Viser opslag med etiketten roser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten roser. Vis alle opslag

onsdag den 25. september 2013

Lidt smånusseri.

Jeg må tilstå, jeg er ikke kommet ret meget videre med mit Trærodsbed. Jeg har i nogle dage ligget underdrejet med en slem hovepine, og dermed også kvalme, synsforstyrrelser, svimmelhed, svedeture og ja .... i det hele taget ikke et helbred til at gå i haven med.
Men nu er det heldigvis bedre igen.


Som Trærodsbedet ser ud i dag. Efteråret er sat ind.


I går hjalp min havenisse mig med at få min Phønixpalme ind fra terrassen. Metrologerne har jo lovet meget lave nattetemperaturer, og det kan den ikke klare.
Da jeg lige var kommet ind, kom jeg i tanke om, at det godt kunne være at mine Stolte Kavalerer heller ikke kunne tåle det, så jeg tog sko på igen og gik ud og klippede en ordentlig buket. Ja faktisk blev det til 3 stk. Du kan se den ene her nedenfor.


Buket af Sct.hansurt, Stolte Kavalerer, Ærenpris, og Gulerodstoppe.


Forleden dag trissede jeg i drivhuset, og  plukkede de modne tomater der var. Af dem lavede jeg, ovntørret tomater med krydderier. En opskrift jeg fandt på bloggen "Slagt en hellig ko" Link til opskrift finder du her; Ovntørret tomater.
Selv om jeg ikke havde det så godt, så var det meget nemt for det er sådan noget der passer sig selv. Lige nu er jeg faktisk ved, at lave en portion mere. For jeg skal lige hilse, at sige det er en himmerigs mundfuld.



Ovntørret tomater, i olivenolie.

I dag kunne jeg mærke, at jeg var ved at få det bedre, så jeg fik sat nogle hvidløg, luget lidt i køkkenhaven, og frødimset i drivhuset. Så nu er jeg sikker på jeg har Tagetes-, Morgenfrue-, og -frø fra Stolte Kavalerer nok til de næste mange år :-D

Netop nu, hvor de har lovet meget kolde nætter, har mine roser sat en sidste blomstring i gang. Jeg kan love dig, jeg nyder det. Jeg suger til mig af skønne syns indtryk, så jeg har noget til de kolde vinteraftner.



En af de navnløse.





Der er noget der tyder på, at roser trives overordentlig godt i min have. Det er jeg ikke spor ked af.



Endnu en navnløs.



I foråret såede jeg nogle lave mini Solsikker. Kun en´ plante blev til noget, og den er lige sprunget ud. Lille bitte er den, kun ca. 20 cm. høj og så er den endda ikke helt som den skal være, skidt med det, men den vil jeg gerne have nogle flere af næste år. For sikke en skøn varm farve den har.


Lille mini Solsikke. Den er godt nok ikke perfekt, men hold op en lækker farve.

Nogle af mine Løvemund, som egentlig var færdige med at blomstrer, er startet på endnu en blomstring.


Jeg skal knagme love for der er skrald på farven på den lille Løvemund.



Rørblomst, Penstemon.




Lavendel "Hidcote blue" (mener jeg den hedder), og Sct.hansurt.


Så opdagede jeg lige, at min Geranium oxonianum "Rose Clair" også er begyndt at blomstrer igen.


Geranium oxonianum "Rose Clair". Dem vil jeg rigtig gerne have mange flere af,
så næste år klipper jeg ikke frøstandene af. Jeg har nemlig hørt de frøsår sig.



Jordbærblomster :-D
Ja vores jordbærplanter er sørme også i gang med en blomstring mere :-D Bare ærgerligt, at jeg ved de ikke når at blive til bær.


3´delt højbed, med jordbær, Nelliker, Persille og Stevia i toppen.

I morgen vil jeg se om ikke jeg kan huske, at få klippet det sidste Persille, og få frosset ned, pottet min Stevia op (så jeg kan opbevare den inde så jeg også har den til næste år), jeg vil også gerne have mine Nelliker plantet ned i et bed, og ordnet det sidste af Trærodsbedet. Det ville nu være rart. Så her er nok at gøre, men det kender du nok godt.
Her i huset er det ikke tiden den er galt med, men helbredet. Ville sådan ønske jeg kunne gøre det jeg sætter mig for, men jeg skal hele tiden tage hensyn til mit "skrog". Men jeg vil ikke stresse mig selv som jeg gjorde sidste år. Jeg når det jeg når.
Så nu må vi se.

