Viser opslag med etiketten Cybercrop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cybercrop. Vis alle opslag

lørdag den 19. november 2011

Cybercrop

I dag er der Cybercrop - ikke på Scrapsisters, men på Kreativista på grund af tekniske problemer på Scrapsisters. Men pyt, det er lige så hyggeligt og spændende som altid.
Jeg har indtil videre nået en opgave: Med udgangspunkt i Kim Larsens Familien skal i skoven. Opgaven lød på at bruge så mange bogstaver fra titlen som muligt og kun én gang. Så jeg var kreativ og lavede en helt anden titel. Derudover skulle man bruge twine.


Det er så svært at tage gode billeder, nu hvor solen ikke rigtig samarbejder, så farverne er lidt forskellige på billederne.


Skal du cybercroppe? Så skynd dig over på Kreativista....

lørdag den 17. april 2010

Fødselsdagshurlumhej #2

Det bliver kun til kreative udfoldelser i weekenderne og da jeg har meldt mig til Fødselsdagshurlumhej er det primært det jeg får lavet.
Sidste uge var der en række bonusopgaver. De to næste kort er lavet over samme skitse. Det lyserøde skulle ligeledes have et jordbær og JustRite. Den ene af de udstansede cirkler er hævet lidt over den anden og halvt under den er der stemplet et jordbær.

Det næste kort er også samme skitse, som sagt. De to cirkler har fået blomster og en brad. Papiret er mit nye papir fra Sassafras.


Det sidste kort er en anden skitse og jeg flippede lidt ud med blomster - hvilket jeg ellers aldrig gør... Begge papirene er fra My Minds eye, der er en syning i cirklen og i to af hjørnerne.
Men supersjovt at prøve - det kan være jeg kigger på det en anden gang.
I dag fortsætter fødselsdagsarrangementet - der er cybercrop. Det vil sige én opgave i timen. Nu må vi se, om jeg kan følge med.

onsdag den 30. december 2009

Havenissen Viggo

Nu skal julepynten snart helt pakkes væk og i går var jeg ude for at bytte julegaver. Jeg var så heldig at få lov til adoptere denne lille havenisse, der har fungeret som julepynt i en herretøjsforretning. Han hedder Viggo!
Manden kan ikke lide ham, men han er da superfin, og jeg mener, at han fungerer fint som helårspynt...
Jeg er langt om længe kommet i gang med bryllupsinvitationerne og knokler på livet løs med dem. Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke kaster mig over andre projekter, før de er lavet. Mon det ikke skulle være motivation nok?

Jeg var ikke blandt de heldige vindere ved cybercrop, hvor der blev trukket lod mellem henholdsvis 53 og 30 deltagere i de forskellige kategorier. Men det var smaddersjovt at deltage.

Nu får vi snart nytårsgæster, så mon ikke at jeg skal benytte lejligheden til at ønske alle et godt nytår!

søndag den 27. december 2009

Overlevede...

I dag var der cybercrop hos Scrapsisters og jeg meldte mig til i morges uden helt at vide hvad det var... Nu sidder jeg så her 12 timer senere og er en del klogere. Jeg har udvalgt et par ting, som jeg har lavet i dag og lægger dem her på bloggen.
Den første opgave var et scrapbook layout. Sådan et har jeg aldrig lavet og ville egentlig ikke lave et. Men da opgaven startede besluttede jeg mig for at prøve, og jeg er egentlig godt tilfreds med resultatet. Det blev med billeder af Notorious D O G og holdt i gule, brune og rødlige farver. Selve layoutet er ud fra en skitse, der blev lagt ud og jeg holdt mig stringent til den.
Titlen er skåret på Silhouetten.
Her er mit fine træ, som jeg fik skåret på Silhouetten i går aftes, og så fik jeg lige tilføjet en orange gren.

For at lave lidt struktur på siden valgte jeg lidt hessian og en filtblomst.

En anden opgave var et kort med en scalloped ramme. Jeg valgte at lave cirkler som lidt ligner bobler rundt om selve midten af kortet. I midten skulle være tekst, og da jeg gik blank, valgte jeg disse to billetter.

Her er en detalje fra kortet.

Min lille bambi skulle også deltage, så den kom på dette kort, hvor opgaven lød på at "Lav et kort i valgfri størrelse, hvor du skal bruge enten Thickers eller chipboard" - for de uindviede er de røde bogstaver chipboards.

Der er masser af glimmer på kortet, og jeg er slemt tilfreds med resultatet.
I morgen bliver vinderne udtrukket - så jeg må vente i spænding. Men det var supersjovt at deltage. Jeg fik løst 6 ud af 10 opgaver og har lavet mit allerførste (og eneste) layout, så dagen har ikke været helt forgæves. Der var omkring 80 tilmeldte og mange garvede scrappere imellem.
Det var en god dag! Og lækkert med en Silhouette til at lave lige det man har brug for.

Cybercrop

Jeg har i dag meldt mig til Scrapsisters Cybercrop.
Tanken er, at der en gang i timen kommer en opgave, som man skal gennemføre... Det starter her kl. 10 og fortsætter til kl. 18.00. Superspændende!
Jeg håber at nå en masse og kunne lægge en masse på bloggen i aften. Så kig forbi!