Viser opslag med etiketten far. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten far. Vis alle opslag
søndag den 10. april 2011
Den 10 april
Denne dato vil blive ved med at have stor betydning for mig. Jeg syntes lige, at jeg har lavet et indlæg hvor jeg skrev, at nu er det lige præcis 2 år siden min far ganske pludselig døde. Her sidder jeg så igen, 10 april, og nu er der gået et år mere. Der er stadig et stort hul i mit hjerte og en længsel efter tiden før 10 april, og den der siger at tiden læger alle sorger har ikke kendt til min.
søndag den 19. december 2010
Den gamle brygkælder
Så blev det atter den 4. søndag i advent, og i vores lille familie betyder det den årlige vandring til Fjerritslev, hvor vi skal i brygkælderen og spise dejlig varm kål og drikke nisseøl.
Men første går turen til Løgstør kirkegård og derefter til Fjerritslev kirkegård hvor vi i år satte fine sprøde tulipaner og lys. Det er sådan en dejlig tradition, som jeg hvert år glæder mig til. At være sammen med mine søskende og min mor og mindes dem der ikke længere er i blandt os, og som vi især i denne tid savner så meget at det er svært at finde ord.
| Der var musik og stemning |
| De søde nissepiger |
| Kål og pølser bliver fortæret |
Så blev det atter den 4. søndag i advent, og i vores lille familie betyder det den årlige vandring til Fjerritslev, hvor vi skal i brygkælderen og spise dejlig varm kål og drikke nisseøl.
| Her ligger farmor, farfar og vores far |
| Det meste af familien |
lørdag den 10. juli 2010
En mærkedag
Så er ferien igang og jeg nyder....... nyder at bare have tid. Min første feriedag skal gå med at besøge min fars gravsted sammen med resten af familien. Far kunne i dag været blevet 66 år og det er da en dag der skal fejres. Selv om hovedpersonen ikke er mere.
På gravstedet, som er mine besteforældres ligger min far også. Uden navn på stenen,ganske anonym, men efter eget ønske.
Mine søskende og jeg har planlagt en dag med besøg på kirkegården, madpakker i det grønne ved Svinklovene og kaffe på Svinkløv badehotel. Alt samme i den natur, som min far elskede at komme i da han levede.
Jeg er sikker på at han gerne ville have været med hvis han kunne.
På gravstedet, som er mine besteforældres ligger min far også. Uden navn på stenen,ganske anonym, men efter eget ønske.
Mine søskende og jeg har planlagt en dag med besøg på kirkegården, madpakker i det grønne ved Svinklovene og kaffe på Svinkløv badehotel. Alt samme i den natur, som min far elskede at komme i da han levede.
Jeg er sikker på at han gerne ville have været med hvis han kunne.
lørdag den 10. april 2010
10 April
I dag, for 2 år siden, lige omkring denne tid på aftenen døde min far. Det er ikke til at forstå at der allerede er gået 2 år uden ham. Tiden flyver afsted. Den aften han døde forkom det mig at tiden for altid ville stå stille. Der kunne ikke være noget efter. Men der er sket så mange ting efter og jeg ville ønske at jeg kunne fortælle ham om det alt sammen. Jeg ved ,at det ville have glædet ham rigtig meget at min " evige ungkarl" bror endelig er kommet i havn med den pige, som vi alle er så glade for. Min far nåede kun at høre om hende. Det ved jeg han ville have været rigtig glad for. Min søster er optaget på Sosu uddannelsen. Det var også noget ,som jeg ved ville have gjort ham glad. Der er så mange ting, som han ikke nåede at få med og, som er noget som ville have glædet ham rigtig meget. Måske er han så heldig at han er i en eller anden form for verden hvor han kan se og høre os. Det håber og tror jeg.
torsdag den 8. april 2010
Et stort savn
På lørdag er det præcis 2 år siden, at min dejlige far, han døde i mine arme. Den dag vil jeg på kirkegården. Det bliver en hård dag for os alle. Mine søskende og min mor. At tænke tilbage på de uger der gik så hurtigt at vi næsten ikke nåede at få talt om og med far, om det der skulle ske. Vi troede jo alle, at der var masser af tid til at få snakket. Snakket om de svære ting, snakket om, om der var mulighed for anden behandling. Snakket om hvor meget han betød for os. Vi nåede det ikke. Den grimme sygdom, med dens komplikationer, kom alt for hurtig til at tage hans liv. Nu sidder vi så med kun minderne tilbage og et stort savn efter ham.
søndag den 21. februar 2010
Da far var dreng

Ja, jeg tror sørme at vi er ved at være ude i det, som min far kaldte "en rigtig vinter". Da far var dreng var der så meget sne at de ikke kunne komme ud af døren og nogle gange lå sneen så højt, som til tagrenderne. Det var i hvertifald sådan han huskede sin barndomsvinter og gerne genfortalte når vi snakkede om hvor koldt og træls der var om vinteren.

Nu sidder jeg så her og oplever selv en vinter med enorme snemasser og jeg har sandelig tænkt mig at gøre ham kunsten efter, hvis jeg skulle være så heldig at få børnebørn en dag. Heldigvis har jeg, modsat ham, billeder der viser de massive mængder af sne vi har fået. Måske vil jeg pynte og overdrive senariet lidt. Det gør jo kun historien bedre.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)