Nu skal jeg have benene op, og ha´ en kop kaffe.
Ha´ en rigtig god aften.
Hygge fra Mamse.

søndag den 15. september 2013

Sensommer plantedag.

Da jeg stod op i morges øsregnede det, men jeg tænkte "Det holder nok op så jeg kan komme i haven, og få nogle planter i jorden." Og ved du hvad ? det gjorde det sørme :-D
Omkring middagstid blev det tørvejr, så jeg tog røjserne på, kurven over armen, og kaffekoppen i hånden, og så var jeg ellers den der var futtet i haven.

Jeg var helt på det rene med hvad dagen skulle bruges til. Nemlig at jordforbedre oppe i frugthaven, på den lille skråning, der vender over mod en af naboerne.
½ godt omsat kompost og ½ alm. havejord, godt blandet sammen blev fordelt på den lille skråning.
(Nu håber jeg ski ikke det er for "stærkt" for de små nye planter, så de bliver svedet :-O  )
Det er bl.a. den skråning, hvor jeg har de lave Lupiner jeg har sået.
Så plantede jeg nogle Digitalis, Studenternelliker, hvide Rølliker, og lidt Geranium.
Derud over plantede jeg også den lille Lungeurt (tror jeg det er.) Som var i den ene af de flamingokasser, som jeg sidste år plantede alle de småplanter/rodstykker i jeg fik af Fru Høneballe.
Meget af det jeg fik vidste jeg godt hvad var, men der var også nogle overraskelser, bl.a. den Duehoved som jeg viste i mit indlæg i går.

Nå det var lige et sidespring. Kunne det ikke godt ligne en Lungeurt ? spørger hun så igen. Den i midten altså, det er andet ved jeg godt er ukrudt ;-D


Kunne den lille plettede plante ikke godt ligne en Lungeurt ?

Nå men den blev altså også plantet oppe på den lille skråning i Frugthaven.


Da jeg var færdig. Der er ikke så meget at se endnu,
men håber der er et blomsterflor næste år, der dækker den bare jord.

Da de planter jeg har sat endnu er bitte små, ser det ikke rigtigt ud af noget, men det håber jeg så det gør næste år.
En note til mig selv: Jeg skal lige have fundet ud af noget afgrænser forneden på skråningen, så jorden ikke "sejler" ned i barken når det bliver vandet/eller regner.

Nu er det vist ved at være på sidste vers med de Stolte Kavalerer. Nogle af dem lå fladt hen af jorden da jeg kom ud i dag :-/ (De er væltet pga. regnen.)
Jeg tog lidt billeder af nogle af de roser, der stadig står med blomster.


Rose, "Rosendal".



Navnløs rose.





Navnløs rose.




Denne roser er der rigtig mange blomsterknopper i endnu. Navnløs.



Rose, "Romanze" i gang med sin 2. omgang blomster.
Har være noget af en skuffelse.
Håber den kommer med flere blomster næste år.



Navnløs rose oppe i Frugthaven.




Ærenpris. (Planteskiltet er oppe ved blomsten, så du får altså ikke lige det latinske navn.)

Da jeg var færdig oppe i Frugthaven, var jeg ærligt talt godt mør, så jeg valgte at stoppe... efter jeg altså liiiiggge havde plante de sidste Geranium nede i Trærodsbedet... OGSÅ gik jeg ind.
Det er bare så typisk mig, at jeg ikke stopper når jeg er "færdig", men heldigvis blev jeg ikke ved så lang tid efter, at jeg kunne mærke nu var det NU jeg skulle stoppe, og kravle ind. I bogstaveligste forstand vil jeg lige tilføje!!!

Jeg synes, jeg har nået meget, og er helt godt tilfreds. Det ser ikke ud af så meget, men det gør ikke noget. Så kan jeg i hvertfald sætte flueben ud for den´ opgave, og det har jeg det ret godt med.

Hvad har du fået dagen til at gå med ? plantemarked ? slappe af ? eller som mig, hygge i haven ?

Ha´ en rigtig god aften.
Hygge fra Mamse :-)

mandag den 2. september 2013

Strålende vejr.

