement eller to? 

Se med nedenfor, hvor jeg fortæller nærmere om den næste måneds biblioteksbesøg.

Valentinsstemning, forlagsliv og kærlighedsbøger

Mandag den 13. februar varmer min LOVEBOOKS-kollega, Christina, og jeg op til Valentinsdag på Roskilde bibliotek. Her vil vi dele ud af anbefalinger til gode kærlighedsbøger, fortælle om livet på et forlag og tilhørende overvejelser i forbindelse med forsidevalg, manuskriptlæsning og bloggeranmeldelser. Hvis du interesserer dig for den slags, så kan du tilmelde dig her. Arrangementet finder sted den 13. februar klokken 19-21 og koster 25 kr.

En snak om blogging, inspiration og opstart

Elsker du også at blogge – eller er du stadig i overvejelsesfasen og mangler inspiration? I samarbejde med Lyngby Bibliotek byder jeg på blogsnak og deler min personlige bloghistorie, indholdsstrategi og de kriterier, jeg arbejder ud fra, samt deler tips, tricks og anbefalinger til dem, der gerne vil i gang med blogging eller blot savner inspiration.

Jeg elsker at tale om blogging, og jeg elsker at møde andre spirende og etablerede bloggere, så jeg glæder mig virkelig til denne aften. Hvis du også er bloggerbegejstret, kan du tilmelde dig her. Arrangementet finder sted den 23. februar klokken 19-20.30 og koster 20 kr. 

Bogbloggerhygge og #bogsnak

Odenses lokalsamfund er på listen over mine yndlingsting i denne verden. Netop derfor er jeg glad for at en del af et hyggeligt arrangement på Dalum Bibliotek – endda i selskab med nogle af landets sødeste bogbloggere! Søndag den 5. marts vil jeg og fire andre bogbloggere nemlig anbefale YA-bøger, diskutere ungdomslitteratur og muligvis sige et par ord om bogbloggerverdenens glæder. Jeg er sikker på, det bliver stjernehyggeligt.

Arrangementet finder sted den 5. marts klokken 14-16 og er helt gratis. Du kan læse nærmere og tilmelde dig her. 

Jeg håber, vi ses! 

Spørgerunde #4: Om bloghemmeligheder, bogskønhed og bogkøb

Jeg fortsætter (som lovet) spørgerunden og giver jer svar på alle jeres skønne, sjove og tankevækkende spørgsmål. Denne gang handler det især om bogskønhed og bogkøb – og om tilhørende bloggerhemmeligheder.

På nuværende tidspunkt mangler jeg stadig en lille håndfuld spørgsmål. Dem samler jeg snart i en lille videoblog. Indtil da skal I bare have tak; for jeres interesse og for alle jeres gode spørgsmål.

Har du nogensinde overvejet at købe vitrineskabe i stedet for reoler til dine bøger, så at de bliver mere beskyttet mod støv? Det har jeg. Mange gange. Det er den bedste måde at passe på sine bøger, men omvendt synes jeg også, det hurtigt bliver for aflukket. For privat. 

Hvor irrationelt det end lyder, ville det gå mig på ikke at kunne slentre langs mine bogreoler og glide fingrene over de mange bogrygge. Det ville irritere mig, at min bogreol ikke var åben for mine gæster; at lågerne ville signalere, at bøgerne ikke måtte trækkes ud eller bladres i. Derfor har jeg indtil videre besluttet mig for et åbent læselandskab – selvom vitrineskabe ville være langt bedre for bøgernes holdbarhed. 

Hvor mange bøger ejer du, kun for udseendets skyld? Som sådan ikke nogen. Når jeg beslutter mig for at købe en bog, er det altid fordi, jeg oprigtigt gerne vil læse den. Der findes mange smukke bøger i verden, som jeg har stillet tilbage på hylden i boghandlen, fordi de ikke lød som noget, jeg ville læse. Uanset hvor smukke de var. Alle bøger i mit hjemmebibliotek er bøger, jeg gerne vil læse. Før eller siden. 

Når det er sagt, er jeg også bogsamler. Jeg samler på smukke udgaver af bøger, der betyder noget særligt for mig. "Little Women" af Louisa May Alcott, "Winnie the Pooh" af A. A. Milne, Jane Austens bøger og Lewis Carrolls historier om Alice. Jeg køber dem i flere udgaver, fordi der findes så mange smukke – men jeg samler på dem, fordi de betyder noget for mig. Jeg kunne aldrig drømme om at købe et ekstra eksemplar af en bog, jeg ikke bryder mig om. Og på den måde er mine samleprojekter ikke udelukkende forsidebaserede alligevel. 

Har du nogle læse guilty-pleasures? Guilty pleasures er svære. Udtrykket modsiger lidt sig selv, for hvorfor i alverden føle sig skyldig over noget, der bringer en glæde? Omvendt genkender jeg også princippet; jeg har selv læst store portioner Jane Austen-fanfiction, som jeg på den ene side har hadet for deres banalitet, og på den anden side virkelig har moret mig over. Det er nok også det eneste eksempel, jeg rigtigt kan komme i tanke om.

