Viser opslag med etiketten Ting jeg.... Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ting jeg.... Vis alle opslag

22 april 2016

Jeg forstår det godt alligevel


I den lange række af ting, jeg ikke forstår... har jeg på et tidspunkt nævnt selfies. Men nu... hvor jeg langt om længe har fået en ny mobil, forstår jeg det alligevel godt :-D Dog tror jeg ikke... at jeg nogensinde køber en selfie-stang.


13 marts 2016

Ting jeg ikke forstår


Hvorfor er det... at smukke blomster som hyacinter og liljer skal stinke dufte så kraftigt?? - Jeg får hovedpine... og de er nu forvist til altanen.

Loven om salg af hovedpinepiller?? Du ved, den der med, at man kun må købe en pakke med 20,- stk. i håndkøb på f.eks. en tank eller i en butik. Godt så, det er ok... det skulle efter sigende nedsætte selvmordsforsøg. Men hvad er formålet... når alle og enhver kan gå op apoteket og købe lige nøjagtig det antal piller, man ønsker i 20 stk. pakninger??

Hvorfor er det... at nogen mænd tror, de er sexede i en beskidt undertrøje?? - Til orientering... det er kun Bruce Willis i de gamle Die Hard film, der kan slippe godt afsted med det.

Hvorfor er det... at et øget indtag af fiberrig mad, har en meget uheldig bivirkning?? - Frygter politikerne en skønne dag, sender mig en Methan afgift med posten :-/

Hvorfor er det... mit telefonselskab har lukket i weekenden, når jeg sidder med en spritny telefon... og ikke aner noget om hverken den ene eller anden kode?? - Totalt nederen specielt fordi, den har indbygget kamera, jeg ikke kan vente med at prøve.


28 februar 2016

Ting jeg ikke forstår

Hvorfor mit indre vækkeur skal larme højlydt kl. 03.58 hver evig eneste dag... sommer, vinter, hverdag, weekend... ja selv efter en "monster-nat"?? - Jeg vil være teenager igen... og sove til middag.

Hvorfor ens chef ser fuldstændig skræmt og overrasket ud... når man forlanger lønforhøjelse til en mus-samtale?? - Øhhh nej... arbejdsglæde er ikke belønning nok i sig selv!!

Hvorfor nogen mænd syntes, det er fuldstændig hysterisk grinagtigt, når de slår en stor klam og ildelugtende skid indendørs?? - Specielt i en varm bil er det virkeligt ulækkert... og i mine øjne bliver de ikke et hak mere mandige. Tværtimod!!

Hvorfor folk bruger "åbne op og lukke i" i sætninger?? - Det driver mig til vanvid... åbne er ligesom op og lukke er ligesom i.

Og når nu vi er ved det med ord. Hvorfor er det, at så mange har svært ved brugen af lægge og ligge?? Det lyder træls, når man benytter det forkerte. Lægge er en bevægelse - husk det på æ'et og ligge er en stilstand - husk det på i'et.


18 februar 2016

Ting jeg ikke forstår - telefonsælgere

Jeg forstår slet ikke, hvorfor sjællandske telefonsælgere skal ringe til mig?? Jeg er jyde... og fatter seriøst ikke et klap af sproget.

Og... hvad er det lige ved den jyske sætning: "Jeg er ikke interesseret"... som er umuligt for sælgere... både dem fra øen og de jyske... at forstå?? Og hvorfor mener de, jeg skal uddybe det??

Hvorfor er det, de tror... tidspunktet omkring aftensmaden er det bedste?? Jeg er for det første monster-sulten = en rådden diva, men ikke nok med det, jeg er også dødtræt og fuldstændig uinteresseret i telefonabonnementer, aviser, kosttilskud, tv kanaler og alt mulig andet de vil prakke mig på.

FAT DET DOG!!! 

Jeg skal nok selv kontakte Jer, hvis jeg har planer om at købe noget. Hmprff!!



03 februar 2016

Ting jeg ikke forstår

Den nye reklame, fra byens nyeste pizza-biks?? Jeg tænker... total dårlig måde at sælge sig selv, eller...??

Kaffe tilbud?? Hvorfor er det lige, der reklameres for min kaffe, når samtlige butikker kun har 6 stk. at gøre godt med?? De er jo allerede solgt til blåhårede pensionister, inden jeg får fri fra arbejde :-/

Ski-skydning?? Begge sportsgrene er r*v kedelige hver for sig... dobbelt så kedeligt sat sammen.

Selfies?? Lærer simpelthen aldrig at forstå det. Hvad gør de godt for??

Græsk yoghurt?? Hvorfor dog ødelægge ellers velsmagende mad med det produkt??




10 januar 2016

Ting jeg ikke forstår



Hvorfor mænd syntes, det er den ultimative kærlighedserklæring, når hvis han kan pisse dit navn i nyfalden sne?? Flot skat!! 

Bøfsandwich med sovs?? Hvor klamt er det ikke lige med sovs på blød brød??

Gaver uden byttemærker?? Var det noget skrammel, du havde liggende og ikke selv gad se på??

Ikea-mad?? Nærmere betegnet de parnerede underbukser, man får serveret i restauranten?? Så vil jeg alligevel hellere kvæles i ovenstående bøfsandwich!!

Toiletpapiret på samtlige kundetoiletter?? For fanden da... jeg er ikke en træklods, der skal slibes. Korn 40 toiletpapir burde forbydes ved lov!!


26 maj 2015

Mine og dine "børn"


Jeg har en kat, der ikke er helt "rask"... faktisk tror jeg der skal en djævleuddrivelse til, for hun bliver "normal". Hun hvæser, bider og kratter... og et split-sekund efter er hun den kærligste søde mis, så man bliver helt blød om hjertet. Hun er min lille baby... skingrende sindssyg :-D

Angriber du hende... angriber du mig!!! Forleden var der en kollega, der mente, vi burde aflive hende, så vi kunne komme på ferie. (Min guldklump kan ikke passes af andre uden at gå i koma, så vi bliver selvfølgelig hjemme og passer på hende) Ærligt talt blev jeg så vred, at jeg foreslog hende, at aflive nogen af hendes unger (læs - børn), så hun havde råd til at kommer på ferie. Øhhh... skal vi bare konstaterer, at samtalen sluttede her...