Nu kan man godt mærke, at vi er gået ind i årets første efterårs mdr.
Det er ærgerligt det er blevet for koldt for rumpetten at sidde på bagtrappen med morgenkaffen.
Det er ellers en af de ting jeg nyder rigtig meget, altså at sidde en tidlig morgen, med morgenhår og den gamle, grimme, dejlig varme morgenkåbe og nyde min kaffe imens jeg ser lyset komme, ja jeg står altså meget tidligt op ;-)   ja faktisk er det nogen gange så tidligt, at jeg stadig kan nyde stjernehimlen når jeg sætter mig ud på trappen. Så sidder jeg der imens lyset bryder frem, fuglene vågner og begynder at synge, og mærker duften af jord og planter.
De sidste uger har jeg haft skønt selskab af Lillemissen ("vores" tilløbne vildkat) og hendes killing (som hun fødte i vores garage). Det har været ret underholdende, kan jeg godt fortælle :-D Men nu er det altså blevet for koldt, at sidde på trappen om morgenen, desværre.


Lillemissen bagerst, med hendes røde killing "Fede Dorit".

I går havde de lovet rigtig møgvejr, men det så faktisk ret skønt ud, så jeg hoppede i havetøjet, og gik ud.
Jeg har længe været irriteret over at ukrudtet nærmede sig min kompostbunker med faretruende hast, og tænkte at det måske var en ide´ at få luget et bræmme omkring, så det kunne få lov at kompostere i fred. Så jeg gik i gang.... men der gik jo ikke mere end 5 min. tror jeg, så begyndte det at småregne. Hvor er det bare typisk, men jeg forsatte, til sidst måtte jeg dog kapitulerer og gå ind til min, nu kolde, kaffe i drivhuset.
Indrømmet jeg har rigtig svært ved at sidde stille og bare slappe af (selv om kroppen skriger på hvile) så i min "pause" fik jeg lige nurset mine tomatplaner, og klippet topskuddene af. Jeg fik også lige frødimset lidt/høstet frø fra 5 forskellige Akelejer.
Så gik jeg ud igen. Udover at få luget omkring komposten så fik jeg også leget lidt med killingen, og taget livet af måske 20-30 dræbersnegle :-P :-/  Uha jeg HADER dem... kan simpelthen ikke klare at røre ved dem, så det blev med saksen.
Min næste "pause" i drivhuset blev brugt på at potte nogle Narcisser, og Hyacinther, der var spireret, op i nogle potter. Håber de vil blomstre omkring juletid.
Jeg rendte frem og tilbage mellem køkkenhaven og drivhuset, og tog billeder og klippede Persille.


Blomsterløgene jeg pottede op til venstre, og kurven med Persille.
Vi plejer her i huset, at høste vores Persille på denne tid af året. Den bliver klippet helt ned, og hvis vi er heldige, og vejret er med os, så kan vi høste sådan en portion mere, (måske 2 gange mere), inden vinteren.
Persille er noget af det vi bruger rigtig meget af til madlavning, og det ser måske voldsomt ud, men ikke det sto mindre, så får vi det spist.


Regnvejr i Oasen.



Hawaiiblomst.



Canna.
Cannaén købte jeg til Mortens "krydderurtebed" en dag i foråret, da han lige havde været indlagt på hjertemedicinsk i Skejby igen igen. Desværre så er blomsterne ret skøre på Cannaén så de brækkede af på vejen hjem i bilen (jeg kører altså ikke særlig vildt), og den har først "gidet" blomstrer igen nu. Men hellere sent end aldrig.
Sammen med Cannaén købte jeg også en potterose og en "Brændende kærlighed". Og sat sammen ser de altså ret godt ud. Synet af dem kan vi sidde og nyde fra terrassen, når det altså ikke lige styrtregner.


Canna, Rose og den smukke brogetbladet, Lamium maculatum; "Lami"
Den brændende kærlighed kan man desværre ikke se på billedet, men den er selvfølgelig rød
lige som Rosen og Cannaén.

Som du måske kan se på billederne, så roder det. Det er vores hækafklip som vi ikke har fået slæbt væk endnu. Ja og poolen som skal tømmes og rengøres før den pakkes sammen, før vinteren. Energien har bare ikke været til det, men pynter gør det ski ikke.


Nyklippet hæk (den er blevet barberet godt ind), og bunker af hækafklip.
Men noget må der jo være når der blev klippet 1½ meter af i højden!!!