  

Har du nogle hemmeligheder om bøger som du ikke har delt med dine læsere? (Fx. Er der en af dine læderindbundne skønheder fra Barnes and Noble som du aldrig har fået læst/faktisk slet ikke kunne lide efter at have læst den? Eller har du nogensinde levet af havregrød i en halv måned for at få råd til en flot bog mens du var på SU?) Jeg må indrømme, at jeg har moret mig lidt over det her  spørgsmål. Jeg forstår godt behovet for at komme bag om bloggerkulissen og få en hemmelighed eller to af vide, men jeg betragter som sådan ikke mine læsevaner som hemmeligheder. Der står så mange bøger på min bogreol, og jeg vil gerne indrømme, at jeg langt fra har læst dem alle. Heller ikke alle mine læderindbundne bøger, da nogle af dem er samlede forfatterskaber, som jeg ikke har læst til ende endnu. Men faktisk har jeg læst langt de fleste af bøgerne på min bogreol – også de læderindbundne skønheder – og dem, jeg endnu ikke har læst, har jeg alle intentioner om at få læst. En dag.

Hvad havregrøden angår, har jeg ofte levet skrabet på min SU. Det gør man jo. Jeg ved dog ikke, om man direkte kan bebrejde mine bogindkøb – de stramme måneder var ofte en kombination af flere ting; det har aldrig været et bevidst valg, i hvert fald. 

Skal jeg grave en hemmelighed frem om bøger og bloggen, må det være denne; jeg elsker at fotografere, og jeg elsker især at fotografere udendørs. Men jeg er meget stædig hvad mine billeder angår og duer ikke til at instruere andre i at tage dem, så i stedet slæber jeg kamerastativ og fjernbetjening med mig ud på kilometerlange gåture og sætter mig ned og forsøger at se fredfyldt læsende ud – selvom folk vandrer forbi og sender nysgerrige blikke, det småregner eller jeg får ondt i hånden af at holde bøger i en kunstigt-idyllisk læseposition. Bloggen er sjov på den måde; og hver gang I ser et harmonisk naturbillede herinde, ser I i virkeligheden mig bakse med kamerastativ og bogstakke i fuld offentlighed. Det er egentligt ret komisk.

Hvor mange penge bruger du på bøger om måneden? Jeg har ikke et fastlagt bogbudget. I stedet køber jeg bøger, når jeg mangler læsestof, eller når en ny, længe ventet bog udkommer. I nogle måneder køber jeg ingen bøger, i andre måneder køber jeg ti. Det varierer helt vildt – og efter jeg har færdiggjort studiet, bruger jeg langt flere penge på bøger, fordi jeg har langt mindre tid til at læse.

Hvor foretrækker du at købe dine bøger? Mine bogindkøb skifter lidt, alt efter hvad jeg er på udkig efter. Hvis jeg har en liste over titler, jeg drømmer om, klikker jeg mig altid ind på saxo.com, hvor jeg har plusmedlemsskab, og hvis det er Folio Society-bøger, jeg søger, køber jeg dem selvfølgelig på foliosociety.co.uk. 

Men jeg bruger i høj grad også de danske boghandlere. Ikke til specifikke titler eller bøger, jeg bare må eje i en bestemt udgave (for ofte har de dem ikke, eller også har jeg undersøgt på forhånd, om de er billigere andetssteds), men til bøger jeg ikke anede, jeg manglede. Det er dét, boghandlerne kan; skubbe bøger ind på ens radar, som man aldrig har tænkt på før, minde en om forfattere man engang skrev på sin læseliste, eller lokke en til at læse bagsidetekster og granske forsider på lange romaner, som tilfældigt fangede ens øjne. Jeg elsker at gå i boghandlen for at lede efter bøger, jeg endnu ikke har opdaget. Jeg elsker at gå ind mellem reolerne og blive overrasket.

Hvilken bog ligger på dit natbord fortiden? Jeg har lige færdiglæst "Et lille liv" af Hanya Yanagihara, som ellers har været fast inventar på mit natbord de sidste to uger. Det er den første lange roman, jeg har læst i lang tid; og jeg har opdelt den i små bidder og drysset dem ud over mine hverdagsaftener. Nu, hvor jeg har færdiglæst den, føler jeg mig helt tom ... 

Den næste bog ligger dog allerede klar på mit natbord. Jeg skal nemlig have færdiglæst "The Christmas Cookie Club" af Ann Pearlman, inden mødet med læseklubben på lørdag. Jeg tror dog også, den hurtigt er læst.

