Viser opslag med etiketten Thankful Thursday. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thankful Thursday. Vis alle opslag

torsdag den 4. november 2010

Thankful Thursday!


Denne torsdag er det rigtig nemt at lave min Thankful Thursday liste! Jeg er dybt taknemmelig over:


1. Lykken ved at være begyndt på arbejde igen! havde helt glemt hvordan det er at bruge sit hoved til andet end hyggesnak :-) Selvom jeg er træt når jeg kommer hjem, giver eleverne mig SÅ meget igen, at jeg næsten kan flyve. De er de skønneste umulige søde unger jeg endnu har mødt :-)


2. Mine forældres opdragelse, som har givet mig et selvværd, der kan holde til at selvtilliden ind imellem lider et knæk. Inderst inde ved jeg at jeg er den bedste til at være mig, og det har jeg i den grad set den seneste uge, er en gave at have med sig!


3. Nye venner der kan klare mosten, og som har brede skuldre der kan klare lidt af hvert!




I skal da også lige have et enkelt LO og et kort. Egentlig var de lavet til at være med i scrapfestivallen på scrapsisters.dk, men jeg fik dem aldrig oploaded, så nu viser jeg dem her i stedet :-)

Det er yderst sjældent at jeg laver kort, så det var noget af en udfordring, men er nu meget godt tilfreds med resultatet.




På søndag er der scrap på Kjellerup Skole. Jeg skal som altid med og jeg glæder mig, det er altid så hyggeligt. Hvis du har lyst til at være med, så kan du finde os på fjæsen her.




God torsdag til alle!

fredag den 15. oktober 2010

Thankful Thursday...på en fredag....


Her får i lige 3 ting jer er taknemmelig for på en ganske almindelig fredag!


1. Alle mine veninder - alle mine veninder - alle mine veninder.... (Undskyld kunne ikke lade være!) Jeg er taknemmelig for de veninder som har klaret skærene sammen med mig og min familie! I er de få rå, som kan klare mosten - og det er jeg dybt taknemmelig for!
2. Min mormor og min mor - de var/er en stor støtte og en kæmpe inspirationskilde. Min mormor strikkede uendelig mange trøjer, bluser og alt muligt andet til mig, mens hun var i live. Samtidig kunne jeg altid tage en politisksnak med hende - savner hende hver dag!
Min mor er her heldigvis stadig væk, hun strikker stadigvæk til mig :-), hun bakker mig op i alt det kreative jeg har gang i, også har hun altid en mening om tingene og en skulder at læne sig op ad!


3. Årstidernes skiften! Jeg elsker at bo i et land hvor der er forskel på sommer og vinter - forår og efterår! Nyder at farverne udenfor skifter :-)
I skal heller ikke snydes for et LO i dag. Egentlig startede det ud som et bidrag til Scrapsisters scrapfestival som kører hele oktober, men jeg kom hele tiden til at gøre noget som ikke passede ind i opgaverne. Så nu får i det her i stedet :-)
Håber i kan se på nærbillederne hvor lækkert rammerne krakelerer - har eksperimenteret med craklepaint i forskellig tykkelse, super sjovt og klart et produnkt jeg godt kan blive afhængig af!
Billederne er i øvrigt taget i Kroatien i sommers - kunne simpelthen ikke stå for de smukke udskæringer på kirken i ? - kan simpelthen ikke komme i tanke om hvad byen hed...
Ha' en dejlig efterårsferie jer der er så heldige! :-)