Viser opslag med etiketten Foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Foto. Vis alle opslag

onsdag den 9. januar 2013

Canon 5D Mark III


Kameraet her drømmer jeg om at holde i mine hænder - og ikke slippe igen, før jeg også har skudt det i stykker. 
I skrivende stund prøver jeg lige, ud i luften at fornemme hvordan det vil føles. Jeg får et sug i maven ved tanken... Jeg savner at tage knivskarpe billeder, hvor fokus ikke svigter, hvor jeg har kontrol og ikke skyder i blinde!
Valg af kamera, mærke, model osv. er en jungel og jeg har været snotforvirret, for der er ligeså mange meninger, som der er øjne bag kameraet. 
Canon 5D Mark III har jeg kastet min kærlighed over.

Dirch: Hvis du mangler penge, så bare gå ned i banken.
Bodil: Jamen du har da ingen penge i banken??
Dirch: Nej men du vil have godt af turen derned...

Jeg satser på Lotto (:

tirsdag den 5. juni 2012

Den drøje himmelhøje kærlighed

Bromand og jeg har atter været ude i det danske land og forevige et brudepar. Og igen måtte søsterlagkage stå bag linsen og gemme de tårer væk, som pressede på, både under præstens tale og da en fabelagtig solosangerinde fik "Du er" til at lyde ligeså fortryllende, som når Søs Fenger synger den. Kirkeklang får følelserne til at sidde udenpå tøjet af mig.
Præsten talte om "Den drøje kærlighed", men et lille eventyr gjorde særligt indtryk på mig. Eventyret om fuglekongen. 
Der var engang, hvor alle fuglene samledes i en stor lysning i skoven. De skulle bestemme, hvem der skulle være konge over dem alle sammen. Men selvfølgelig kunne de ikke blive enige om, hvem af dem, det skulle være. Til sidst blev de enige om, at den af dem, der kunne flyve højest skulle være konge. Og alle fuglene lettede og fløj op mod himlen. Højere og højere kom de op, og hurtigt var der nogle af fuglene, der måtte give op og flyve ned igen. Til sidst sad de alle på jorden og kiggede op på den sidste fugl, der var så højt oppe, at de næsten ikke kunne se den. Det var ørnen. Og alle fuglene sagde "Det må være ørnen, der skal være konge, for han er den af os alle, der kunne flyve højest" Men da ørnen landede, sprang en lille bitte fugl ned fra ryggen af den. De andre fugle spurgte "Har du siddet på ryggen af ørnen hele tiden?" "Ja" sagde den lille fugl. Jeg blev hurtigt træt, for jeg er jo den mindste af jer allesammen og ørnen var så venlig at lade mig lande på dens ryg" "Jamen så er det jo dig der skal være fuglekonge, for du er den af os alle sammen der har været højest oppe" Og sådan gik det til, at den mindste fugl af dem alle sammen kom til at hedde fuglekongen. 
Jeg ved ikke om jeg tolker det, som præsten havde tænkt. For ham var ørnen vist Vor Herre,
men for mig gav det alt mulig mening! 
Vi bliver noget særligt i kraft af de mennesker som holder af os. De får os til at se lidt mere end vi selv kan/vil se og løfter os lidt højere op, når vores vinger har svært ved at bære.
Der er ingen tvivl om at kærligheden imellem dette brudepar er himmelhøj, lækker lyseblå med et strejf af lette bløde bomuldsskyer der stiger til vejrs, når solens stråler rammer dem.









lørdag den 28. januar 2012

Min lille brud




Laura vil være prinsesse til fastelavn. Altså sådan en lyserød satin satan med dingenoter her og der og alle vegne... Ligne de 17 andre piger i børnehaven, som har det samme lyserøde forfærdelige mainstream kostume på. Hmm, I don´t like. Men nu er det jo heller ikke mig der skal klædes ud, så jeg burde være ligeglad og adlyde min datters ønske. Men det er så her jeg nedlægger veto!
Jeg måtte prøve at sælge lysten til at bære kjole og komme så tæt på prinsesse drømmen som overhovedet muligt, uden at det skal være lyserødt!
BINGO. En brud må hun da være! Og når bedstevennen Holger også går i børnehaven kan han da ikke andet end være gommen... Det er et yndigt par. Bare vent og se. Laura fik dog sneget ind at en brudekjole jo godt kan være lyserød. "Nej Laura, en brudekjole kan absolute ikke være lyserød. Det vil blot ødelægge enhver form for god tan, det må du da kunne forstå!"
Nu er kjolen syet ud af nogle gamle gardiner. Laura har indtaget sin nye titel og hun elsker sin hvide kjole. Og man kan både spise chokolade og drikke kakao med kjolen på uden (næsten) at lave pletter. Jeg mangler endnu at lave sløret... så er hun klar til at blive afsat. Ihvertfald for en kort bemærkning! 