Hvor meget tid bruger du på at læse i hverdagen? Det varierer meget. Jeg forsøger altid at læse lidt i toget på vej hjem, men halvanden time går hurtigt med alt muligt andet, når man er træt eller har hovedet fyldt af tanker. I hverdagen er den halvanden time ofte den eneste læsetid jeg har – og så selvfølgelig den obligatoriske halve time inden sengetid, hvis jeg ikke er for træt. Jeg læser langt mere i weekenderne.

Læser du mere eller mindre efter du har fået bloggen? Mere. Det tror jeg i hvert fald – men omvendt kan det også godt skyldes, at jeg ikke førte regnskab over min læsning på samme måde, før jeg fik bloggen. Jeg har altid læst meget, men bloggen har fået mig til at reflektere mere over de bøger, jeg læser. Og på den måde er det altid de seneste års læsning, der står tydeligst i min hukommelse, både hvad indgår antal og indhold.

Mød mig i Fredericia til blog- og bogsnak

At bogblogge har ændret mit liv. Det lyder så pompøst, men det er faktisk sandt. Min bogblog blev startet som et nyt fritidsprojekt og udviklede sig hurtigt til mit eget lille onlineunivers. Det var bloggen, som i sin tid banede vejen til min praktikplads hos Lindhardt og Ringhof. Det var bloggen, som gav mig en anledning til at opstarte verdens bedste læseklub. Det var bloggen, som introducerede mig til andre bogbloggere, hvoraf flere af dem i dag tæller blandt mine nære venner. Og det var bloggen, der gav mig et lille ånderum, et sted at dyrke min passion for bøgerne – en passion, der til tider kan føles så isoleret. Bloggen gjorde min læsning til noget socialt.

Jeg har meget, jeg kan takke bloggen for – og til alle, der selv overvejer at starte en bogblog, kan jeg kun sige: gør det. Alt efter ambitionsniveauet kan det være hårdt arbejde, men det er også det værd. Jeg har fået så mange positive oplevelser gennem min blog.

Hvis du selv drømmer om at starte en bogblog – eller bare gerne vil vide mere – vil jeg gerne invitere dig til et lille arrangement, jeg afholder i samarbejde med Fredericia Bibliotek. De har nemlig booket mig til en boglig hyggeaften, hvor jeg vil tale om bogblogging, dele tips, tricks og historier, og hvor jeg desuden tager en stor stak boganbefalinger med. Jeg glæder mig helt vildt til en aften i bøgernes tegn og til at møde flere ligesindede læseheste.

Kunne du tænke dig at komme med? Arrangementet finder sted mandag den 21. november fra kl. 19 til kl. 21, og du kan læse mere om det samt bestille (gratis) billetter lige her.

T A K

Bogforum er netop overstået for denne gang, og efter en forkortet arbejdsdag er jeg kravlet i nattøjet og sidder nu under dynen med ømme fødder og et lykkeligt hjerte. Der skete nemlig noget til Bogforum. Noget jeg aldrig vil glemme, og noget jeg gerne vil takke jer for. I lørdags modtog jeg en pris for min blog. En pris I har stemt mig videre til.

Kan I huske, at Plusbog tidligere på efteråret nominerede en række bogbloggere til en bogbloggerpris? De 15 nominerede blev via læserstemmer indsnævret til 5 bogbloggere, som skulle bedømmes af en jury, hvorefter modtageren af prisen ville blive offentliggjort på Bogforum.

Takket være jeres stemmer blev jeg en af de fem bloggere. Og pludselig befandt jeg mig så på Plusbogs stand på Bogforum, midt i en travl arbejdsdag sammen med en flok af verdens sødeste bogbloggere. Med et glas champagne i hånden og skønne bogbloggere ved min side, stod jeg og nikkede til den smukke tale om vinderbloggen  – for derefter at måbe vantro og løbe helt tør for ord, da jeg indså, at det var mit paperbackslot, der blev talt om. Det hele gik så stærkt, og jeg var slet ikke forberedt. Jeg blev så rørt. Af talen, af æren, af anerkendelsen, af overraskelsen – og af tiltroen. Det betød så meget, at jeg slet ikke kunne finde den rette reaktion. 

Selv nu, to dage senere, har jeg svært ved at finde de helt rigtige ord. Jeg er så taknemmelig. Taknemmelig for at jeg startede min blog i 2013 som et lille hyggeprojekt, og skabte det bogunivers jeg drømte om. Taknemmelig for de mennesker jeg har mødt, de kommentarer som har udviklet sig til venskaber, og de læsermails som sommetider har reddet min dag. Jeg er taknemmelig for de muligheder og oplevelser, bloggen har givet mig, og jeg er taknemmelig for det bogbloggermiljø, jeg er blevet en del af. Jeg er taknemmelig for Plusbog, som har oprettet en pris dedikeret til de læsende ildsjæle, og jeg er taknemmelig for jer. Jer der stemte, jer der læser med, og jer der indimellem klikker forbi. I er de vigtigste byggesten i mit paperbackslot.

Tak. Bare tak.