I går blev det ikke til mere efter at persillen var høstet, det regnede simpelthen for meget. Men nu har de jo lovet godt vejr igen om et par dage, og så er der igen nogle ting der skal ordnes. Sådan er det jo.


Min kæmpegryde med, Dahlia, Liljer, Rose, Påfugleøje, Campanula,
og de brogedebladede (gule/grønne blade) som jeg ikke kan huske hvad hedder.
OG nogle af mine frølinger i baggrunden. 



Navnløs rose med kæmpe hoveder, den dufter helt vild godt.

Ja og nu ? det regner stadig, og blæser en halv pelikan.


Misserne har fundet en tør plet under et træ, hvor der ligger græsafklip.
Killingen får sig lige et hyggetår.

Hvad jeg skal lave i dag ? Jeg skal drikke kaffe, og se på nogle projekter jeg skal bruge til den stand jeg skal have sammen med min søster, på julemarkedet nede i Agerbæk. (Ja det varer ikke så længe så er det JUL !!!)
Ha´ en rigtig god dag, med hvad du nu skal lave.
Hygge fra Mamse :-)

ps. Endnu et stort velkommen til nye læsere :-D

onsdag den 18. april 2012

Sidste nyt....

Lige for tiden har jeg desværre ikke så meget energi, men jeg har da lige været ude med kameraet i dag. For jeg opdagede jo ved et tilfælde, da jeg var ved at bakke ud fra gårdspladsen, at nogle af mine Narcisser var sprunget ud.
Så da jeg kom hjem gik jeg med det samme ind efter mit kamera, også kunne jeg lige så godt gå en runde.

Fine spinkle lyse Narcisser.
Og ovre i hækken var der også nogle der var sprunget ud;

En af Narcisserne i hækken.

Nu er det liiiiige før de første Tulipaner springer ud;

Første Tulipan.

Forleden dag da min "havenisse" kom hjem fra arbejde, havde han "godter" med til sin Mamse <3
som han ved ligger herhjemme og er lidt små sløj.

5 stk. nye Roser <3

1 stk. "White Queen", alm. haverose
1 stk. "Velvet Queen", alm. haverose, som på billedet ser ud som om den er lavet af det blødeste fløjl.
1 stk. "White Apollo", slyng rose
2 stk. "Red Apollo", slyng rose

Fine roser, købt i Løvbjerg til 20 kr. pr. stk. (Hvis nogen skulle være interesseret.)  De ser fine og sunde ud, med små fine nye skud på.
Ind til videre står de ude i garagen sammen med de andre indkøbte planter, der heller ikke er kommet i jorden endnu. Der har været nattefrost, (og i går sne!!!) Så det gør nok ikke så meget, at de ikke er kommet ud i jorden endnu.
Desuden er jeg også for træt til overhovedet at gøre noget som helst.
I øjeblikket tager jeg det lige lidt stille og roligt, også må vi se om ikke jeg snart kan få nogle svar på, hvorfor min blodprocent er så lav. For jeg savner at gå og rode ude i jorden. Desuden er der 117 projekter der skal laves ude i haven, jeg har slet ikke tid til at være syg.

Nå men ha´en god aften, håber at kunne bringe noget mere positivt næste gang.
Hygge fra Mamse :-D

onsdag den 7. marts 2012

Ja så gjorde jeg det igen......

Jeg vil gerne advare imod, at tage i Netto i disse tider! Så er det´sagt. Der burde uddeles håndjern, og papirsposer (til at tage over hovedet, så man ikke kan se noget) ved indgangen...... på den anden side, er det alletiders, hvis man har en lav-budget-have, eller lige mangler noget til, at fylde et par huller i haven ud med.... og det må man sige jeg har.
Okay det jeg har´ er vel nærmere et stort sort rungende krater, der ligger derude og råber; PLANTER, LAD MIG FÅ PLANTER.

Så i går sent eftermiddag/aften var jeg i Netto, med "fristeren" Morten. Altså hvis ikke jeg selv kan finde ud af at proppe i vognen, så kan han. Det er det jeg siger; jeg er sikker på han er skabs-havenørd. Han vil bare stadig ikke indrømme det ;-D
Så hvad røg der i vognen;

Roser, Liljer, og Våriris.

