Viser opslag med etiketten karton. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten karton. Vis alle opslag

tirsdag den 1. maj 2012

Ret seje gavemærker


Hvorfor er det. jeg altid lige mangler et gavemærke, når jeg skal pakke en gave ind?
Det har jeg prøvet at rode bod på idag ved at lave en ordentlig stak til skuffen.
Og de er ret så nemme at lave.


Først tager man et stykke karton og klipper i den højde, man ønsker mærkerne-
jeg har klippet dem 8cm høje.
Vælg hvilken maskingtape, der skal bruges og placer en strimmel hele vejen hen.


Mærkerne klippes i ønsket bredde,  jeg har klippet dem 4cm brede


Hjørnerne skal klippes skrå- det kan evt gøres ved at tage et "købe-manillamærke" som skabelon.
Klip hul i modsatte ende af maskintape striben


For at afslutte mærket så det får et exclusivt touch,
sættes en snørering i hullet


Snøreringen er lige med til at give det sidste præg, og udtrykket bliver meget forskelligt
alt efter farven.
Jeg havde også lavet et gavemærke med en rød snørering;
men den knækkede desværre- den var ellers ret sej.


Til mærkerne med genbrugs-looket har jeg brugt
bagsiden af en ternet blok-
det er mine favoritter, og jeg kunne lave dem med alverdens farver af maskintape


Til de runde mærker, som var på det allerførste billede i toppen,
har jeg brugt min elskede udstanser (fra Panduro)
Ellers er princippet det samme


Tænk over, hvilken snor mærkerne sættes fast med: neonsnor, jutetråd, lædersnøre, gavebånd, blondebånd.
Man kan give det sit helt eget twist på baggrund af snoren,
så selvom mærkerne er nogenlunde ens, varieres de nemt i udtrykket med snoren.

Så- nu er skuffen fyldt op med gavemærker-
så mangler jeg bare nogle gaver.

søndag den 22. januar 2012

Lidt for drengene

Drengene skal ikke snydes, så her kommer gavemærker til dem.
Der er nogle i stil med pigernes og nogle meget, meget enkle og hurtige.
Gavemærkerne til drengene kan ikke så godt pyntes med perler og glimmer, så her har jeg leget lidt med formen istedet.


For at lave gavkortet som billedet ovenover, startes på samme måde som pigernes med cirkler- men her skal de limes i en stor cirkel.
Cirklen, jeg har brugt, er ca 17cm i diameter.


Cirklen klippes til, og deles i fire.


Så pynes der med et drenget motiv (man kan jo altid tænke på, hvad barnet kan lide)
Er det et stort motiv, er det sjovt at sætte motovet lidt ud over kanten og på den måde beskære motivet på en skæv måde.
Sæt en tekst i en taleboble (jeg har bare gjort det i frihånd med en tyk tuds til taleboblen og en tynd tuds til teksten)
Så limes på et stykke karton/papir for at lave en kant rundt om kortet, kanten klippes til med ca 5mm.


Til de meget, meget nemme gavemærker, skal der bare bruges en tegneserie (fx Anders And blad) og noget sort karton


Der klippes en strimmel ud fra tegneserien, og limes på det sorte karton.
Kartonet klippes til, så det danner en ramme på ca 5mm rundt om billedet.





torsdag den 19. januar 2012

Prinsesseværdige gavemærker

Hermed første RUNDE (læs omgang) i min runde uge.

Disse gavemærker som bestemt vil falde i pigernes smag.
Hvem ville ikke blive glad for at få en gave, med sådan et skønt gavemærke!
Og hvor kommer det runde så ind?
Læg mærke til baggrunden- den er pyntet med runde stykker papir i skønne mønstre.
Og inden jeg viser, hvordan jeg har lavet dem, vil jeg skynde mig at sige at der er mærker på vej til drengene også:-)

Allerførst klippes cirkler i forskellige mønstrede papirer; jeg har sådan en smart udstandser, så jeg kan lave dem helt ens og runde hver gang.
Jeg har også klippet nogle i silkepapir, og hvis man vil klippe dem med en udstandser lægger man bare et almindelig stykke papir bag, så silkepapiret ikke går i stykker.


Så vælges et sykke karton i en lækker farve- jeg har valgt en meget pink nuance.
Klip kartonet ca.12x16cm.
Lim cirkler på i et mønster inde på midten.


Bagefter kan man lime nogle cirkler af silkepapir på, for at give en lidt sjov transparent effekt.


Klip de stykker af cirlerne, som går ud over kanten.
Så deles stykket i fire dele.


Voila, nu har cirklerne på "magisk" vis dannet et spændende mønster.

Derefter pyntes kortene med et lille sødt motiv; man kan finde motiverne i gamle bøger, blade eller på nettet.
Lim kortene på et stykke mønstret papir, så det danner en ramme på ca en centimeter hele vejen rundt.


Rammen klippes til med en mønstersaks.
Til sidst pyntes motiverne med nogle rigtig tøsede pynteting, fx rhinsten, perler, pailletter, sløjfer mm- kun fantasien sætter grænser.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...