... Min veninde, læseklubsmedlem, navnesøster, medblogger og mednominerede Rikke har lånt mig et par billeder til dette indlæg. Tak for lån, Rikke <3

... Er det kun bogbloggere, der læser bogblogs? (Eller: lad være med at sælge dig selv for billigt)

Jeg havde egentligt ikke tænkt mig at blogge her til aften. Men efter at have læst Lunas blogindlæg fløj mine fingre automatisk til tasterne. For Luna fik mig til at spekulere på måden vi taler om bogblogs og bogbloggere på og de fordomme, vi ligger under og selv skaber.

Lunas tankevækkende debatindlæg handler hovedsageligt om anmeldereksemplarer og forlagssamarbejde, men det er ikke dét, jeg her kommenterer på. I stedet skriver jeg ud fra mine egne erfaringer som bogblogger om den måde, bogbloggere taler om bogblogs på. Om hvordan en niche sommetider modarbejder sig selv.
Dette er nok hovedsageligt et indlæg for og til bogbloggere – men også bogblogslæsere er mere end velkomne til at dele deres tanker. Som altid.

Der er ingen tvivl om, bogbloggere er et forholdsvist lille folkefærd. Både af størrelse og i forhold til besøgstal. Få bogblogs, hvis nogen, kan fremtrylle lige så blændende besøgstal som livsstilsbloggere, mommyblogs eller madbloggere. Delvist fordi nichen endnu er ny, og delvist fordi det netop er en niche, hvor henholdsvist livsstilsbloggere, mommyblogs og madbloggere appelerer til et bredere og mere generelt publikum. Bogblogs er et smalt felt – og de bliver kun yderligere afgrænsede af, at læseren helst skal dele bogsmag med bloggeren.  Det er derfor ikke underligt, at bogblogs endnu ikke er eksploderede i læsertal. Og det er heller ikke underligt, hvis de aldrig gør det.
Men det betyder ikke, at bogblogs ikke har markedsværdi. Faktisk kan de være ekstremt værdiladede for de rigtige interessenter. Fordi bogblogs er så genremæssigt smalle, kan interessenter (forlag, forfattere og andre) ramme læserne meget præcist. Det er ikke bred markedspenetration, men meget dyb, og det er faktisk også imponerende at kunne pinpointe et publikum så præcist. Hvis publikummet altså er der.

For den store bogbloggermyte, den vi så ofte kæmper imod, er, at ingen læser bogblogs. Og at de der gør er bogbloggere selv. "Udfordringen er, at dem der læser bogblogs er også tit dem, der skriver bogblogs," skriver Luna i sit blogindlæg.
Jeg er uenig i den antagelse, men jeg kan også godt se, hvorfor den eksisterer. For kigger man i kommentarfelter, er det ofte bogbloggere, der kommenterer på bogblogs. Men hvorfor skulle de ikke gøre det? Ved at kommentere internt i bogbloggercommunitiet, støtter man sine medbloggere, man skaber aktivitet, og man promoter sin egen bogblog. Det er både community building, networking og promotion i ét.
Men sagen er, at blogs er større end deres kommentarfelt. Besøgstal, kliks, engagement og dedikation er besværlige faktorer, der ikke umiddelbart kan måles udefra. Det er en svær cocktail, der er opgjort af rigtig mange ting – nogle målbare og faktuelle, andre umålbare og kontekstuelle. 
Personligt ved jeg, at selvom mine besøgstal på ingen måde har nået svimlende højder, så er de ganske pæne. Jeg ved også, jeg har en dedikeret læserskare, hvoraf størstedelen ikke selv blogger. Jeg ved også, mine ord har vægt, og at jeg ofte har fået kommentarer såvel som mails, der påpeger det. Jeg ved, min blog er noget værd. Både for mig selv og for udefrakommende, og det er vigtig viden; viden vi som bogbloggere er nødt til at fastholde, fremvise og være stolte af.

Jeg hæfter mig ofte ved, at bogblogs selv er med til at sprede myten om, at læserne af bogblogs er bogbloggere. Med sådanne ord, gør vi os selv en bjørnetjeneste. Vi er med til at sprede en myte, vi burde bekæmpe. Vi underminerer bogbloggeres potentiale, og vi overser det faktum, at 100 læsere på en bogblog er 100 læsende læsere.
Bogblogs er en smal og forholdsvist ny bloggenre, der sandsynligt aldrig når et niveau som livsstilsbloggere eller madblogs. Vi dækker ikke et alment behov – men vores publikum er et dedikeret publikum, der deler en hobby med os. Det har værdi. For os som community og for vores blogs som samarbejdspartnere. Der er ingen grund til at tale om bogblogs som noget uden værdi i forhold til livsstilsbloggere, for i mine øjne er det slet ikke dem, vi bør sammenligne os med.   
Min bøn er i virkeligheden ganske simpel; lad være med at sælge dig selv for billigt. Lad være med at konstatere, at fordi en bogblog er (forholdsvist) lille, er den værdiløs. Og lad være med at tro, at bogblogs generelt ikke har læsere eller vækstpotentiale. Det har de. Det ved jeg, for jeg er en af dem. Og jeg vil gerne kæmpe for, at bogbloggergenren ikke bliver undervurderet eller skåret over én kam. Ikke mindst af bogbloggerne selv.

