I går skød
Westmose en ny omgang To-Do/Ta-Da igang, og denne gang er jeg hoppet med på vognen. Du kan læse mere om, hvad det handler om
her.
I virkeligheden burde dette indlæg være skrevet i går, men jeg skulle liiige have taget billeder osv, så da jeg så indlægget igår kunne jeg godt se at det blev lettere forsinket.
Min torsdags to-do gemmer sig bag denne dør...
Min torsdags To-do er i istandsættelsens tegn. Vi er igang med den store istandsættelses-marathon herhjemme, så jeg benytter naturligvis muligheden for at springe med på vognen og få et kærkommet spark i møllen i den forbindelse.
På torsdag i næste uge, vil min TA-DAAA betyde et nymalet toilet. Pt har det ikke været i brug i 6 år, og der er en meget grim farve derude, se selv:
Jeg var gået lidt igang, vi havde fjernet det gamle toilet, vasket af, og malet med nogle malerprøver, men de blev for lyse:
Men NU skal det ordnes, og det skal ordnes ordentligt! Ned med gammel toiletpapirsholder, renses med grundrens, og op med den nye maling. Derefter skal gulvet renses med terrazzo-rens.
Så er der klar til at blive sat lys op, og vask + toilet (men det er ikke med i min to-do... der er dog grænser!)
Se med på torsdag, hvordan min To-Do går!
(og hop endelig med på vognen, om du har blog eller ej! Hvis du har blog, så hop ind hos Westmose og link i en kommentar, og hvis du ikke har blog, men gerne vil vise billeder - så hop ind på Hverdagshjems facebookside og post på væggen. Det er alletiders mulighed for at få lavet noget af det der længe har været et hængeparti...)