Viser opslag med etiketten adventsgaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten adventsgaver. Vis alle opslag
søndag den 1. december 2013
1. søndag i advent....
Den her weekend har stået 100% i julens tegn..... Og heldigvis for det..... Jeg plejer en hel del ked af det følelser i disse dage, det var utrolig hårdt at sige "farvel" til dagplejemor, og de følelser går jeg nu og arbejder lidt med.... Nogle kloge folk mener, at det er en slags sorg jeg faktisk gennemgår, og som det er lige nu, der vil jeg være tilbøjelig til at give dem ret, for jeg er virkelig ked...... På tirsdag har Neel 1. dag i børnehaven, så det gælder i den grad om at hoppe i skuespiller kostumet, og frem med de brede smilebånd.... For hun må i hvert fald ikke fornemme mors utrygge tilstand.....
Men tilbage til hyggelige december og jul..... For heldigvis har der været masser af julehygge og oppyntning og gaver at tage sig af i den her weekend. Hele lørdag stod vi på hovedet i julepynten.... og langsomt men sikkert, har hytten nu indtaget den helt rigtige julehygge.... Her er en dejlig blanding af det nye, det hjemmelavede, det gamle og det arvede.... Lige som det skal være... I hvert fald for mig.....
Hos pigerne fik vi også monteret en kæmpe stor gren, Jesper balancerede rundt på de store spær, og fik monteret skruer og snor og gren..... Herefter gik der samlebånd i alle de smukke kugler, jeg satte snor i, og Merle røg op og ned af stigen med det ene smukke julepynt efter det andet...... Det er ret svært at fornemme grenens smukhed og størrelse på billedet, men jeg håber alligevel det kan anes.... Jeg vil dog forsøge at blogge lidt bedre om den når jeg får den fotograferet i dagslys....
Idag var 1. søndag i advent, og som lovet vil jeg vise endnu en fin fin gave. Vores søde nisse flyttede allerede ind i løbet af lørdagen, pigerne var helt vildt optagede af den lille bitte dør som pludselig sad på væggen.... Og Merle vågnede også meeeeeget tidligt idag, og turde knap nok bevæge sig ned af trappen..... Det hele var SÅ spændende med den nisse, men da de fandt ud af, at den faktisk havde pakker med, så var det hele bare tip top iorden.
Pigerne har idag fået de fineste fine stempler, stemplerne har vi fundet hos Migogmaya , jeg har tidligere nævnt Mayas fine shop, og jeg gør det derfor igen. Maya har nemlig netop fået de her stempler hjem, og jeg må simpelthen anbefale dem til Jer.... Der findes både prinsesser, biler, dinosaurer, bondegårdsdyr osv osv.... Der er mange forskellige både til piger og til dreng. Stempler er lavet i træ, og selve emballagen er virkelig skøn, det er kvalitet hele vejen igennem og jeg er meget begejstret.... Pigerne var lige så begejstret som mig, heldigvis for det.... Hvis i har lyst til at tjekke udvalget ud, så kan det gøres lige HER.
Bolig, børn, haven, keramik, diy, projekter
adventsgaver,
Bla Bla Bla,
Børnene,
Jul,
steder jeg anbefaler,
Tanker
torsdag den 28. november 2013
En lille hyggelig familie....
I disse dage er jeg igang med at forberede fine kalendergaver til pigerne..... Det er lidt af en opgave sådan at finde på 48 små pakker.... De skal helst være ens, og alligevel matche til både en på 3 og en på 5.... Om søndagen har vi valgt, at pakkerne gerne må være lidt "større", og en af søndagene, der vil familien egern fra sylvanian være at finde i pakkerne.
Pigerne har i forvejen et lille hus her fra, men da Merle blev 5 år fik Neel også en lille ting, her i blandt var et lille Sylvanian køkken og et lille køleskab med alverdens små bitte madprodukter. Og begge har været en stor succes.
På ønskesedlen til jul står også allerede flere ting, Merle ønsker sig faktisk næsten al legetøj hun får øje på, og Neel snakker bare om at hun "ønsker sig noget juletræ"..... Dog er jeg sikker på, at hun efter juleaften er helt med på, at der findes både gaver, julemand og juletræ, og at det er 3 forskellige ting :-) :-) Men hvor jeg dog elsker den barnlige og glædelige opfattelse af julen.... Må den vare ved mange år fremover.
Om et par dage vil jeg vise Jer endnu en af de skønne ideer som pigerne får i adventsgave.... Jeg elsker selv at finde ideer både i blogland og på instagram, og jeg håber også i andre kan finde ideer hos mig.
Bolig, børn, haven, keramik, diy, projekter
adventsgaver,
Jul,
kalendergaver,
steder jeg anbefaler
Abonner på:
Opslag (Atom)