Danmarks bedste bogblog?

Jeg tænker tit på den dag. Den helt almindelige martsdag, hvor jeg sad foran computeren iført nattøj og med halvvådt hår. Det var påskeferie, og jeg var hjemme ved min mor. Rasmus lå i min fodende og spandt, og jeg havde netop færdiglæst en bog og var i færd med at skrive en boganmeldelse på Goodreads, men ombesluttede mig i sidste øjeblik og oprettede denne blog til formålet. Det var en let beslutning. En simpel beslutning for en som jeg der har brugt sådan en stor del af mit liv på at dele, tilsyneladende, ligegyldige brudstykker af min hverdag online. Men det var også en vigtig beslutning.

For den dag ændrede mit liv.

Ikke med det samme. Ikke på nogen stor intet-var-det-samme-derefter måde. Men gradvist, lidt efter lidt. Jeg har mødt så mange mennesker gennem den her blog. Og nogle af de bekendtskaber er blevet til venskaber. Ægte, dybe og vedvarende venskaber opbygget via kommentarfelter og Instagram-likes.

Bloggen satte mig også i kontakt med forlagsbranchen. Den skaffede mig en praktikplads. Og senere et job. Og nu er jeg blevet nomineret til en pris. En vaskeægte bogbloggerpris, der har til formål at kåre Danmarks bedste bogblogger. 

Jeg er stolt af min blog. Det skal man være, når man har en hobby, man bruger så lang tid på. Jeg er også stolt af at være nomineret til en pris, arrangeret og bedømt af nogle af de skarpeste hoveder i branchen. Men mest af alt er jeg stolt af at befinde mig i en gruppe med så mange dygtige bloggere. Bloggere der i hver deres kategori er Danmarks bedste bogbloggere. 

Så jeg vil varmt anbefale dig at klikke forbi denne side og stemme på den bogblogger, der er bedst for dig. Og yderligere vil jeg anbefale dig at klikke forbi de nominerede. For der er nogle af mine absolut yndlingsbloggere iblandt.
Klik f.eks. forbi Susanne hvis du vil møde en pige med en imponerende viden om fantasy. Besøg Mai hvis du vil have dine boganmeldelser serveret med humor og charme. Læs med hos Trilogien hvis du vil have anbefalinger til gode krimier, kærlighedsromaner, klassikere, podcasts, graphic novels og læsetechs af tre kompetente ildsjæle. Eller lad dig imponere af Kathrines farverige univers, Rikkes passion, Nikolines viden og Ibens evne til at finde en bog, du aldrig har hørt om. Det vil du ikke fortryde.

Danish Book Blog Award er arrangeret af Plusbog. Du kan stemme her, og afstemningen vil løbe frem til den 14. oktober, hvorefter de fem bloggere med flest stemmer vil blive bedømt af en jury. Den endelige vinder bliver kåret til Bogforum.

Spørgerunde #2: Blogvenskaber, skrivelyst og kameraudstyr

Spørgsmål fortjener svar. Og i dag vender jeg derfor tilbage med den anden del af spørgerunden. I denne omgang fokuserer jeg på blogrelaterede spørgsmål om alt fra kameraudstyr til bloggervenskaber.

Hvad siger din familie til, at din blog er blevet så populær? Læser de også med? Jeg er – og har altid – været meget stolt over min blog, og derfor har jeg altid delt den med min omgangskreds. Det er også svært at bruge så meget tid på noget og ikke dele det med ens nærmeste. Nico har læst med fra den helt spæde opstart – og faktisk har han altid været med på råd om layout og billedredigering. Jeg tror, jeg viste bloggen til min mor, da jeg rundede de 100 læsere og hvinede af glæde. På den måde har min inderkreds fulgt bloggen fra dens opstart til nu. Og derfor tror jeg ikke, de har så meget at sige til, at læserskaren er vokset løbende. Det er jo bare sket helt naturligt og organisk uden det helt store hurlumhej.

Når det så er sagt, så tror jeg også, det er svært at forholde sig til et antal læsere. 2600 læsere er et stort tal, men min hjerne kan slet ikke rumme at forestille de 2600 vidt forskellige individer med komplekse liv og egen hverdag, som følger med herinde. Det kan jeg simpelthen ikke se for mig, og derfor glemmer jeg det ofte. Jeg tror, mine familie har det på samme måde.

Og hvad læseriet angår, så læste hele min familie meget intensivt med i begyndelsen. Alle indlæg blev kommenteret over spisebordet, og Nico havde meninger om alle billeder, jeg postede. Nu tror jeg egentligt bare, min mor, far og søster klikker forbi indimellem for at scrolle og skimme. Og Nico læser stadig med indimellem, når han lige falder over et indlæg på Facebook. Og når jeg beder om hans mening, selvfølgelig. 