onsdag den 25. januar 2012

Frostklar januar morgen

Jeg blev nød til at fryse de minus grader der mødte mig foran min hoveddør til morgen. Der er noget fuldstændig fantastisk råt over denne årstid!
- Selv et helt almindeligt villa kvarter kan se smukt ud i frostvejr!




torsdag den 19. januar 2012

Den heldige vinder...

Så nåede vi dagen, hvor den heldige vinder af min fotokonkurrence skal trækkes!
Jeg har valgt at bruge tællemaskinen på Random.org. 
Jeg er blevet nød til at lave lidt om undervejs. Nogle har smidt et lod, andre to lodder, mens andre ikke skriver hvor mange lodder de vil deltage med. Oveni kunne jeg se at, mange af dem som har smidt to lodder kun har linket til min Give Away fra deres blog og ikke lavet et specifikt indlæg... Var det til at forstå, nej vel? 
Jeg har valgt at alle deltager med et lod. 


Den heldige vinder er... tadaaa, Anne-Mette som skrev 


"Nej hvor fedt Camilla. Jeg kommer gerne til Århus og bliver fotograferet af dig <3

Jeg linker og laver et blogindlæg om din skønne Foto Give Away.

Fast læser er jeg allerede og her har du kommentaren."

torsdag den 12. januar 2012

Pixum.dk

Jeg bliver altså nød til at gøre lidt reklame. Jeg har efterhånden fremkaldt billeder mange steder og de senere år lavet fotobøger. Kvaliteten spænder utrolig bredt. I efteråret lavede jeg en fotobog et sted på nettet. Jeg kan ikke engang huske hvad siden hedder, men kvaliteten var simpelthen så ringe. Jeg går jo meget op i at fotografere og køber ikke udstyr for en formue og øver mig i at blive bedre og bedre til at fotografere, for så at lade det hele ødelægge på mållinjen.
Men Pixum.dk er intet mindre end fantastisk. Kvaliteten er fuldstændig i top på alle leder og kanter. Det er lidt dyrbart, men det er affektionsværdien i mine billeder også.
Jeg har lavet forskellige størrelser og papirkvaliter hos pixum, men her til jul fik jeg lavet det format og den papirkvalitet som jeg skal have fra nu af! WAUW, hvor blev jeg positiv overrasket! (Målene er 30x30 cm. 82 sider og trykt på fotopapir)
Bogen er faktisk slet ikke min. Det er en af julegaverne jeg gav til sømanden, men jeg nyder også godt af den!
Nu vil jeg igang med at lave endnu én for året 2011. Så ved jeg hvad jeg skal bruge de næste mange mange mørke aftener på!










fredag den 23. december 2011

Lækkermås

Når man er lige ved at rundet sit første leveår, er det i den grad okay at have lidt ekstra flæsk på lårbasserne og sågar også appelsinhud. Der skal være noget "fjæt" at vokse af ik! Hende her er lige til at sætte tænderne i. Hold op hvor en lille lækkermås!




Strækøvelser - sikke en smidighed!

tirsdag den 20. december 2011

Forelsket, fascineret og forgabt


Er der noget at sige til at jeg er forelsket i Skagen? Der er en skønhed hér, som ikke findes andre steder. Billederne er taget i weekenden. På Sønderstrand en tidlig morgenstund og Nordstand en kold og blæsende eftermiddag. Hvilket fascinerende og foranderlige landsskab. Jeg er forgabt i toppen af det smukke Danmark.








torsdag den 8. december 2011

6 uger

En lille troldeunge på blot 6 uger. Endnu uden navn, lådden og fin i huden (den var ikke gået i en voksen kvindelig sammenhæng), de klareste mørkeblå øjne og klædt på til første bokserunde.