Mørkerøde roser "London" 3 stk. (Jeg kan godt lide når planter bliver plantet i et ulige tal sammen, 3, 5, eller 7)
Lyserøde roser " Queen af England" 3 stk.,
Liljer " Asiatic White" 3 stk. og
5 potter med Iris reticulata. De ligner godt nok dem jeg tidligere har stået og kigget på, men ikke købt pga. de ikke tåler frost. På de her står der, at de tåler let  frost.
For roserne gav jeg 15 kr. pr. stk.!!! Liljerne kostede 8 kr. pr. pose (De havde mange forskellige, at vælge imellem, bl.a. også mange Dahliaer .) Og de små underskønne Iris kostede 12 kr. pr. potte.
Altså til de priser vil jeg sige; Det er  rigtig skønt, hvis de vil gro, og vil de ikke´, er det jo ikke den store formue der er gået tabt.
Roserne og Liljerne skal der om,  hvor der bliver "skreget" på planter ;-D Og de små underskønne Iris skal ud foran huset, og stå og hygge sig sammen med de små Tete-a-tete, og Vintergækkerne.

Bedet ude foran huset.
Sidste år satte jeg 21 potter med Tete-a-tete, ude foran huset, også var jeg i "vildnisset", og grave Vintergækker op, som jeg satte sammen med de små skønne. Også var det jeg tænkte, at det ville være prikken over i'et, hvis de små underskønne Iris kom ud, og gjorde dem selskab.

Alt det andet i bedet er i dag helt anderledes, da jeg har måtte bruge det til opbevaring, af nogle af de planter, der blev flyttet fra baghaven sidste år da vi skulle lave om. Men det vil jeg vise mere om en anden dag.

Iris reticulata.
Jamen altså, er de ikke skønne?

Nu skal du se noget andet skønt, men det var noget, der kom med posten forleden dag;


CD´kort og Kornblomtfrø.
Ta daaaaa.... Det var et smukt kort fra Eva fra bloggen "Evigglade", med de blomsterfrø jeg vandt i hendes Give-away for noget tid siden. Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen; Tusind tak Eva for det smukke kort, og frøene. Glæder mig til, at få frøene i jorden.

Kornblomster elsker jeg bare. Til sommer skal du bare se løjer, der vil jeg vise dig den skønneste mark, der ligger her i nærheden. Om sommeren er den helt blå af Kornblomster, også er der lige et par røde Valmuer imellem til, at "spice" det lidt op med. Det er et fantastik syn man desværre ikke ser så mange steder mere pga. landbruget bruger så store mængder ukrudtsmidler. Glæd dig :-D


Nu´glæder jeg mig til, at få dagens første kop kaffe, og sidde og nyde at solen skinner, og fuglene synger.
Kan du ha´en rigtig god dag.
Hygge fra Mamse.

søndag den 5. februar 2012

Mine "affaldsroser".

Sidste år da jeg var ved at lave surbundsbed, ringede min ældste søn, og spurgte om jeg ville have nogle planter, for ellers ville de blive smidt ud!!!

Han købte, til min store forundring, en kolonihave for nogle år siden. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde forestillet mig ham som havemand.
 Der imod ville det ikke undret mig, hvis min yngste søn ringede og sagde det samme. For han har altid været interesseret når jeg har været i haven og lave noget. Han har også tit givet en hånd med når noget af det tunge skulle laves.
Hvor imod den ældste mest har observeret fra sidelinjen, og haft idéer til, hvad han mente ville se godt ud.

Men nu ringede han altså og ville lave hele sin have om, og ville smide planterne ud, hvis ikke jeg ville have dem.
Oh gru oh gru, det kunne jeg da slet ikke klare tanken om. Så vi tog røjserne på, startede bilen, og kørte ned til hans have, for at se hvad vi kunne bruge.
I haven var der bl.a. nogle små roser, og her er det i kommer ind i billedet.
Kan du se hvad det er for nogle? for jeg er ikke så velbevandret i roser, at jeg kan se hvad det er for nogle. Men kønne er de.


Smuk fyldt mørk rose, med mørkegrønne klare blade.

Pink rose.

Fyldt Pink rose.

Også er der de roser der står udenfor huset, som har stået her "altid"


Hvid rose, der har stået udenfor huset "altid"



Rose? "Karen Blixen" siger de kloge hoveder ;-D
 Ved du hvad de hvide roser hedder?
Nå men kan vi ikke i fællesskab finde frem til nogle navne er de nu skønne nok alligevel.

Ha´en god søndag.
Havehilsner fra Mamse.