Hvordan reagerer du hvis man ser dig på gaden og hilser på dig? Jeg bliver altid glad. Og jeg bliver også altid overrasket. Det kommer også altid lidt an på situationen – jeg er blevet stoppet et par gange, hvor jeg var på vej hen til toget eller bussen og var helt forfjamsket og splittet mellem at ville snakke og samtidig ikke have tiden til det. Den slags ærgrer mig altid.

Kunne du finde på at blive venner med en læser, der ikke har en bogblog, eller som nødvendigvis ikke er "kendt" på internettet, når det omhandler bøger? Det her er et lidt pudsigt spørgsmål, for venskaber er som sådan ikke noget, man tænker over eller planlægger. Det er bare noget, der sker. Oftest helt uden man bemærker det.

Men jeg forstår selvfølgelig godt, at (bog)bloggerverdenen udefra godt kan virke lidt indforstået, og at det sommetider kan føles som om, at alle (bog)bloggere helt automatisk er venner. Sådan er det dog ikke. Faktisk slet ikke, og jeg tror aldrig, nogen har oplistet en blog som et vennekrav.

Men det er selvfølgelig nemmere at oprette en forbindelse med en blogger end med en læser: af den simple årsag, at genkendeligheden er gensidig. At man hurtigere føler, man kender personen ud fra deres selvskabte internetunivers. Og at man måske oftere færdes til samme arrangementer eller i samme kredse – helt logistisk og lavpraktisk. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være omvendt.

Jeg siger altid, at det bedste ved at blogge er alle de herlige mennesker, jeg har mødt. Og det mener jeg af hele mit hjerte – lige fra bogbloggere der er blevet til veninder, forlagsfolk der har skrevet små, fine noter til bogpakker, og søde ord i kommentarer og mails der har hængt ved i flere dage. Der er kommet så mange mennesker ind i mit liv, som jeg ikke ville have været foruden. Og jeg er altid åben for flere.

Er der dage, hvor du ikke er i humør til at blogge, selvom du havde planlagt, at du skulle blogge? Ja. Ligesom jeg nogle dage har lyst til at genlæse Austen og andre dage hellere vil læse fantasy, er der bestemt også dage, hvor jeg gerne vil skrive 10 blogindlæg og dage, hvor jeg slet ikke vil skrive nogen. Mit humør skifter fra dag til dag, og det gør min bloglyst naturligvis også.

Før i tiden havde jeg et Excel-ark med blogindlæg, der skulle udgives på bestemte dage og billeder, der skulle tages inden en bestemt dato. Det var et mesterværk af røde, grønne og gule linjer, jeg hele tiden skulle forholde mig til. Og det gik selvfølgelig galt; for jeg kan ikke leve efter et skema, og min bloglyst kan ikke planlægges.

Med tiden har jeg måtte lære mig selv, at livet er for kort (og mine fridage er for få) til at lægge ufleksible planer. Som følge deraf er min blog blevet langt mere uregelmæssig og ustruktureret, men til gengæld er hvert eneste indlæg et produkt af lyst. Og det gør hele forskellen.

Blogger du nogen gange af 'pligt' eller er det altid lyst-betonet? Som jeg har skrevet ovenfor, er det noget, jeg har måtte lære mig selv. Jeg har altid været meget ambitiøs omkring Paperback Castles, og det har ikke altid været til min egen fordel. Sommetider har mine ambitioner fået mig til at glemme, at jeg oprettede bloggen, fordi jeg ikke kunne lade være. Fordi det var sjovt.

Mine nye blogregler er derfor ikke-eksisterende. Jeg blogger, når jeg har lyst, og jeg læser og anmelder akkurat, hvad jeg har lyst til. Det er så fjollet med blogpres, for det kommer altid indefra. Det er aldrig andres forventninger, der ødelægger bloglysten, det er ens egne. Og det er så giftigt og fuldstændig unødvendigt.

Hvilke blogs elsker du selv at følge (det behøver ikke at være bogrelaterede)? Min absolutte yndlingsblog er WishWishWish, som er skrevet af Carrie. Jeg har fulgt hende i flere år, og jeg synes, hun er så talentfuld. Både til at tage billeder, men også til at formidle stemninger.

Jeg elsker også A Girl, A Style, som er skrevet af den australske Briony. Desuden har jeg fulgt Michelle fra Oh you pretty things i mange år, og jeg elsker at finde hende i min Bloglovin'-feed. Jeg er også en smule besat med Tumblr-bloggen The Optimist's Daughter, som simpelthen er så fin, personlig og simpel i sit udtryk.