onsdag den 23. november 2011

Stilhed


Der er stilhed på bloggen. Jeg forsøger at gøre plads til de vigtigste ting og sorterer ud af det som fylder på en usund måde. 
Jeg er heldig at have den smukkeste natur lige udenfor og den gør godt for både min krop og min sjæl. 
I går fik jeg lov at mærke de nedfaldne efterårsblade under fødderne, i dag samlede jeg hulsten på stranden, mens vovse tog en dukkert i det kolde havvand. 
Dagen er lidt grå i grå, dog mest når jeg oplever den indefra. Derude er den meget æstetisk. Der er noget fantastisk over den begyndende vinterkulde der river i kinderne, stilheden fordi livet leves mere indenfor hjemmets fire vægge. Det er som om jeg har det meste af verden for mig selv. Alting er ved at lukke ned for vinteren og det virker meget råt. Jeg kan godt lide det, så jeg tager en tur igen i morgen...

mandag den 17. oktober 2011

Lidt af oktober i billeder

Jeg er ikke særlig levende på min blog, når min kære styrmand er i havn. Vi har rundt regnet kun halvdelen af tiden sammen, så meget skal indhentes, når vi endelig er sammen. 
Denne hjemmeperiode har været aktiv . Meget har vi set og meget har vi oplevet, både i det danske og i det udenlandske. Vi har fejret børnefødselsdag for 12 piger, fløjet med høg og ugle, gået shop amok i Polen med gode naboer, åbnet champagne med sabel, suget efterårs skoven i os, spist pandekager, blevet vindblæst i det nordjyske og spist lidt mere utrolig lækker mad - ikke at forglemme perlerne, kalaha og Mikado spillet og alle de levende lys der er fundet frem til at oplyse den mørke men hyggelige tid vi går i møde. 


fredag den 23. september 2011

BlogAward

Jeg er blevet tildelt en Blog Award og takker Auvills Univers mange gange!! 
Jeg vil udføre et par opgaver som følger med denne fine pris.


1: Give Awarden videre til 8 nye bloggere:
MusogSesse som jeg mener er alt for overset her i blogland! Kvinden bag er en af mine bedste veninder og min kreative sparringspartner. Hun fortjener i den grad en Award!
Farvelade-ballade for hendes kreative indlæg med alt lige fra skønne symaskine kreationer til min absolute favorit, som er den vidunderlige gule kalekammerseng!
Dengodefeen for at være en inspirerende kvinde.
Kirkesjov. Jamen bare titelnavnet synes jeg jo er fantastisk! En blog som bare har fanget min opmærksomhed!
Sukkertoy for oyet. Den mest yndefulde blog jeg endnu har set. Jeg elsker farverne, lyset og letheden over denne blog!
Mrs-poppins. En kvinde med et åbent hjerte. Jeg bliver ofte grebet af hendes dybe indlæg der sætter tankerne i gang hos mig!
Annemettes have. Kvinden der har styr på det med blomster og planter - lige noget for mig, da jeg kke selv er en ørn til at kende forskel på disse arter (:
Vera og vores verden. En blog jeg netop har fundet frem til, som jeg endnu ikke har læst, men som uden tvivl har fanget min opmærksomhed! <3


2: Fortælle 8 ting om mig selv. Jeg har valgt at fortælle i billeder.



Jeg hader at svømme i koldt vand, men drømmer alligevel om at kunne tage en morgendukkert - med udsigt over vandet fra mit køkkenvindue, hvor jeg sidde og drikker min varme Café Latté bagefter, som jeg iøvrigt er dybt afhængig af.



Jeg har efterhånden fotograferet til en del bryllupper. Jeg kniber en tårer eller to hver eneste gang, fordi jeg bliver alt for tænksom over stemningen og særligt præstens ord!



Jeg er måske en tand for meget serviceorgan overfor mine børn.













Jeg er fuldtændig tosset med at gå med hat/hue/kasket





Jeg er forelsket i toppen af Danmark







Og forelsket i en bid af Skagens afkast


Jeg elsker rigtig god mad, men er desværre ikke særlig kulinarisk i et køkken.


Mine piger er min inspirationskilde til uendelig meget i mit liv!