de synger om frihed og lighed og broderskab
.................
Ja ja, man er vel ikke datter af en gammel socialdemokrat for ingen ting ;O))
Som barn husker jeg dagen, som den første dag i ankelsokker og sommerkjole!
Familierne mødtes på Blågårdsplads og i samlet flok fulgtes vi til Fælledparken anført af stærke mænd der bar de forskellige faner - jeg mindes med glæde :))
(det er mig i klapvognen ;)
I stedet bruger jeg dagen på at mindes min far, som var socialdemokrat med stort S! Jeg har heldigvis mange og dejlige minder om en favnende, hyggelig og kærlig far.
Og heldigvis har jeg også levende minder!
Blomster i haven, som stammer helt tilbage fra min fars arbejdsplads - Artillerivejens Kaserne, hvor han fik lov til at tage en klump kæmpekonvaller, som blev sat i vores have.
Mín søster fik senere en klump af klumpen og ligeledes fik jeg senere endnu en klump af min søsters konvallerne, så hvert forår, når kæmpekonvallerne bryder jorden og hele sommeren hvor de står i blomst, sender jeg tanker til min far.
God 1. maj til jer alle ;O))