Hvad bogblogs angår, elsker jeg The Book Castle og er dybt misundelig på Alices smukke billeder. Jeg klikker også ofte forbi Bookswept, som er en side med smukke billeder og citater. Jeg er trofast læser hos søde Anne Nikoline fra Windblown Pages,  dygtige Mai fra Litteraturlistig, altid velformulerede Ida fra Tanker om sproget og jeg henter alle mine fantasy-anbefalinger hos Susanne. Der er så mange dygtige bogbloggere, og min remse er allerede lang. 

Havde du andre navne i tankerne, da du startede Paperback Castles? Det havde jeg helt sikkert, men jeg kan ikke huske dem. Paperback Castles udspringer fra dette citat: “She made her home in between the pages of books” (fra "Linger" af Maggie Stiefvater). Jeg brugte en del tid tid at tænke på, hvordan jeg bedst mulig kunne nedkoge det at leve i bøger til en blogtitel. Det endte med Paperback Castles, og jeg kan ikke huske de andre titler, jeg havde i spil. 
Nico bliver dog ved med at sige, at bloggen burde hedde Hardback Castles, fordi jeg elsker hardbacks højere. Det spiller dog ikke helt så godt.

Hvilket kamera bruger du til billeder og video, og hvem tager billederne? Jeg filmer og fotograferer med mit Canon EOS 600D. Til billeder bruger jeg oftest et 50 mm. f/1.8 objektiv, og når jeg filmer, bruger jeg standardobjektivet på 18-55mm.
Jeg har dog et problem med filmeriet for tiden, da jeg har mistet mit hukommelseskort og derfor bruger et med mindre plads og dermed mindre kapacitet til at filme i HD. Det vil jeg gerne snart rette op på, men indtil da filmer jeg bare i lavere opløsning end sædvanligt.
Jeg tager i øvrigt altid selv billederne til bloggen. Jeg er nemlig ikke så god til at instruere Nico og formidle præcis, hvordan billederne skal være. Jeg hygger mig i stedet meget med at tage billederne selv – og slæbe selvudløser og kamerastativ med mig rundt for at klikke løs. 

Har du overvejet at starte en YouTube-kanal? Ja, men jeg får det ikke gjort. Jeg elsker YouTube-universet og følger så mange dygtige videobloggere, men jeg har simpelthen ikke tiden til at pleje endnu et medie. Gid jeg havde! 

En sommer senere ...

Jeg har tænkt længe på det her indlæg. Og jeg har stadig ikke fundet den helt rigtige måde at begynde det på. For jeg har allerede brugt mine sætninger, har allerede skrevet "jeg forsvandt lidt, nu er jeg tilbage" og har allerede forklaret, at jeg elsker bloggen her. Stadig. Det skrev jeg i mit forrige indlæg, der nu har stået alene i tre måneder. Det er lidt som at råbe ulven kommer – at annoncere sin tilbagevenden for derefter at forsvinde.

Men, åh. Faren ved at holde blogpause er altid, at man så indser, hvor meget andet, man kan bruge sin blogtid på. Jeg har løbet så stærkt de sidste par måneder; med farverige venneaftaler, (sparsomt) sommerdaseri, familietid, en lidt hektisk arbejdsmængde og bare helt almindelige filmaftener med Nico, middagsaftaler, grillaftener og mange, mange, mange glas rosévin. Og jeg vil ikke lyve: det har været rart. 

Men bloggen har hele tiden rumsteret i baghovedet. Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg ville vende tilbage, men jeg har i lang tid sat spørgsmålstegn ved hvornår. Og hvordan. Jeg har fået læst forsvindende få bøger, siden jeg skrev sidst, og selvom jeg har haft lyst til at blogge, har jeg samtidig undret mig over, hvordan i alverden det skulle lade sig gøre at blogge om bøger uden at have læst en eneste. For det er som om, en bogblog forudsætter skriverier om bøger. Bare lidt.

Min blogpause har derfor også været en læsepause. Det har været en lille oase af ubekymret her-og-nu, fordi jeg ikke har kunne rumme så meget andet. Og det var (tilsyneladende) tiltrængt.

Jeg vil ikke vende tilbage med udråbstegn og store løfter om, hvad jeg vil skrive hvornår. Men jeg vil vende tilbage med små, nye idéer og med et mere frit blogskema. Med fotografier jeg har snappet over sommeren og midt i en Harry Potter-genlæsning. Med gråt hår, stort smil og større overskud. Med en vidunderlig sommerferie i bagagen og en Skotland-tur forude. Og med ord. Så mange ord, jeg ikke kan få plads til andre steder.

Jeg er glad for at være tilbage. For det er jeg altså. Tilbage.

(Og ps: Jeg har mange hængepartier. Spørgerunden følger. Snart. Måske er der noget nyt i vil spørge mig om i mellemtiden?)

Lately

I dag spurgte en sød læser, om jeg holdte pause på bloggen. Og lige som jeg skulle til at svare, at det gjorde jeg bestemt ikke, gik det op for mig, at det gjorde jeg nok lidt alligevel. En ubevidst pause. En lille forårstravl solskinspause.

