Jeg har snart boet her i Rabarberlandet i 5 år. I starten vidste jeg slet ikke at jeg skulle blive boende, der troede jeg egentlig bare at jeg skulle leje et værelse. Sidenhen endte jeg med at blive gift med ham der havde lejligheden, og fik endda to døtre sammen med ham. Nu bliver jeg sgu nok boende!
B flyttede ind for omkring 20 år siden, dengang med hans daværende kæreste. I starten boede de i en toværelses, og senere købte de nabolejligheden og sammenlagde dem. Det havde begge to været kommunale lejelejligheder igennem MANGE år, og standen på dem var bestemt ikke den bedste. Det var mildest talt to 'håndværkertilbud'!
De gik igang med istandsættelsen, men hver eneste gang de begyndte på noget nyt, var det et kæmpe arbejde: Lofter faldt ned, el var aldrig blevet moderniseret og lå i rør udenpå væggene, væggenes puds faldt ned sammen med et gamle tapet osv. Alle gulve trængte til en høvling og ny lak, og alt træværk var bare slidt. Der var intet bad i lejlighederne, og ikke engang indlagt vand på toilettet - og meget, meget mere. Sikke en opgave! De indkøbte maling (som senere viste sig at være noget værre møg, hvorfor alt træværk skal males om), træpaneler (der lige skulle bestilles på en listefabrik, da de ikke længere var i produktion), og smøgede ærmerne gevaldigt op!
Efter nogle år var lejligheden ok beboelig, men så gik de i stå. Ingen af dem var håndværkertypen, og med fuldtidsarbejde ved siden af, er der vidst grænser for hvor længe den der gejst kan holdes oppe. Man kan leve med meget, og det gjorde de. Det fungerede jo, og livet ville at de skulle bruge alt deres krudt på andre ting.
Derfor er der stadig en del arbejde der skal gøres, her i hjemmet der nu også er blevet mit. Det første år jeg boede her, fik vi lavet en masse, men der var der selvfølgelig heller ingen børn der tog vores tid. Så kom først Esther, og sidenhen Else Marguerite, og så gik vi da helt i stå med den renovering! Samtidig ville vi gerne vente med det store malearbejde, så længe børnene var helt små.
I dag bor vi jo bare herhjemme på godt og ondt, lever med en masse ting 'der burde ordnes', og prøver at lave lidt hen ad vejen. Det går da egentlig ok, men ih hvor ville det være dejligt med et fiks og færdigt hjem! Måske vi når det en dag?
Det sjove er, at det er smadder svært at se de KÆMPE ændringer der allerede er sket, netop fordi der stadig er lang vej igen. Jeg har fra starten af taget en del billeder der dokumenterede processen, netop af samme årsag, og her til aften sad jeg og kiggede i nogle af dem, der ligger på min computer. Jeg havde allerede glemt hvordan her så ud, da jeg flyttede ind, og blev helt nostalgisk ved at gense nogle af de ting vi har fikset undervejs. Vi har været drønuheldige med håndværkere, men har heldigvis også mødt nogle fantastisk gode undervejs. Vi har fået lavet nogle fine løsninger, men desværre også ting der burde laves om. Sådan er det vidst altid med de større projekter?
Her efter at have genset de mange proces-billeder, er jeg blevet helt grebet, og kan næsten ikke vente med at komme videre. Nu må vi se hvad de der børn lader os slippe afsted med, de passer jo ikke sig selv.
... fra dengang det gamle køkken stadig stod. Ih nu kan jeg helt savne det! Det var megasmåt, upraktisk, slidt, dårligt med bordplads osv - men det var det originale køkken og det havde da også sin charme, ikk? (vi gemte alle skabslåger mm i ønsket om en dag at bygge et tilsvarende, blot mere tidssvarende køkken)
... fra dengang Otto Missekat, aka Otto Brandenburg, flyttede ind. Ih hvor var han verdens sødeste bamsekat! Det er han nu stadig, men nu er tiden ikke rigtig til at give ham den opmærksomhed som han fortjener. Vi har i to omgange forsøgt at finde nyt hjem til ham, da han ikke trivedes med små børn, men måtte opgive. Nu er han snart en ældre missekat, og sover alligevel det meste af tiden - om dagen under sengen.
... fra dengang alting inde i stuen skulle spartles, have filt og males. Det her var en pæn væg!
... fra dengang der stod stiger i nærmest alle rum.
.
.. fra dengang stuen var spartlet færdig, og havde fået filt. Nu kunne vi endelig male!
... fra dengang stuen havde fået hvid maling over det hele, både loft og vægge.
... fra dengang stuen stod flot hvid (før den grå maling kom op)
... fra dengang entrén havde gennemgået den største forvandling, men der var meget meget lang vej endnu! (det er der stadig... ehem)
...fra dengang vi fik en altan. Heldigvis skulle vi ikke opsætte noget, men kunne følge processen indefra.
...fra dengang køkkenet blev sat op. Vi drømte om et helt andet køkken, men havde slet ikke overskuddet, med lille præmatur datter. Derfor valgte vi ikea løsningen, den allerbilligste, da det kun skulle være midlertidigt. Vi lever stadig med det, men drømmer om den flotte løsning. Dog er der kommet bordplade og greb mm på sidenhen!