For ligesom der er sæsoner for striktrøjer og tedrikkeri, er der også sæsoner for blogging, der for mit vedkommende nok mest hører vinterhalvåret til. Denne maj måned har jeg haft så travlt med at se mennesker, nyde vejret og at være offline, at jeg har nedprioriteret min onlineverden en smule. Og det har været det helt rigtige valg, for jeg har virkelig haft det sjovt. På sin vis tror jeg også, det er en slags modreaktion fra sidste sommer, hvor jeg sad indespærret på alle solskinsdagene og skrev speciale. Det føles som om, der er noget, jeg skal have indhentet.

Mit læserliv har også stået ganske stille; jeg har ikke åbnet en eneste bog i maj måned, der ikke var arbejdsrelateret. På den måde har der heller ikke været så meget at blogge om. Dog har jeg set teaterstykket "Fornuft og følelse" i weekenden, og et par nye boglige skatte er også flyttet ind i min bogreol siden sidst (bl.a. ovenstående udgave af "Little Women" – men meget mere om det senere). Jeg har også spørgsmål fra spørgerunden, der venter på mig, og anmeldelser der står i kø til at blive skrevet. Men alting til sin tid. Som man siger.

Jeg regner dog med at tilføje lidt mere blogtid til mit ugeskema igen. Jeg glæder mig nemlig til atter at dele småting og læsetanker med jer – og måske også til selv at få læst lidt igen. 

Jeg har aldrig været væk fra bloggen, jeg har bare været væk fra computeren. Og det håber jeg på en måde også, at I har, og at I også har haft et par skønne majdage. 

PS: For nylig stillede Trilogien.dk mig et par fine bogrelaterede spørgsmål. Læs mine svar her. 

PPS: I torsdags gæstede jeg og mine kollegaer Go' Morgen Danmark for at tale om kærlighedsromaner. Se udsendelsen her.

Blogrefleksioner & spørgerunde

Fødselsdage har meget til fælles med nytårsaftener. Begge er dage, som indeholder en erkendelse af, at endnu et år er gået, og begge er dage der forlader mig en trang til at evaluere og reflektere. En undskyldning for at mærke efter og tænke over, om tingene virkelig er, som man vil have dem. Det er en naturlig pauseknap.

Og derfor har jeg på det seneste grublet lidt over bloggen og dens tilstand. Eller stilstand, kan man godt sige. For selvom jeg elsker min blog, har den ikke forandret sig så meget i løbet af de sidste tre år – selvom jeg selv har. Til dels, fordi jeg holder af den, som den er. Men til dels også, fordi jeg ikke har haft så meget tid til nye koncepter og himmelfarende idéer. Bloggen har fulgt den samme formular i lang tid nu. Og why fix it if it ain't broke?

Men jeg har ombestemt mig igen. Jeg vil gerne ommøblere lidt på mit papirsslot; tilføje et nyt design, ændre på mine boganmeldelser, gentænke tema-tirsdag, og gøre det en smule lettere og mere uformelt for mig selv. Jeg har ikke så meget tid, som jeg havde engang, og jeg tror, bloggen snart vil falde ind i en ny rytme. Hidtil har jeg stræbt efter (og fejlet i) at skrive seks indlæg om ugen. Mit nye gennemsnitstal vil højst sandsynligt lande på fire. Til gengæld vil jeg også gøre plads til de mere konceptløse indfald; en skør post med mindre end fem linjer i ny og næ og måske også indlæg udelukkende bestående af billeder, hvis jeg bare er i humør til at vise en fin bogdetalje eller tippe om en sjov sideopsætning. 

Det lyder altsammen voldsomt og drastisk – men det bliver det nok slet ikke. Forandringer kommer altid indefra, og i første omgang handler det i virkeligheden nok bare om, hvordan jeg har det med bloggen og ikke så meget om, hvordan bloggen er. Det er ikke sikkert, I overhovedet vil kunne se konceptforandringen. Men det kommer til at hjælpe mig uendeligt.

Samtidig er jeg også kommet i tanke om, at det snart er 2 år siden, jeg havde min sidste spørgerunde. Og derfor vil jeg gerne indbyde til en ny. Jeg svarer gerne på spørgsmål om alt mellem himmel og jord; lige fra mit hverdagsliv i Odense til mit studie, mit job, mine læsevaner, yndlingsforfattere, yndlingsfarver eller yndlingsfilm – så sig endelig til. Jeg svarer gerne på stort og småt, skørt og godt. Skriv blot eventuelle spørgsmål i kommentarfeltet, og så samler jeg op og vender tilbage med svar i løbet af en måneds tid.

Jeg lukker spørgerunde den 26. april. Og det er selvfølgelig helt tilladt at være benytte anonymitets-funktionen i kommentarfeltet, hvis man gerne vil stille et anonymt spørgsmål.